Morgenkaffe, mindepark og meget mere

Inden Donnaen og jeg skulle afsted til New York, så Gemalen strengt på mig og sagde, at nu skulle jeg huske, at det var Donnaens tur og ikke min. Altså skulle Donnaen i videst mulige omfang have lov til at bestemme, hvad vi skulle se og foretage os.

Det måtte jeg jo - en anelse modvilligt - give Gemalen ret i, men jeg insisterede dog på, at vi skulle besøge the 9/11 Memorial. Fordi det skal man bare. Man er nærmest forpligtet til det, synes jeg. Heldigvis var Gemalen enig, og jeg bookede billetter til den første formiddag. 

Først skulle vi dog have morgenmad. Takket være min intensive googling havde jeg på forhånd lokaliseret den nærmeste Starbucks kaffebar, hvor vi fik os nogle udmærkede bagels, Donnaen fik juice og jeg fik café latte. Jeg blev spurgt om mit navn, hvilket jeg syntes var ret mystisk, men dog svarede pænt på. Det viste sig at være fordi, der blev skrevet navn på ens kaffebæger, så man kunne kende sin kaffe, når den skulle hentes oppe ved disken et øjeblik senere. Det syntes Donnaen var så sjovt, at hun senere på turen ned gennem byen brugte en del krudt på at spotte navne, når folk kom gående med deres kaffe.

Så sad vi der på Starbucks og dinglede på hver sin høje stol ude ved den høje disk langs vinduet. Ved siden af sad unge fyre og piger fordybet i deres elektroniske udstyr, og uden for blev kinesiske børn fulgt til skole af deres mor eller bedstemor. Der var højt til loftet, som var meget kinesisk udsmykket. Da selve bygningen var pakket ind i stilladser var det dog først efter flere dage, da vi så et par ivrigt fotograferende turister, at det gik op for os, at vi vist sad i et forhenværende kinesisk tempel. Eller i hvert fald i en meget kinesisk udseende bygning. Et hurtigt kig i glasfacaden overfor viste nemlig et fint pagodetag.

Mætte og glade begav vi os afsted. Det nye, næsten færdige One World Trade Center havde for længst vist sig over de andre bygninger, så retningen var ikke til at tage fejl af. Vi fandt hurtigt indgangen til området, men var alt for tidligt på færde, så vi fortsatte helt ned på spidsen af Manhattan til Battery Park, hvor Donnaen for første gang fik øje på Frihedsgudinden. Tydeligvis et næsten magisk øjeblik for hende.

Energiske unge fyre var allerede i gang med at sælge sejlture, og Donnaen og jeg enedes hurtigt om, at vi skulle have en tur efter besøget i mindeparken. 

Hele området omkring the 9/11 Memorial var - forståeligt nok - spækket med politi og sikkerhedsvagter, og både vi og vores tasker blev scannet, før vi blev lukket ind. Parken er bygget rundt om det område, hvor tvillingetårnene stod. Og selve ideen med to vandfald, hvor vandet vælter ned i et hvirvlende kaos er meget symbolsk og genialt udtænkt. Omkring hvert vandfald kan man læse navnene på alle de omkomne, og alene antallet er nok til at give gåsehud på sommerarme. Ved et tidligere besøg i New York har jeg stået på toppen af det ene tvillingetårn, og det var en virkelig underlig fornemmelse, at der nu bare var et vandfald, ned i jorden.

Alligevel følte jeg mig ikke for alvor grebet. Måske fordi parken er så nyanlagt, og fordi området omkring den er én stor, larmende byggeplads? Jeg ved det ikke. 

Et par dage senere kom vi tilfældigvis forbi den lokale, lillebitte brandstation, 'Engine 55'. Rundt om porten sad beskedne mindeplader for brandmænd, der alle var omkommet i tjeneste. 8-10 mindeplader i alt, hvoraf nogle var næsten 100 år gamle. Men tre måske fire mindeplader var fra 11. september 2001. Og det virkede bare meget mere vedkommende. Tanken om hvor hårdt tragedien havde ramt den lille brandstation og lokalområdet omkring den gik rent ind, og jeg måtte tage mig alvorligt sammen for ikke at stå og tude på åben gade. Donnaen hev i sin mor, og da der i det samme kom en brandmand ud fra stationen, var det slut med at vande høns.

Således godt tilfredse med at have overstået turens eneste pligtbesøg gik vi glade tilbage til Battery Park. Det var i mellemtiden blevet meget varmt, og det var dejligt at komme lidt ud på vandet. Jeg havde hjemmefra købt New York Pass med adgang til en lang række seværdigheder eller ture, deriblandt også vores sejltur.

En sød og entusiastisk Megan var vores guide, og hun fortalte levende om alt, hvad vi så og meget mere. Turens absolutte højdepunkt var Frihedsgudinden. Til Donnaens store utilfredshed var det dog ikke muligt at komme i land på Liberty Island, da både den og Ellis Island har været lukkede for publikum siden stormen Sandys hærgen sidste efterår. Man gjorde dog, hvad man kunne for at råde bod på forholdene ved at lade turbåden ligge stille med først den ene side og så den anden op til monumentet.

Cirka titusind billeder senere tøffede båden et pænt stykke op ad Hudson River, mens alle beundrede byens skyline. Ud for the Village hoppede vi af båden og gik på jagt efter nye eventyr.

Udsigten fra Starbucks - til Starbucks.