Lidt vasketøj, lidt strygetøj, lidt rengøring, lidt chaufførkørsel, lidt indkøb, lidt forældrebesøg, lidt tv-kiggeri og lidt for sent i seng.
Og så lidt i haven. Hvor blev det gode vejr forresten af?
Græsplænen - det vil sige plænen, for det der 'græs' er det så som så med - er et sørgeligt syn. Jeg rev en trediedel og fjernede en hel masse mos og vissent græs. At der stadig er noget grønt tilbage, skyldes primært, at mosset sidder godt fast.
Da jeg kiggede på mine krokus, troede jeg i første omgang, at de stadig var på vej. Men så tog jeg briller på. Og konstaterede, at det var resterne af mine krokus, jeg kiggede på. Otte ud af ti blå krokus - det er cirka, hvad jeg har - var hapset af, så jeg lige kunne ane det blå.
Når jeg skriver hapset, så mener jeg ikke hakket i småstykker af fugle, men hapset af i små mundrette bidder, og så ved jeg jo godt, hvem der har været på spil, nemlig de frække rådyr.
Det er bare ikke i orden.
Her har jeg gået hele vinteren og set dem spise æblerne, som egentlig var til solsortene, og fuglefrøene, som egentlig var til de øvrige småfugle, uden at skælde dem ud og jage dem væk. Men utak er værtens løn, og selv om der stadig ligger æbler på plænen, kommer de uartige små bæster og hapser i stedet mine krokus. Som var til mig og til at kigge på og glæde mig over. Og slet ikke beregnet til rådyr-dessert.
Det allerværste er næsten, at tulipanerne nu er på vej op, og hvis rådyrene nu har vænnet sig til at indtage desserten i min have, så varer det sikkert ikke længe, før tulipanerne også ender i maverne på hvidrumperne.
Så nu har jeg siddet og googlet gode råd mod rådyr, og der står en hel del rundt omkring. Hegn og ophæng af cellofan og cd'er kommer næppe på tale. Fåreuld skulle mine forældre egentlig have skaffet fra en god bekendt, men det blev glemt i farten. Flere steder står, at man kan spraye med parfume, men det læser jeg jo først nu en uge efter, at jeg smed et gammelt fejlkøb ud. Og jeg ofrer altså ikke mine dyre yndlingsdråber på tulipanerne. Trods alt.
Af de tilbageværende råd kan jeg bedst lide det om at bruge menneskeurin.
Det skal helst være morgen-urin fra familiens alfa-han, da det er det kraftigste.
Så i morgen tidlig sender jeg Gemalen ud i haven i morgenkåbe og hjemmesutter
- for at pisse territoriet af!
 |
| Sørgelige krokus-rester. |
19 kommentarer:
Det må han så gøre ganske tidligt om morgenen så øvelsen ikke bliver set af uvedkommende. Det kunne jo sagtens afstedkomme visse overvejelser om at han måske osse var henvist til at sove på sofaen eller sådan noget.
Kender I ikke en der har en god langhåret hund, for jeg har tidligere haft gode erfaringer med at hundehår ophængt i gamle nylonstrømper kan holde rådyr mm ude af haven. De dyr er altså programmeret til at være bange for hunde.
haha, ja undskyld det er jo ikke sjovt at ens forårsblomster bliver spist, men kan lige se gemalen for mig rende rundt i haven og sjatpisse her og der.. :-D
Ha ha ha.... Håber det så virker:)
Ohh, det må han da nyde ... tænk at få lov sådan helt officielt og i ikke-overført betydning :-D
Min svigerfar fik lov til at 'vande' rhododendronbusken, da sådanne som bekendt holder af et surt miljø.
Havde nu også hørt den med hundehårene, som overleveren leverede ;-)
Jamen så må vi da håbe, at Gemalen kan få markeret sit territorium, så Bambi ikke er i tvivl om, hvem der regerer på matriklen :-)
Randi
Og så er det da godt, at det er familiens han, der skal tage den store opgave. Det er unægtelig lettere for ham, end hvis du og frøkenen skulle have været ude og sjatte hist og pist.
Overlever: Naboerne vil da bare for alvor få bekræftet deres fordomme om os ;-) Næh, faktisk tror jeg ikke vi kender en eneste langhåret hund. Det virker ellers meget rimeligt, at rådyrene ville afskrækkes af netop hundelugten.
Reje: Nej, det er nærmest møgirriterende. Ja ikke - ømt syn ;-)
M.S.: Ja, det ved jeg jo så ikke. Endnu :-D
Ellen: Det burde han virkelig, men indtil videre synes han bare, at jeg er endnu mere bims, end jeg plejer. Kan godt lide historien om din svigerfar som rhododendron-vander :-)
Randi: Nu må vi se, hvad der sker, men ind til videre 'bruger' rådyrene jo haven mere end Gemalen, så måske er de ikke så lette at skræmme.
Susanne: Så sandt så sandt ;-)
Back to nature's own fences.
Ellers så har jeg en lenke til deg. Det funker visst på norske rådyr, så skal det vel funke på de danske også?
http://www.nhm.uio.no/fakta/botanikk/karplanter/anti-raadyr/
Våre tre venner går å til naboen for å se, men han har ikke de smakfulle planter, han heller, så da vandrer de videre :)
Ha en rådyrfri dag :) og en klem :)
Hihi - jeg kan se Gemalen for mig stå og pisse territoriet af :-) Her rører rådyrene ikke mine krokus, som er meget flotte i øjeblikket. Har lige lagt et billede på FB af dem ...
Mormor: Tak for link. Jeg har fundet lignende danske hjemmesider,og hvis det ikke hjælper at pisse territoriet af, må jeg nok erkende, at det ikke er mig, men rådyrene, der kommer til at bestemme, hvilke blomster jeg har i min have. Og det er altså lidt træls, for jeg kan så godt lide tulipaner. Tak og klem tilbage :-)
Madame: Ja, kønt syn ikk' ;-) Hvorfor spiser 'dine' rådyr nu ikke krokus, når 'mine' gør? Det synes jeg er lidt tarveligt!
Hihi.. jeg er sikker på han vil elske at stå derude og skræmme rådyrene væk.. :-)
Nu forsår jeg pludselig hvad der er sket med de få klumper blå krokus jeg vidste vi havde i Sverige.. Jeg kunne ski ikke forstå at der kun var bladene tilbage sidste år, og jeg var sikker på jeg havde set dem med knopper.. Møgdyr.. :-)
Inge: Mærkeligt nok er Gemalen slet ikke særlig begejstret ;-) Ja, der er nok ret stor chance for, at dine svenske krokus har lidt samme skæbne som mine.
CD'er hjælper heller ikke. Det har jeg forsøgt mod krager for at beskytte fuglecaféerne, så de ikke bliver plyndret på et øjeblik. Både de og rådyr færdes hjemmevant i haven med CD-er og balloner i træerne. Jeg har også forsøgt at hænge balloner op i vinduerne, så de tror, det er mig, der står og kigger ud. Det har heller ikke hjulpet.
Jeg er spændt på, om din Gemal's bestræbelser med at pisse territoriet af hjælper :-)
Vi har også en masse mos. Jeg orker ikke at rive det af. Jeg vil prøve at give plænen NPK-gødning i stedet. Det skulle give græsset kræfter til at slå mossen ud.
Selv om det er tragisk at miste sine krokus kan jeg altså ikke lade være med at grine. Jeg kan lige forestille mig husets alfahan stå i morgenkåbe og hjemmesko og pisse territoriet af. Jeg håber det virker, for du skal da have lov at have dine tulipaner i fred.
Lone: Ja, pynte gør de altså heller ikke, CD'erne. Jeg er også lidt spændt, for det ville da være helt fint, hvis jeg kunne have mine blomster for mig selv. Men alene den forøgede trafik i haven kan måske gøre rådyrene mindre tilbøjelige til at komme på besøg. Jeg overvejer også gødning, men hvad så hvis jeg skal til at slå græs to gangge ugentligt? Det gider jeg næsten ikke.
Stegemüller: Tragisk er et voldsomt ord for en midtjyde, men møg-irriterende er det i hvertfald ;-) Du må gerne grine, det er da ret grinagtigt. Om det virker, vil tiden vise. Måske. For det kræver altså alfahannens medvirken, og han synes mest, at jeg er godt tosset.
Tidligere havde vi de samme problemer med rådyrene, men nu har vi jo haft hund i flere år, og jeg har lige konstateret, at vores krokus stadigvæk er hele og flotte. Rådyrene kan stadig finde på at komme forbi, men anretter ikke de store skader længere. Jeg er glad for, at vi har hund, så vi ikke skal ud i alternativ forebyggelse :-)! God onsdag og held og lykke!
Du må i gang med at klippe hele familien og samle menneskehår, som du skal sprede rundt om planterne. Det er afprøvet, ikke af mig, men en veninde, som fik rådet af en jæger. Det hjalp i hvertfald på hemdes roser så nu vil hun udvide drysseriet.
Nonna: Ja, en hund har selvfølgelig en helt naturlig afskrækkende effekt på rådyrene. Men vi skal trods alt ikke have hund bare for at passe på mine tulipaner ;-) Nu viser det sig også, at Donnaen nok er allergisk over for hund (og alt muligt andet), så nu skal vi slet ikke have hund. Vi fortsætter 'vandingsprojektet' og ser, hvad der sker. God weekend til dig :-)
Pia: Hm, måske man skulle alliere sig med sin frisør? :-)
Send en kommentar