En fremtid som maskinhandler?

I betragtning af hvor overmåde tilfreds jeg var med mig selv bagefter, er det egentlig forbløffende, at dette indlæg ikke er blevet skrevet for længe siden.

Det må vel være glemt mellem pebernødder og gavebånd?

Anyway:

Gennem mange år købte vi vores juletræ hos et elskeligt ældre ægtepar. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg blev altid helt glad i låget, når vi var afsted.

Men juletræerne blev højere og højere, og ægteparret havde besluttet, at de ikke ville bøvle med at plante nye træer, som skulle passes og nusses om. Derfor blev det også sværere at finde et passende træ. Også selv om vi gerne måtte fælde et 5-6 meter højt træ og kun tage toppen med hjem. Det lykkedes et par år, men sidste år, det vil sige julen 2013, lykkedes det faktisk ikke særlig godt, og vi besluttede, at vi måtte finde en anden juletræsleverandør.

Heldigvis har vi gode venner, som har en lille klat skov på hyggebasis. Og de sælger juletræer i den helt rette størrelse. Så hos dem købte vi vores juletræer. Både det til stuen og det til terrassen.

Hvad, vi ikke lige var forberedte på, var, at de ikke havde nogen netmaskine ('for sådan en er jo ret dyr, og vi sælger altså ikke så mange træer'), så vi kunne ikke få vores juletræer 'nettet', og da vi ikke havde taget trailer med, endte det med, at Donnaen nærmest sad under og ikke kun ved siden af juletræerne på vejen hjem. Det brokkede hun sig lidt over, mens Gemalen knurrede over, at der kom en del flere grannåle i bilen, end han havde regnet med.

Fruen brokkede sig ikke. Fruen var også den heldigste med kun lidt juletræstop i det ene øre og ingen støvsugningspligt.

Til gengæld sad Fruen og tænkte. Det gør hun faktisk sommetider ...

Tænkte på, hvor fjollet det var at kende både nogen med juletræer men ingen netmaskine og nogle andre med netmaskine men ingen juletræer.

Men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Eller var der?

Jo mere Fruen tænkte, jo mere stod det klart, at jeg i hvert fald var nødt til at prøve at gøre noget.

Bare sådan forsøgsvis.

Så sidste søndag før jul klokken næsten mørkt greb Fruen sin frakke og en æske chokolade og kørte ud til elskelige ældre ægtepar.

Som heldigvis var hjemme og heldigvis heller ikke havde det mindste imod at få uanmeldt besøg. Fruen selv havde muligvis ment noget andet sådan en søndag eftermiddag lige op til jul ...

Fruen blev inviteret indenfor, og før end hun fik set sig om, var der gået halvanden time.

For at gøre en lang historie kort: Det elskelige ældre ægtepar havde overhovedet ikke tænkt på at sælge deres netmaskine, men ville gerne. Og vores venner, der overhovedet ikke havde tænkt på at købe en netmaskine, ville gerne købe en fin og velholdt, brugt maskine til en yderst fordelagtig pris.

Og sådan blev det. To dage senere havde netmaskinen skiftet ejer, og alle var glade.

Ikke mindst Fruen, der yderst fornøjet over sin egen indsats straks overvejede et karriereskift til maskinhandlerbranchen.

Men som Gemalen tørt påpegede:

- Så bliver du nok nødt til først at lære at tage kommission ...