Det holder hårdt, det her. Blogindlæg skriver ikke sig selv. Ikke på hverdage og da slet ikke på såkaldte fridage.
Men:
Nøj, hvor har jeg i den forgangne weekend været træt af gummistøvler, overtræksbukser, regnjakke og sydvest!
Altså, ikke træt at at have al klunset, for uden det havde jeg da nok reddet mig både snot og lungebetændelse, eller også havde Kamelen spurtet rundt på væggene i mangel af andre steder at komme af med sin energi, men træt af at være nødt til at iføre mig vesterhavsfiskerkostume igen-igen-igen, hver gang jeg skulle længere end til postkassen.
Weekenden har været ikke-dage, hvor det har blæst og regnet uafbrudt, og det elektriske lys har været tændt, fra vi vågnede, til vi gik i seng.
Ikke-dage bedst egnet til varm chokolade og puslespil.
Som om.
Den slags forekommer kun i et parallel-univers med god tid, fordi der er to torsdage i særligt tidspressede uger.
Så vi gjorde, som vi plejer i weekenden. Ordnede ting og gik vores ture, Kamelen og jeg.
De ture, der lå på tidspunkter, hvor det var mindst mørkt - lyst var det jo aldrig - blev brugt i skov og krat på at besigtige skaderne efter Gorm og Helga.
For sådan er det jo på denne årstid, at skovture desværre er noget, der kun kan lade sig gøre i weekenderne, hvor man kan se omgivelserne, og ikke mindst hvad man træder på (glatte rødder) og i (ankeldybt mudder). Derfor nåede vi slet ikke at se Gorms ødelæggelser, før Helga kom susende bagefter.
Altså gik vi i skoven, Kamelen og jeg. Eller Kamelen og Lille Kylling. Det var sådan, jeg mest følte mig. For ikke alene var jeg klædt i kylling-gult, jeg er også i besiddelse af et ikke-mod på størrelse med en kyllings, når det kommer til færdsel i skoven i stormende kuling, hvor der ud over allerede væltede og knækkede træer også hænger en del midt mellem himmel og jord, som kan komme bragende ned, hvad øjeblik det skal være.
Men der skete ikke noget. Vi kiggede på væltede træer, og vi fandt alternative ruter, så vi undgik de fleste hængere.
Der er ikke væltet voldsomt mange træer i "vores" skov og krat, men dog nok til at holde skovvæsenets folk godt beskæftiget en rum tid.
Da stormen Bodil hærgede for to år siden, omdannede hun en skråning i skoven til mikadospil for trolde og kæmper. Nu er der forlængst ryddet op, men hver gang, det stormer, ryger der yderligere nogle træer i kanten af det nu åbne stykke.
Derudover nogle enkelte træer hist og pist. Især hist, ned over stierne. Skoven er ikke større, end at man godt kan vurdere, hvor meget der ligger rundt omkring, og af uvisse årsager virker det altså som om, der ligger forholdsvis mange træer netop på tværs af stierne. Noget, som Kamelen bare betragter som en spændende og kærkommen variation over kendte traveture, men som faktisk spærrer en ret stor del af skoven for folk, der er mindre mobile end mig.
Ærgerligt for Fido og Buller, som må se deres lufteture afkortet eller midlertidigt henlagt til fortovene. Men det er der jo ikke rigtigt noget at gøre ved. Jeg går ud fra, at skovfolkene lige nu har vigtigere ting at tage sig til end at rydde stier til hundelufterne i kommunens mindste frimærkeskove.
Så vi går uden om, mens vi måber over de store kræfter, der har været på spil.
 |
| Svært at fornemme, hvor stort træet er, men knækket sidder nok tre meter oppe. |
13 kommentarer:
Ja, det er godt nok noget blæsevejr for tiden. Vi har haft enkelte knækkede træer, men fik faktisk størst skader i snevejret.
Kh. Birgitte
Birgitte: Ja, det er lidt rigeligt. Snevejret mærkede vi heldigvis ikke rigtigt noget til, og man kan da kun være godt tilfreds med, at hverken Gorm eller Helga var snestorme!
Jeg ville nu gerne se et billede af dig gult udstyr med kamelen:o)
Hvis dit ikke-mod er småt, så må dit mod være stort ;-)
Jeg forstår nu så ganske glimrende, at du føler dig meget utryg ved at rende rundt i en skov i stormvejr! Dit mod er faktisk en del større end mit ...
Mette: Hehe, det er heldigvis sådan, at der ikke er nogen, der gider gå ud i regn og blæst og forevige mig i netop det outfit :-)
Ellen: Faktisk tror jeg, at en kyllings ikke-mod er ret stort ;-) Jeg nægter at gå i skoven, hvis det er decideret stormvejr. Så nøjes vi med de villaveje, der næsten altid ligger i læ. Dem er der heldigvis nogle stykker af lige rundt om hjørnet.
Stegemüller: Den slags dage er virkelig også meget lidt gode for humøret. Medmindre altså, at man er typen, der synes (og kan tillade sig), at det er skønt at synke ned i en dyb lænestol og læse tykke bøger eller se lange film.
ikke-dage.. sikke da et herligt og godt ord for den slags dage hvor skridttælleren stort set ikke bevæger sig, med mindre man har en kamel at gå tur med.. :-)
Her hos os er der heller ingen skovture i blæst, kuling og sågar orkan :)
Inge: I hvert fald det bedste, jeg kunne finde på :-) Ja, med mindre man har en Kamel ...
Laika: Vi kommer ud, også i strid blæst. Men ved storm sætter jeg grænsen :-)
Elsker mikadospil for trolde. Fed sætning. Ønsker dog for jer, at det snart igen bliver lyst roligt vejr, til at kunne færdes forsvarligt i "jeres" skov. Ellers er I jo velkomne herude på den anden side, hvor vi både har skov (stor) og ikke-skov ;o) husk dog røjserne uanset!
Jeg er også vild med den sætning, Liv! Og vild med de kræfter der er på spil. Og vild med gåture i skov og varm kakao.... Selvom jeg godt kan høre det ikke lige er sådan det står til lige pt. Men jeg er der! Sådan på et mentalt plan....
Kærligst, mor-monsteret fra Skøre liv.
Liv: Tak :-) Ja tak til lyst, roligt vejr. Tror du, det er mere forsvarligt at gå i stor skov end i frimærkeskov? Jeg er ikke helt overbevist. I har jo også birketræer ude af kontrol ;-) Terrængående støvler er vist pt. et must alle steder uden for fortovsfliserne.
Mor-monster: Altid rart med nogen, der er med. Også sådan på et mentalt plan :-)
Send en kommentar