Den store tidsrøver er flyttet ind

Ja undskyld, jeg har været lidt fraværende.

Forklaringen er ikke blot almindelig juletravlhed. Men i langt højere grad den tidsrøver, der flyttede ind juleaften.

Jeg er nu endelig den glade ejer af en Ipad. 

Jeg er ikke set siden. Jeg er ikke hørt siden.

For jeg har siddet med næsen i det nye vidunder. 

Heldigvis er vejret helt igennem usselt, så det er alligevel udelukket at gå en 'frisk tur i det dejlige vejr'.

Ikke mindst har jeg fornøjet mig med at spille Ruzzle. 'Fornøjelse' er måske så meget sagt, for jeg får så mange tæsk, at det både er pinligt og aldeles ødelæggende for min selvtillid. Nu efter et par dages spil lykkes det dog at vinde bare en gang i mellem. Og jeg er også så småt ved at lære nogle af de strategier, der skal til for få antallet af ord op. Men helt grundlæggende er jeg bare for langsom. Så jeg øver og øver og øver. 

Og er møgirriterende for mine omgivelser, der ikke har nogen Ipad.

Selve juleaften holdt jeg mig dog i skindet og lod pænt æsken ligge uåbnet. Helt til juledag.

Godt, at vi her til lands først får vores gaver efter alle de mange indledende øvelser som frembringelse og indtagelse af julemiddagen og dansen om juletræet. Ellers havde der været overhængende fare for, at jeg havde glemt et eller andet undervejs.

Nu gik det hele imidlertid fint. Jeg havde ikke glemt noget, og alt flaskede sig, som det skulle. 

En overgang var jeg ellers ramt af lettere panik, da min gås ikke var helt så velplukket, som jeg kunne have ønsket mig, og det derfor tog mig en lille time ekstra at få den gjort klar til ovnen. Heldigvis nåede den at blive mør, men ikke tør. Og den smagte virkelig godt. Ellers var jeg også blevet sur, for jeg havde vovet at skifte leverandør til en lokal økologisk gårdbutik, hvor man forlangte det blå ned fra himlen for fem kilo gås. Men satsningen må siges at være vellykket. Gåsen smagte som nævnt godt, og den var ikke nær så fed, som man ellers tit oplever. Det betød også, at vi endte med at have langt flere rester, end vi plejer. Hvilket jeg ikke skal klage over.

Juletræet, som jeg var lidt bekymret for, er meget sødt. Det er nok det mest spinkle juletræ, vi nogensinde har haft. Men med ja-hatten på giver det bare lidt ekstra plads i stuen ...

Lige nu er Donnaen og Gemalen taget ud for at bytte en julegave. De må formodes at være væk i mindst et par timer, og imens var det meningen, at jeg skulle få et og andet fra hånden. Det går bare ikke så godt, for i stedet sidder jeg her og skribler.

Og desuden skal jeg lige ...