Altså, det er jo ikke, fordi det går sådan særlig fantastisk med at få afviklet november.
November er stadig november.
Med mere mørke og mere ruskvejr og mere kulde.
Gemalen har stadig ondt i sin hofte, når han skal 'starte' fra siddende, og Donnaen har stadig ondt i sin fod.
Mine støvler er stadig ikke kommet retur. Det er nu fire uger siden, de blev indleveret til omforsåling, og jeg har efterhånden ringet og forespurgt så mange gange, at alle i forretningen vist er klar over, at jeg mangler mine støvler ret meget.
Min mobil er stadig til reparation. Blev indleveret onsdag, så jeg var ikke specielt imponeret, da jeg mandag fik en sms på lånemobilen om, at den nu var i hænderne på en tekniker. På selskabets hjemmeside kan jeg dog logge ind og se, at reparationen nu er afsluttet, så der er vel håb.
Men så var der gummistøvlerne.
Den sag udviklede sig heldigvis til en solstrålehistorie, selv om jeg på forhånd ikke var særlig optimistisk. Og derfor havde indstillet mig på bøvl og brok, da jeg gik ned for at klage min nød.
Ekspedienten kunne godt se, at støvlerne så ret slidte ud, men da hun ikke havde så meget erfaring med reklamation, måtte vi lige vente på yderligere assistance.
Ventetiden viste sig at være givet godt ud, for det var lige præcis skobutikkens ejer selv, ekspedienten endte med at rykke i ærmet. Og han kiggede på støvlerne og på bonen og gav mig ret i, at støvlerne var mere slidte end forventeligt på kun et halvt år. Han mente godt nok ikke, at han ville få noget som helst ud af at sende dem retur til producenten, men det skulle ikke komme mig til ugunst, så jeg kunne bare gå med den unge ekspedient i kælderen og finde mig et andet par.
Det kunne jeg jo kun være tilfreds med, så efter en hel del støvleprøvning, besluttede jeg mig for et par limegrønne røjsere.
Nu var der bare det ved det, at de limegrønne var billigere end de nedslidte røde.
Hvilket jeg overhovedet ikke havde overvejet at gøre opmærksom på endsige brokke mig over. Men ekspedienten spurgte sin chef og fik besked på at udstede et tilgodebevis på differencen.
Og med den service var det jo virkelig svært at være utilfreds.
Det skulle da lige være over den manglende mulighed for at hælde opsparet galde ud over nogen. Det kan virke som det underligste antiklimaks bare at få sin vilje og lidt til, når man egentlig har gået og pustet sig op til en større omgang brok.
Det må jeg så se, om jeg kan bære ...
8 kommentarer:
Hvor dejligt at høre om god og velfungerende service.. Men jeg kender godt den underlig tomme følelse man står med, når man ikke kommer af med sin galde, fordi det ikke blev som man lige havde forestillet sig.. :-)
Inge: Det er bare skønt at opleve en gang i mellem. Jeg er lidt glad for, at jeg ikke er den eneste, der kender den der sære fornemmelse af punkteret brok :-)
Haha - punkteret brok :-D
Hvem kender ikke det - man har pustet sig mentalt godt og grundigt op, også kan man bare stå der med alle sine talenter - fint nok, dog, at du fik så god en service.
Ha, dem med røjsere i kælderen, er også dem vi handler ved. Helst. Rigtig fin service han gav dig.
Så (næsten) skidt med hofte, fod, fon og forsåling. Altså næsten, ikke? Og du ved jo godt hvor du skal henvende dig for at få lidt kulør på novemberen!
Oh sikke go service:) fede gummistøvler. Go bedring med Donnaen og gemalen:o)
Ellen: Kunne have været en god overskrift, hvis jeg havde tænkt så langt lidt tidligere :-) Åbenbart flere end mig ;-) Ja, helt bestemt.
Liv: Det er også en udmærket forretning med en ditto service. Denne gang var den så endnu bedre. Og det kan man jo leve højt på længe og tænke næsten pyt med resten. Ja :-)
Mette: Helt sikkert! De er ret fine og kan i hvert fald ses. Tak :-)
Stegemüller: Ja tænk, hvis alle butiksejere var som ham. Det ville jo være skønt (hvis vi så ikke bare tog det som en selvfølge). Nu har jeg i det mindste en låne-mobil. Det havde jeg ikke i starten, hvor jeg troede, at det var en easy peasy ting lige at ordne for en æble-nørd. Og ja, så er den svær at undvære, når man for længst har droppet at have fastnet-telefon. Tak :-)
Opsparet galde kan altid bruges! Lige nu har jeg noget kørende med Post Danmark, som har mistet overblikket over hvor en pakke, jeg skal hente til Mellemste Pode fra min mor, er. Den er simpelthen blevet væk efter at de har smidt sedlen om afhentning ind ad brevsprækken. Og jeg er lige ved at gå hel kold over hvor lang tid det tager, og hvor op af bakke det er. Så jeg tror med lidt (u)held, at jeg får brugt alt hvad jeg har på den konto...
Brok er godt i mange sammenhænge!
Mange tanker fra mig!
Send en kommentar