Gemalen mest, for det er primært ham, der bærer byrden.
Vi har taget Farmor-testen.
Farmor har været på besøg. Fra søndag til idag, hvor Gemalen har kørt hende hjem. Altså ikke hjem, men til den aflastningsplads, som hun allernådigst kunne få tre dages fri fra, uden at pladsen blev givet til en anden ...
Officielt var Farmor på besøg for at være med til en forsinket fødselsdagsfejring af Donnaen.
Men reelt set var det nok mere end test. En test af, om hun - og vi - kan klare at holde jul i det midtjyske.
Og det kan godt lade sig gøre. Hun kan - i sin nuværende tilstand - godt komme her over og holde jul som vanligt.
Men vi må indrømme, at det er anstrengende. Meget anstrengende.
Fordi vi ikke er vildt gode til at have liggende gæst(er) i flere dage. Men selvfølgelig mest fordi Farmor som temmelig dement og temmelig tunghør efterhånden kræver mandsopdækning. Også om natten.
Det meste af tiden sidder Farmor ganske vist stille i en lænestol, men lige pludselig gør hun så alligevel ikke. Og da Farmor bevæger sig næsten lydløst, kan hun for eksempel sagtens trisse bag om ryggen på mig, mens jeg står i køkkenet. Så må vi lige suse rundt, til vi finder ud af, at hun bare er gået ind på gæsteværelset og ikke ned i kælderen med henblik på at forlade matriklen.
Farmor skal hjælpes med det meste. Men da hun samtidig er meget utilbøjelig til at rette sig efter andre end Gemalen, er det ham, der må tage sig af hende. Hvilket er grænseoverskridende og gør ham både ked af det og pirrelig.
Donnaen følger måbende med. For hende er det sært og sørgeligt at være vidne til Farmors forfald. Både det fysiske og det mentale.
Jeg er den, der har mindst i klemme, så jeg prøver egentlig bare at få tingene til at glide.
Men mangel på søvn og en anspændt stemning gør det ikke særlig nemt, og lige nu er jeg bare godt tilfreds med, at besøget trods alt gik godt.
Og at der stadig er næsten halvanden måned til jul.
Og det kan godt lade sig gøre. Hun kan - i sin nuværende tilstand - godt komme her over og holde jul som vanligt.
Men vi må indrømme, at det er anstrengende. Meget anstrengende.
Fordi vi ikke er vildt gode til at have liggende gæst(er) i flere dage. Men selvfølgelig mest fordi Farmor som temmelig dement og temmelig tunghør efterhånden kræver mandsopdækning. Også om natten.
Det meste af tiden sidder Farmor ganske vist stille i en lænestol, men lige pludselig gør hun så alligevel ikke. Og da Farmor bevæger sig næsten lydløst, kan hun for eksempel sagtens trisse bag om ryggen på mig, mens jeg står i køkkenet. Så må vi lige suse rundt, til vi finder ud af, at hun bare er gået ind på gæsteværelset og ikke ned i kælderen med henblik på at forlade matriklen.
Farmor skal hjælpes med det meste. Men da hun samtidig er meget utilbøjelig til at rette sig efter andre end Gemalen, er det ham, der må tage sig af hende. Hvilket er grænseoverskridende og gør ham både ked af det og pirrelig.
Donnaen følger måbende med. For hende er det sært og sørgeligt at være vidne til Farmors forfald. Både det fysiske og det mentale.
Jeg er den, der har mindst i klemme, så jeg prøver egentlig bare at få tingene til at glide.
Men mangel på søvn og en anspændt stemning gør det ikke særlig nemt, og lige nu er jeg bare godt tilfreds med, at besøget trods alt gik godt.
Og at der stadig er næsten halvanden måned til jul.
 |
| Piller mm. til Farmor |
30 kommentarer:
Det er svært, især når man bor langt væk. Vi vælger nok at køre min far hjem efter julebesøg. Han skal være hos min søster juleaften.
Jeg håber det går godt for jer i julen og så håber jeg at I snart får en permanent plejehjemsbolig, forhåbentlig på et demensafsnit.
Lene: Ja, det er forbistret svært, når man ovenikøbet skal slås med distancen. Kan godt huske, hvordan mine bedsteforældre også blev kørt hjem igen til plejehjemmet juleaften, og vi på den måde alle kunne have en hyggelig aften. Tak, det håber jeg også. Man er ved at oprette et demensafsnit på det plejehjem, hvor Farmor er skrevet op, men det går ikke særlig hurtigt med at få det etableret. Men ja, det bliver en kolossal lettelse, når hun får en permanent plads.
Ved du, hvorfor plejehjemsbeboere ofte klager over manglende besøg? Det er fordi de ikke kan huske dem.
Hvad får farmor ud af at holde jul hos jer? Jeg synes, at det lyder anstrengende og ville kun gøre det, hvis farmor forstår det og nyder det. Også selvom det er svært at lade hende holde jul alene.
Vi har hos os kun min svigermor tilbage af den ældre generation. Hun er frisk som en havørn mentalt, men har svært ved at gå. Hvis sneen ikke ligger højt (så kan vi nemlig ikke køre op ad vores lange opkørsel), eller hun bliver syg, så går jeg ud fra, at hun kommer. Vi bliver så 11. Jeg kan godt forstå, at det er svært med en ældre dame, der skal hjælpes så meget, og jeg håber også, at I snart får en permanent plejehjemsplads.
Det er ikke let med en dement farmor på besøg, det kræver virkelig meget energi af de pårørende, i jeres tilfælde din mand. Håber din svigermor får snart får en permanent plads, så I også får lidt mere ro på.
Som Mille er inde på... er I overhovedet sikre på at hun får noget ud af sådan en visit hos jer. Demente bliver stressede og frustrerede over brudte rutiner og at blive taget ud af deres vante verden. Jeg synes at det lyder rigtigt meget som om I bør genoverveje den beslutning.
For det virker mest som om at det er for jeres egen skyld at I tager hende over til jul. Så I slipper for at sidde med dårlig samvittighed og følelsen af svigt.
Der er ingen tvivl om at din svigermoder nyder øjeblikket med god mad, godt selskab og hygge.. men hun har formodentlig glemt det et par dage efter og vil påstå at hun sad alene i julen...
Jeg er meget på linje med Overleverens kommentar - det er rigtig synd for jer, at I stort set skal have ødelagt jeres jul pga. noget, som der ikke engang bliver sat pris på fra den anden part. Ikke at farmor skal gå og konstant udtrykke sin taknemmelighed som sådan, men jeg tror simpelthen, at det er spildt ulejlighed, og så har man altså lov til at være lidt egoistisk, synes jeg. Men det er ikke din beslutning ... det er din mands, og det er netop sådan noget, det godt kan være svært at tale om, fordi der er så mange følelser og samvittighed indblandet.
Jeg forstår sådan set sagtens hans/jeres dårlige samvittighed, men er den det værd?
Det er så svært når ens gamle forældre begynder at blive gamle og demente. De sidste år min mormor levede var hun ikke med i julen, det gjorde mere skade end glæde for hende at blive hentet, hun anede ikke hvor hun var, og havde det bedst hvor hun boede til daglig. Der var hun rolig og tryg.. Når vi hentede hende, blev hun aggresiv og bange.
Uha, det er svært det der.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan man bedst klarer sådan en situation, så alle parter kan leve med det.
Der er jo det ved julen, at den nok får os til at forsøge at leve op til alle mulige familietraditioner af pligt, fordi vi tror, at det betyder en hel masse for nogle andre.
Måske betyder det i virkeligheden ikke så meget for Farmor at være hos jer lige præcis i juledagene, som I går og tror. Måske er det nok for hende, at hun lige har været på besøg hos jer?
Randi
Mille: Du har ret. Men jeg tror ikke, vi er nået dertil endnu. Jeg er overbevist om, at Farmor stadig vil have noget ud af at holde jul med os. At hun næppe vil kunne huske ret meget af det bagefter, er en anden sag :-)
Nonna: Dejligt med en havørne-frisk svigermor. Selv om hun går dårligt, er det altså nemmere, når man kan snakke om tingene. Lad os krydse fingre for manglende sne, så I kan nyde hele jule-hurlumhejet alle 11 :-)
Reje: Ja, det bliver virkelig en lettelse, når der kommer en permanent plejehjemsplads til Farmor. Lige nu er der jo nærmest tale om hotel-agtige tilstande, og det er ikke specielt hyggeligt.
Overlever: Jeg tror, Farmor har 'noget' ud af at holde jul hos os. Men bortset fra det, så er det HELT sikkert, at Gemalen IKKE er parat til at lade Farmor sidde alene. Så ja, det er da også i høj grad for Gemalens egen julefreds skyld, at Farmor skal hentes herover. Hvis Farmor stadig er til næste jul og sidder på et nogenlunde hyggeligt plejehjem med egne ting, kan sagen genovervejes.
Ellen: I har alle ret, og det bliver et bøvl, men Gemalen vil slet ikke kunne bære at lade sin mor sidde alene i julen. Og så længe hun er nogenlunde flytbar og kun bliver marginalt mere forvirret over pludselig at blive hentet til Jylland, så må det være sådan. Vores jul bliver jo heller ikke særlig rar, hvis Gemalen er ulykkelig ...
Jeg synes, det er flot gjort af Jer - og meget fornuftig med en prøve.
Synes også, I skal tage hende hjem til jul, hvis hun får noget ud af det i selve øjeblikket. Skidt med, at hun ikke husker det bagefter, når bare hun kan nyde det her og nu.
Og den unge generation har kun godt at at være sammen med den ældre og skrøbelige generation. Det har mine egne børn i den grad manglet som et led i alm. opdragelse.
Det mener jeg ....fordi vi ikke selv har nogen ældre tilbage i familien og ikke har haft det i mange år.
Her er det mig, som er farmor. Jeg kan endnu...men hvor længe? Og hvad ville du selv ønske, hvis du var farmor?
Inge: Sådan havde min egen farmor det også til sidst. Hun blev smadderbange, hvis nogen pludselig ville 'noget' med hende. Så hun måtte blive på plejehjemmet juleaften. Dér kan vi også nå til med Farmor, men vi er der ikke endnu.
Randi: Du har helt ret i, at der en masse pligt-fornemmelser omkring julen. Hvor meget julen betyder for Farmor er svært at vide. Men den betyder givetvis 'noget'. Og det betyder - som også nævnt i mine kommentarer til andre - alverden for Gemalen, at Farmor ikke lades alene i netop julen.
Åh, det er altså hårdt! Vi har prøvet præcis det samme med min svigermor. Hun kom et rigtigt godt plejehjem med små boenheder for demente, og det tog et stort pres fra vores skuldre, fordi hun blandt andet ikke kunne finde hjem og kunne finde på at ringe til tandlægen 50 gange på en formiddag.
Det er svært med "de gamle", når de ikke længere er som før, men godt, at farmor bestod testen. Selvom det bliver knap så afslappende, så vil I senere være glade for, at I tog kampen.
Kan du ikke sætte en bjælde på de døre, som hun ikke må gå ud af. Så skal du kun reagere, når de klinger.
Ingen råd, men bare et fromt ønske. Måtte dere få en fin jul med Farmor, uten alt for mange ettervitkninger.
Og dårlig samvittighet, nei det vil man da ikke ha :-)
Klem på torsdag.
Mormor
Madame: Ja, det er hårdt. Dejligt, at din svigermor fik en plejehjemsplads et godt sted, så I kunne sænke skuldrene og være trygge ved hendes gøren og laden :-)
Frøskuffen: Ja, vi tager kampen. Ellers vil vi ikke kunne se os selv i øjnene bagefter. Bliver Farmor dårligere ændres forudsætningerne selvfølgelig. He he, vores hus kommer til at lyde som en gammeldags købmandsbutik. Men det er en smaddergod ide med små klokker. Den vil jeg absolut overveje. Tak :-)
Mormor: Tak for ønske - og klem tilbage :-)
Hihi, jeg elsker forslaget med bjælderne :-) Det bliver en uforglemmelig juleaften for jer alle :-)
Jeg forstår så inderligt at gemalen ikke vil lade sin mor være alene på plejehjemmet, men jeg forstår også godt dig, der synes, det er lidt anstrengende med et senildement gammel dame. Spørgsmålet er, hvor meget hun egentlig får ud af at være sammen med jer i julen? Det må være et rigtig svært dilemma at stå i. Man vil jo nødig være hjerteløs.
Lone: Det er altså en god i de med de bjælder :-) Ja, den skal nok blive uforglemmelig - på den ene eller anden måde :-)
Stegemüller: Farmor får 'noget' ud af det, er jeg ret sikker på. Nej, man vil og skal ikke være hjerteløs, og det er jo ikke en gang et 'rigtigt' plejehjem, men en mellemstation fuldstændig blottet for personligt præg. Så valget er ikke så svært. Men derfor bliver det jo anstrengende alligevel ...
Åh, det er så svært, når mennesker man holder af, bliver gamle og forandrer sig på den måde. Fint at I har overskuddet til at jule. Men nye traditioner er måske også i støbeskeen. De sidste par år, vi havde min farmor, kom vi på besøg hos hende juleaftensdag og juledag i stedet. Hun kunne ikke overskue at skulle ud og blev bare forvirret og ked af ikke at kunne komme op ad trapperne til stuen eller at komme til at tisse i bukserne.
Jeg håber, I får en dejlig jul - selvom det bliver anderledes og lidt hårdere end man kunne ønske.
Ind imellem har man lov at være egoistisk. Med det mener jeg, at jeg/vi ville vælge samme model som jer, når det tilsyneladende altid har været sådan.
Vi har prøvet det samme med min mormor, hun var dog ikke dement, men sad i kørestol, havde ingen tale, og skulle hjælpes med ALT. Min søster var en engel til det, så de ærter klarede hun. Mormor blev dog kørt tilbage til eget hjem og lagt i seng. Den mulighed har I så ikke. Først og fremmest gælder det jo om at have det godt med de beslutninger man træffer, og har man det ud fra de mulige valg, så er det det, der er det helt rigtige.
kære kære ,,,, jeg græder næsten sammen med din gemal
for min mor er næsten lige så dement, som jeres farmor ,vi skal også holde jul og nytår med min mor ,det er anstrengende ,og jeg.kan følge. din mand,det er så trist. så trist at se sin gamle mor i den tilstand,men som jer. vi vil holde. jul sammen med de nærmeste❤
Jeg håber, i får en god jul med Farmor. En jul i kærlighedens (og opofrelsens tegn) - når i føler i kan klare det, hvad er så en enkelt jul (og måske hendes sidste) ud af de mange i har foran jer. Men ingen tvivl om at i kommer på arbejde.
Østfront: Ja, det er svært, når de gamle i familien falder af på den og mister åndsevner og værdighed. Vi må tage en jul ad gangen. Hvad status er til næste år er umuligt at vide.
Pia: Tak for kloge ord. Det er jo så rigtigt, at man skal have det godt med de beslutninger, man træffer. Og har man ikke det, kan det i sig selv ødelægge meget af julestemningen.
Jonna: Åh, så ved du præcis, hvor trist og træls det er at opleve sine gamle blive så dårligt fungerende. Men ja, man vil jo nødigt undvære sine nærmeste i julen.
Moster Tulle: Velkommen forbi :-) Næh, det er jo netop det, at det kan være Farmors sidste jul. I hvert fald den sidste, hvor hun har nogen glæde af at blive transporteret til Jylland for at fejre den med os. Mens vi forhåbentlig har mange juleaftener foran os.
Johanne: Undskyld undskyld, du lagde dig lige ind mellem to af mine egne kommentarer, så jeg slet ikke så dig før nu. Jeg ved ikke om det er flot, men det er sådan vi har det bedst som landet ligger i øjeblikket. Det blev aldrig sagt højt, at det var en prøve at have Farmor herovre nu, men det har jo ligget i luften. Det med de unge og de helt gamle synes jeg er svært. På den ene side har de unge vældig godt af at skulle tage hensyn til de gamle. På den anden side synes jeg, det er grænseoverskridende og synd, når Donnaen oplever, hvordan Farmor fuldstændigt mister taget på helt elementære ting og dermed kommer til at fremstå i et meget ydmygende og uværdigt lys. Og selv ville jeg ønske, at jeg aldrig kommer i samme situation. Det er selvfølgelig meget nemt bare at ønske, men det er virkelig virkelig min største skræk at ende som en mental grøntsag.
Åh hvor er det trist. At man skal ældes sådan mener jeg.
På den anden side kan det være en del af det at blive gammel og det hører ligesom med til resten af pakken.
Jeg kan nu godt forstå det er hårdt for gemalen. Det er jo bare verden på hovedet..
Håber I vælger rigtigt mht jul! Rigtigt for jer alle sammen.
Mange tanker herfra!
Det lyder hårdt og som en prøvelse. Og så må det virkelig være svært for din mand at opleve, at rollerne på den måde er byttet rundt!
Ja, det må da være utroligt svært - måske mest for jer, for farmor oplever det måske ikke sådan? Det er altid så trist at opleve, når dem, vi holder af, bliver syge og forandrer sig på den ene eller anden måde. Men det er så flot, at I tager udfordringen op. Jeg er sikker på, at I alle vil være glade for det senere...
Kong Mor: Ja, det er hårdt, og verden på hovedet. På den uværdige måde. Jeg synes overhovedet ikke, at demens er en del af det at blive ældre. Det er ok at blive gammel og skrøbelig, lidt tunghør og en anelse glemsom. Men rigtig dement - NEJ :-(
Familien Danmark: Ja, det er hårdt, og ja især for Gemalen.
Mia: Det svært at vide præcis, hvad farmor egentlig oplever. Hun er sikkert ikke bevidst om det hele. Men i visse situationer er hun godt klar over, at nu er den hel gal. Desværre. Ja, vi tager udfordringen op, og jeg tror på, at vi trods alt vil være glade for den beslutning :-)
Send en kommentar