Vi lever lidt på polsk i denne uge, Gemalen og jeg.
Det kan man vel godt kalde det, når han er i Polen og jeg er her?
Gemalen er (selvfølgelig) afsted til noget mountainbike-orienterings-pling-plang. Nærmere bestemt VM for veteraner. Og mens man sidste år var så betænksom at lægge det umiddelbart før efterårsferien, så ligger det i år lige efter den danske skolestart, så vi andre må pænt blive hjemme.
Lige de første par dage var det måske meget godt, at vi ikke var med. For det har regnet. Stået ned i stænger. Hvilket ikke alene gør terrænet mudret og underlaget glat. Gemalen var en tur i en grøft. Det gør også kortlæsning svært for ældre brillebeklædte herrer og damer. Gemalen lagde således ud med at tage post 11 og 12 i stedet for post 1 og 2, og det er altså ikke vejen frem, hvis man gerne vil vinde ...
Men nu er vejret blevet bedre, og bortset fra, at jeg jo savner Gemalen, så kunne jeg altså godt tænke mig at have været med. Bare for at opleve den del af Polen og få punkteret eller bekræftet mine fordomme.
Og dem har jeg med skam at melde en del af. Fordomme altså.
Selv om vi har været i Polen to gange, og det har været virkeligt gode oplevelser begge gange. Men det har været i henholdsvis Gdansk i nord og Zakopane i syd. Begge steder vestligt orienterede og med mange turister.
Nu er Gemalen i Bialystok, helt i øst. Endda øst for øst, idet det valgte hotel ligger 15-20 km øst for Bialystok. Og det gør altså en forskel. I hvert fald inde i mit hoved. Jeg er nærmest overbevist om, at Gemalen (og de øvrige danskere) opholder sig på kanten af ødemarken.
At der er hul igennem på både telefon, SMS og den gratis wifi på hotellet burde jo nok modbevise det indtryk. Men nogle ting skal jeg altså erfare ved selvsyn for helt at tro på dem.
Det er jo også helt ovre ved grænsen til Hviderusland. Hviderusland for crying out loud! Europas sidste dikatur. Med censur, undertrykkelse og brud på basale menneskerettigheder. Et sort hul, hvor de kritiske røster forsvinder, mens resten holder mund. Og Gemalen er kun et stenkast på 30-40 km derfra. Det er jo ingenting på mountainbike, tænker jeg. Og Gemalens gamle røverhistorier om grænseoverskridende orienteringsløbere er pludselig slet ikke så sjove. Tænk, hvis Gemalen kører forkert og havner i Hviderusland! Det gør han ikke, ved jeg godt. Der er sikkert også mere end en almindelig bøgehæk til at markere grænsen, så det kan nok slet ikke lade sig gøre. Men hvad nu, hvis han gør det alligevel?!
Og bla bla bla. Fruens tanker kan godt køre en anelse løbsk lige omkring sengetid.
Heldigvis er der ikke så mange Gemal-løse sengetider tilbage. Vi er over halvvejs nu. I dag holder Gemalen og de andre fri, og så er der kun et løb tilbage, før de igen vender næserne mod vest.
Og kommer hjem.
 |
| Fint logo, tyv-'lånt' fra løbenes hjemmeside. |
12 kommentarer:
Kan godt forstå du savner:) Held og lykke med hans sidste løb.
Mette: Ja ikke. Tak, jeg skal fortælle ham, at du hepper :-)
Jeg vil give dig helt ret.. visse sportsgrene er ikke egnet til en bestemt type grænseområder.. orienteringssport er i blandt.. faldskærmsudspring og ballonflyvning hører vel osse med.
Men mon ikke eventuelt hidsige grænsevagter har fået at vide at der foregår noget og vil tage lidt mildere fat i spandex-mænd på store cykler i skovene. Evt kun vride den ene arm om på dem i stedet for begge ;-)
Håber det går ham bedre i resten af konkurrencen og at han tager sine poster som en mand og gerne i autoriseret rækkefølge...
Hviderusland!!!
Det er bare ikke okay. Jeg skal nok lade være med at digte videre på alle dit spinnen rundt i hvad der kan ske og bla bla bla. Men nævner blot at jeg kan køre den mange 100 km længere ud end du gør (og der er kun 30-40 stykker, ikke?). Hepper på at hans snart kommer hjem.
Og så synes jeg ellers at det er god stil at lægge ud med 11 og 12. Rebelsk er det! ;-)
Det er nu alligevel sødt, at du savner ham. Det er et godt tegn, når man har været sammen i mange år :-)
Det er ikke sådan, når tankerne går i selvsving. Håber I tilbageblevne sørger for oplevelser til weekenden, så I også har noget at fortælle :-)
Overlever: Hehe, man ser det for sig. Sydkorea har et stort ballonflyvningsstævne, og netop som alle er kommet godt og vel i luften, vender vinden og går i syd! Det ER kun inde i mit hoved, at de spandexklædte mænd og damer er i nærheden af grænsen ;-) Tak, det håber jeg virkelig også. Han kører stærkt nok til at vinde det hele, men hvad hjælper det, når han taber hovedet (og får vand/mudder på brillerne)?
Liv: Nej vel?! Det behøver du slet ikke nævne, nej. Så ville han jo kunne køre det meste af vejen til Minsk - eller til Kaliningrad! Gys altså. En anelse rebelsk må man sige. ;-)
Ellen: Hvem skulle ellers skrue låget af rødbedeglasset ;-) Jo, vi savner ham. Alle tre.
Lene: Tanker, der går i selvsving, lige når man skal sove, kan være besværlige. Efterhånden som der kommer civiliserede meldinger hjem dernede fra, er selvsvinget dog blevet mindre udtalt :-) Vi må se, hvad vi kan drive det til. Om det hele går op i lektier og huslige pligter.
Det er egentlig ok at savne, bare ikke for længe.. :-)
Pøj pøj til gemalen, håber han giver de andre baghjul.
Pøj pøj med at Gemalen ikke havner læn gere mod øst han er nu :-)
Ikke særlig å tenke på gemaler eller andre på full sykkelfart inn i et diktatur.
Nå, han kommer vel hjem, i et stykke :)
HA en god helg .)
Mormorklem
Inge: Det er det nemlig. Og også meget godt at finde ud af, at det faktisk er det, man gør. Savner altså ;-) Tak, det gjorde han.
Laika: Tak, det lykkedes heldigvis at få vendt næsen den rigtige vej mod vest igen :-) De var i nærheden af grænsen et enkelt sted. Men der stoppede vejen simpelthen ...
Mormor: Nej vej, den slags tanker er ikke gode. Nu er han hjemme igen. Og i ét stykke. God mandag til dig. Klem :-)
Send en kommentar