lørdag den 2. august 2014

Find Finn


Næste dag (altså efter vores besøg hos Ellen) mente vi, at damerne - dvs. Donna, Kamel og Frue - godt kunne slå tiden ihjel ved at kigge på Åhus, mens Gemalen kørte den korte sprintdistance lidt syd for byen.

Vi havde været der for et par år eller fire tilbage, og der var da meget hyggeligt, mente vi at kunne erindre.

Det er der faktisk også.

Men dengang var vi der uden hund og uden noget, der lignede hedebølge.

Og vi fandt nu ret hurtigt ud af, at det begrænsede mulighederne en hel del.

Det var simpelthen for varmt at gå og kigge både nede ved havnen. Det var træls at skulle slæbe på vand og vandskål til Kamelen. (Ingen havde tænkt på at medbringe en rygsæk til Sverige). Og så er mindst 90 procent af alle offentlige bænke i hele Skandinavien vist anbragt, så man kan nyde solen. Således også i Åhus, hvor vi måtte lede længe efter et skyggefuldt sted at sidde.

Efter lidt dasken rundt - vi kunne jo ikke andet i den varme - fandt vi ud af, at det absolut bedste sted at sidde var foran - tadah! - Absolut. Absolut Vodka, you know. En vodka-ignorant som jeg troede jo, at vodka var noget, man fremstillede i Rusland,og så var det det. Men Absolut fremstilles altså i Sverige, nærmere betegnet Åhus, og foran hovedindgangen var der både bænke og skygge. Så her slog vi os ned med hund og vand og den salat, som Donnaen havde været inde at købe i en Coop-butik på vejen.

Og her blev vi siddende, til Gemalen ringede, at han var på vej tilbage efter veludført løb.

For at tilbageturens kaffepause ikke skulle blive dagens højdepunkt, besluttede vi at tage til Lund sidst på dagen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg havde fået læst på lektien, men vi kunne da altid se domkirken. Og det gjorde vi så.

På vejen passerede vi noget, der kunne ligne en gigantisk tærteform. Det kunne jo også ligne en atom-accelerator, blev vi enige om. Men kunne det være rigtigt? Lidt efter-googling viste, at det kunne det faktisk godt. Og så syntes vi selvfølgelig, at vi var majet kloge ...

Inde i Lund parkerede vi ved siden af domkirken, og mens Gemal og Kamel tog sig af udenomsarealerne, gik Donnaen og jeg indenfor.

Den er stor. Og den er imponerende.

Men, altså.. øh.. den er lidt kedelig.

I hvert fald for barnlige sjæle som Donnaen og mig.

Vi er nok mest til kirker med lidt mere pynt. Ikke nødvendigvis så fyldt med prægtigheder, at man totalt mister overblikket som tilfældet var med slotskirken i Krakow sidste sommer. Men lidt tingeltangel må der altså godt være.

Selvfølgelig så vi det astronomiske ur, og selvfølgelig var vi kommet på det helt forkerte tidspunkt for at opleve klokkespillet. Det var lidt surt, for det skulle vist være en sjov oplevelse.

En tur i krypten var vi også. Uden at opleve det helt store. Men så tog jeg mig sammen og genlæste de få linier kirken havde fået i min Lonely Planet. Og der stod så, at vi burde have set kæmpen Finn, men intet om hvorfor eller hvordan han så ud. Så vi måtte ned igen og se os lidt bedre om og finde Finn. Donnaen fandt ham og spurgte skeptisk, om den underlige figur, der stod og omfavnede en pille, virkelig skulle forestille Finn? Det måtte det jo være, blev vi enige om, men kunne ikke rigtigt regne ud, hvad han stod der for, så igen måtte eftergoogle for at finde legenden om jætten Finn, der havde hjulpet med at bygge kirken, men blev så sur over at have tabt et væddemål med præsten, at han, altså Finn, prøvede at vælte kirken, men i stedet blev forvandlet til sten, da solens stråler ramte ham.

Vel ude i solen igen var vi blevet så sultne, at det kun blev til en kort dasketur forbi universitets gamle hovedbygning, før vi satte kurs mod Mårtenstorget og aftensmad i parasollernes skygge.

Sure Finn.

11 kommentarer:

Lene sagde ...

Her i Norden er alt beregnet på at vi skal nyde de få soltimer, der er. Det finder man ud af en hedebølgesommer :-) Godt I fandt Finn trods kedsomheden.

Ellen sagde ...

I har da virkelig været på årets oplevelselferie i Skåne, må man sige :-D
Stakkels jer - jeg håber man finder en mere spændende destination til næste års O-løb.

Mette sagde ...

I er da ellers gode til at finde ting at kigge på, dig og Donnaen:) Godt at læse, at I fandt Finn:)

Inge sagde ...

Heldigt at I fandt Finn, jeg har godt nok været i Lund Domkirke engang for længe siden, men jeg anede intet om Finn.. :-)

Susanne sagde ...

Ja - en kamel på slæb gør, at turen bliver en anden oplevelse. Jeg har aldrig hørt om Finn, men det var da godt I fandt ham. Det plejer jo at være Holger, man skal finde.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, og det giver jo god mening i cirka 98% af tiden :-)

Ellen: Vi vidste jo godt, at det nok ville blive et 'mellem-år' pga Kamelen :-/ O-ringen er skam allerede planlagt de næste tre år frem. Hhv. Borås, Sälen og Arvika i Värmland. Men der er jo ingen, der siger (endnu), at Gemalen skal med. Sidste år var det helt oppe ved Kiruna, og det kunne have været sjovt, men da ville vi hellere bruge feriedage på at tage til Portugal i efteråret.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Mjah, vi var ellers ved at gå lidt kolde i varmen ;-) Finn måtte bare findes!

Inge: Så selv en kyndig og mangeårig sverigesfarer som dig kan altså lære nyt ;-)

Susanne: Det gør det unægteligt til en anden oplevelse. Men varmen var trods alt ikke hendes skyld ;-) Det havde været for let, hvis Finn havde haft rød-stribet bluse på ...

@ sagde ...

Hvor er jeg glad for at i fandt Finn. Og i det mindste lidt skygge. Sådan en vandflaske med indbygget skål kan anbefales til kamelen (hvis ikke det allerede er sådan en i har).
http://dogcity.dk/vand-og-madskaale-43/paa-tur-vandflaske-til-hund-p8220
Kh. Liv

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, helt enormt glad ikk' ;-) Næh, sådan en smart skål- og flaskesag har vi ikke. Den er ellers smart. Måske vil vi endda kunne overtale Kamelen til at drikke af den. Det var så ikke tilfældet, da en rar tjener kom med vand i en take away flamingo-bakke. Næh nej, man foretrækker sin egen skål ...

Annemor sagde ...

Vi må jo ta vare på de soltimene som finnes og setter ut benker, jupp, midt i solen. For skygge og kjølig har vi da nok av.
At dere fant Finn finner jeg opplagt. Man finner det man skal og det man leter etter, stort sett, om det ikke er noe man har lagt på et lurt lurt sted og som man finner når man egentlig skulle finne noe helt annet.
Kameler (med behov for vann) kan være en mule besværlig ved særs varme tider :)
Men dere gikk da sett Lund :)
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Sådan er det jo, og det er kun 2-3-4 dage om året, man leder efter bænke i skyggen. Ja, lige på det punkt er Kamelen ikke særlig kamel-agtig. Og ja, vi fik da set (lidt af) Lund. Klem tilbage :-)