Men næsten.
Og det vil jeg så prøve at huske, hvis når Maddie lige om et øjeblik graver mine stauder op, æder familiens sko, tisser de helt forkerte steder eller på anden måde gør opmærksom på sig selv på den uheldige måde.
Det startede med, at hun sov.
Og sov, og så sov hun lidt mere. Klokken cirka fem vågnede hun, gik lidt rundt og lagde sig så, til Fruens forbløffelse, i sin kurv og sov videre. Til lidt over seks, hvor hun så gerne ville ud, men egentlig ikke havde specielt travlt.
- Er hun syg? tænkte Fruen og spekulerede på, om øjenbetændelse kunne være første tegn på et eller andet livstruende.
Men kræet virkede glad og tilfreds og galopperede frejdigt rundt i haven, som hun plejede. Hun spiste sin mad med eksprestogs-fart, som hun plejede, og hun kiggede insisterende på os i håb om at få lidt mere, ganske som hun plejede.
Dyrlægen, som vi aflagde besøg hos straks fra morgenstunden på grund af det der øjenbetændelse, afkræftede da også alle bange anelser. Bortset fra lidt fnadder i det ene øje var Maddie i tip-top form. Og opførte sig iøvrigt lige så artigt som ved tidligere dyrlægebesøg og høstede på den baggrund megen ros, mange klap og en hel del godbidder.
Men det var jo først herefter, at den helt store prøve skulle foregå.
For Fruen havde fået den
Maddie skulle være kontorhund!
Det var nyt. Og lidt et sats.
For kunne hun være stille, eller ville hun drøne balstyrisk rundt, gnave i inventaret og tisse eller det, der var værre, i krogene?
Det måtte komme an på en prøve.
Så Fruen pakkede hund, tæppe, vandskål, legetøj og godbidder en masse og drog afsted.
Først gik vi en lille tissetur og så indtog vi ellers kontoret. Heldigvis sidder jeg relativt afskærmet,og heldigvis var der ikke særligt mange på kontoret den dag, og heldigvis var Maddie oven på dyrlægebesøget allerede godt træt i sit lille hvalpehoved, så udstyret med en gnavepind lagde hun sig hurtigt fredeligt ned.
Men ind i mellem skulle hun jo lige hilse på de andre på kontoret, og ind i mellem skulle hun lige vimse lidt rundt og undersøge ting, og ind i mellem ville hun bare hellere ligge et andet sted end det anviste. Og imens sad Fruen
Jeg turde sjældent satse på det sidste, så vi var ude på mange små tisseture, hvilket heldigvis havde den ønskede effekt, at Maddie fik klaret, hvad hun skulle udendørs. Og efter frokost lagde hun sig ned og snorkboblede, lige til Donnaen ringede, at hun var hjemme fra skole,og kontorhunden kunne blive kørt hjem igen.
Forsøget lykkedes, og Maddie kan, hvis hun fortsat opfører sig artigt, få lov til at være kontorhund i fremtiden i stedet for at skulle være alene hjemme i alt for mange timer.
Det er jo næsten ikke til at få armene ned over, og så skidt med at hun vækkede mig klokken fire i morges, fordi hun skulle ud.
 |
| Kontorhunden er faldet i søvn under Fruens skrivebord. |
20 kommentarer:
Årh altså. Hun er da fantastisk! Tænk at kunne være med på kontoret uden at blive helt rundt på gulvet af alle de nye dufte og mennesker omkring hende! Stor pige altså (og så lader vi karma være karma og satser på at det naturligvis fortsætter på denne måde). Ha en rigtig dejlig dag. /Liv
Imponerende. Og ret smart, at det kan lade sig gøre. Især hvis du ikke har ret langt til arbejde ... jeg ville helt klart have betakket mig for at køre turen fire gange på en dag - rent bortset fra, at det er strengt forbudt at have dyr med i en farmaceutisk virksomhed ;-)
Godt, at jeg ikke arbejder på dit kontor, for så var jeg - som dyrehårsallergiker - blevet nødt til at sige op ;-)
🐾👏dejlig hund ,dygtig hund 👍😊
Åhhh hvor er hun sød og dygtig, god ide at lære hende, at være med på arbejde.
Har altid ment at kontorhunde var født under en ganske særlig heldig stjerne... så det er dejligt at det kan lade sig gøre at lære Maddie det miljø at kende allerede nu.
Og endnu bedre at hun opførte sig eksemplarisk.
Men som en anden kommentator skriver kræver det jo en vis accept fra kolleger og chefer.
På min fars plejehjem har de både kat og hund. Hunden bor hos en medarbejder og er således kun med når hun er på arbejde. Men jeg har tit tænkt på hvad de gør, hvis de får en beboer med allergi.
Dejligt at Maddie begynder at sove igennem, inden længe har du glemt hvor mange gange du var oppe om natten :-)
Liv: Nemlig :-) Ja, vi satser stærkt på at kunne holde karma, nemesis, janteloven og hvad har vi ude af historien. Tak, og dejlig torsdag til dig.
Ellen: Før i tiden kunne jeg gå på arbejde. Det kan jeg principielt stadig, men Maddie kan ikke gå så langt. Derfor bil. Men dog stadig små afstande. Måske kunne I have fået forsøgsdyrene (for sådanne var der vel?) ind og hygge med ;-)
Randi: Hehe, det var jo nok mig og min hvalp, der var blevet smidt hjem igen :-) Men du har ret; er der allergikere, skal der selvfølgelig tages hensyn. Og er der ikke nogen, skal man huske at skønne på det. Det vil jeg hermed gøre.
Jonna: Ja, hun er så :-D
Inge: Meget dygtig (7-9-13). Hvis hun skal lære det, kan det lige så godt blive allerede nu. Og det bliver det så :-)
Overlever: Ja, det er nemlig fint, hvis de på den måde kan slippe for lange dage alene. Det er nemlig dejligt, især at hun opførte sig artigt. For der er så meget nemmere at tage hende med igen, når første gang var en succes :-) Ja, det kræver selvfølgelig accept fra omgivelserne. Det ville være absolut no-go, hvis vi havde allergikere på kontoret.
Lene: Hyggeligt :-) Jeg har læst, at plejehjemsbeboere, ikke mindst demente, har stor glæde af kæledyr. Men man er vel nødt til at opgive dem (dyrene), hvis man får en allergisk beboer. Ja, det begynder at lysne mht at sove igennem. Hvilket er SKØNT!
Jeg synes, det er fantastisk, at du kan have Maddie med på arbejde. Det er fint, at den bliver vænnet til det, mens den er så lille.
Det ville aldrig være gået i mit tilfælde, for så ville eleverne ikke lave andet end holde øje med den :-)!
Kenzo havde mere end én gang gravet sig ud under hegnet omkring hundegården og modaget mig på trappen til køkkendøren! Han keder sig helt bestemt, når han er alene hjemme! Rigtig god torsdag!
Med to fede kontorkatte hos os, kunne det give liv i hytten at gøre Dodo til kontorhund. Men det er dejligt, at det kan lade sig gøre for dig og Maddie
Susanne: Hehe, det kunne sikkert blive festligt! Medmindre de altså kunne finde ud af at enes. Det ses jo trods alt somme tider. Ja, det er dejligt :-)
Nonna: Og dig var jeg så lige ved at springe over, shame on me! Næh, det er jo nok i virkeligheden de færreste, der er så heldige at have et job, hvor de kan slæbe deres husdyr med. Så jeg skal huske at nyde det. Jeg regner med, at det er nemmest at vænne Maddie til det allerede nu, selv om det selvfølgelig skyldes nød og ikke fin planlægning, at hun er kommet med. Haha, men han har ikke kedet sig, mens han gravede ;-)
Dyktig kontorhund skal hun nok bli :)
Til almen glede i Fruens kontorlandskap.
Flinke Maddie :)
Mormorklem
Skøn idé!
Så fint Maddie ligger hos sin mor :-)
Dejligt, at man kan tage sin hund med på arbejdet. Det gjorde jeg også engang imellem med min forrige hund - og kollegerne syntes det var herligt.
Godt, det kun var noget øjenfnidder, Maddie havde. Det kan nemt ske, når man stikker snuden ind i en busk.
hvor skønt med en hundehvalp- der er ikke noget bedre! Lidt hårdt i starten, men mange sjove glæder! Gad godt have min hund med på kontoret, både fordi jeg savner ham de mange timer jeg er væk og fordi jeg bilder mig ind han også savner mig.... men jeg tror nu nok han syns det er dejligt med alene hjemme tid hvor han kan snorke igennem.
Hilsen hundeglad blogger - ejer af 68 kg skøn mastiff.
Mormor: Ja, det håber vi, både Maddie og jeg :-) Klem tilbage.
Mai-Britt: Ja, ikk'. Det er skønt, når det kan lade sig gøre uden at genere nogen :-)
Lone: Så du har også været heldig at have en kontorhund :-) Der er vist flere af slagsen, end man lige regner med. Ja heldigvis kun almindeligt øjenfnidder.
Monica: Velkommen forbi bloggen :-) En kæmpestor mastiff - skønt! He he, ser for mig, hvordan den ligger og flyder ud og nyder freden ;-)
Send en kommentar