To æbleskrog, et pladderhul og et varmt bad

Så blev det omsider farvel til januar og goddag til februar.

Som startede rigtig fint med dejligt vejr hele søndagen.

Og så prøver jeg lige at abstrahere fra, at det har sneet hele formiddagen.

Weekenden gik med et forsøg på at få indhentet noget af alt det, som jeg havde forsømt på grund af min genstridige nakke.

Meget meget kendeligt.

Kamelen skulle dog også luftes, og hvis der ikke umiddelbart sker noget spændende, så kan man jo skabe sin egen spænding.

Tænkte Kamelen. Eller også gjorde hun ikke.

Lørdagens eftermiddagstur startede egentlig ganske almindeligt. Kamelen fandt til sin fornøjelse først et æbleskrog og siden et til, og så burde der ikke have været sket ret meget mere.

Men så var det, at Fruen slap Kamelen løs.

Egentlig er det ikke sådan helt tilladt.

Men en gang i mellem, når jeg ikke kan se en sjæl i miles omkreds, får Kamelen lov at spæne lidt omkring uden snor. Imens kører Fruens radar så på max styrke, så Kamelen kan blive kaldt tilbage, hvis der er det mindste optræk til, at to- eller firbenede - nærmer sig.

Således også lørdag.

Desværre var Fruens fokus især frem, til venstre og bagud og ikke så meget til højre mod det lille pladderhul, som lå der. Og derfor var hun ikke helt hurtig nok til at råbe, da Kamelen nærmede sig.

Og lige akkurat kom lidt længere ud, end underlaget kunne bære ...

Normalt ville det ikke betyde andet end irritation over at skulle have møgbeskidt Kamel i bad bagefter.

Men lørdag havde frosten forvandlet pladderet til en meget tyk grød.

Ikke nok til at bære, men nok til at være voldsomt bevægelses-hæmmende.

Så Kamelen skulle virkelig arbejde for at bringe sig selv på fast grund igen. Og da hun ikke havde sanset at vende om, stod hun i stedet på en lille bærende ø ude midt i pladderhullet.

Og så temmelig forskrækket ud.

Inde på land stod Fruen og så - formodentlig - også temmelig meget forskrækket ud.

For Kamelen var jo nødt til at forcere pladdergrøden igen for at komme tilbage på land. Og kunne hun det? Og turde hun? Og hvad nu hvis ikke?

Cirka 717 forvildede tanker tumlede rundt i Fruens hoved, mens Kamelen ovre på øen gik lidt rådvild frem og tilbage.

Heldigvis var Kamelen ikke så handlingslammet som Fruen, der kun nåede at konstatere, at jo mobilen var i baglommen, men ellers ikke havde kunnet bringe fornuft ind i tankemylderet. Så efter først at have prøvet og opgivet én kurs, valgte Kamelen klogeligt den absolut korteste, sprang ud i pladderet og fik med en 5-6 kraftige spring/svømmetag bragt sig tilbage på den rigtige landjord igen.

Hvem, der var mest glad, er svært at sige.

Men derefter var der kun at gå turen færdig og komme hjem og i bad.

Efter en kop kaffe til den ene og en times liggen til tørre på det varme badeværelsesgulv til den anden var der igen ro over gemytterne.

Nyvasket og meget afslappet Kamel.