Flytte-flad

Det er den rene ynk.

Nu har jeg været helt flad igen.

Denne gang flytte-flad.

Igår holdt Verdensfirmaet nemlig flyttedag. Til større lokaler og ikke mindst nede på jorden, så der bliver langt bedre forhold, når ting og sager skal ud og ind. Nu kan man nemlig køre direkte ind med paller, hvor alting førhen skulle bæres op på første sal.

Alt sammen vældig godt. Men det var hårdt at flytte. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor. For vi havde professionelle folk til at klare ærterne. Selv nedpakningen stod de for, så det var ren luksus. Vi skulle kun pege, hvor tingene skulle stå og så selv stå for udpakningen, hvilket burde være til at holde ud.

Desuden var der selve underholdningsværdien.

Det var samme flyttefirma, som flyttede Farmors habengut til Jylland. Og igen var jeg dybt imponeret. Professionelle flyttefolk kan altså noget med store uhåndterlige ting, som vi andre almindelige dødelige kun kan måbe over. - Og når de så samtidig er fulde af godt humør, er det da nærmest fantastisk.

Allersjovest var det næsten, at Verdensfirmaets egne mandfolk også måtte se sig sat til vægs og bare stå med tabte underkæber og se til. De plejer ellers nok at mene, at de er rimeligt stærke, men det viste sig at være relativt. Mens flyttefolkene susede rundt med hæve-/sænkeborde, reoler og (fyldte) arkivskabe uden at støde ind i noget som helst, havde de knapt så professionelle deres hyr med bare at bære kontorstolene på plads uden at baldre ind i dørkarmene.

Klokken tre gik flyttefolkene og klokken halv fire sank vi andre sammen til lynindkøbte pizzaer. Alle var, på trods af, at det var flyttemændene, der havde taget slæbet, lige så flade som mig. Måske er det bare fordi, vi er sådan nogle ynkelige kontornussere, som overhovedet ikke er vant til at stå eller gå en hel arbejdsdag.

I morgen går vi på arbejde, mens alle andre holder fri, og på den måde kan vi forhåbentlig være køreklar til mandag.

Det spændende bliver så, dels om vi har hul igennem til verden udenfor, og dels om vi stadig har nogen kunder. For nogen (som ikke var mig) havde glemt at forholde sig til det faktum, at vi på grund af manglende telefon- og internetforbindelse ikke var så forfærdeligt nemme at komme i kontakt med hele onsdag. Det var derfor ikke rigtigt blevet meldt ud, og den slags kan måske godt irritere kunderne en anelse.

Hvis vi slet ingen kunder har længere, bliver det nok lidt kedeligt, men så kan vi da glæde os over, at vi kan sidde og kede os i nye, pæne lokaler ...

Nu gider jeg ikke se på flere flyttekasser i år.