søndag den 18. november 2012

Den snedige Donna, Aros - og nå


- Moar! lød det indsmigrende fra Donnaen.

- Ja?

- Det var ret surt, at Aros var lukket i mandags, ikk'?

- Joh, det var det - ?

- Det er bare fordi mig og Lisa, vi..

- Det hedder 'Lisa og jeg', afbrød jeg.

- Ja ja, vi vil gerne til Århus og shoppe, og så kunne du jo gå på Aros. Sagde det snedige pigebarn. Gudhjælpemig.

Og sådan gik det til, at Donnaen og Lisa lørdag blev lukket løs i Århus i to timer for at shoppe, mens jeg gik en tur på Aros.

Fint nok.

Klokken kvart over elleve var der stadig langt mellem de besøgende. Ikke desto mindre var der en times ventetid på at komme ind på særudstillingen om Edvard Munch, hvortil man blev lukket ind i hold hver halve time. Det gjaldt så om at se mest muligt af resten inden da for at få det til at passe med pigernes og min aftale. Derfor var der heller ikke megen tid til at dvæle over tingene. Noget der dog kun ærgrede mig enkelte steder. Måske mest i guldaldersamlingen. Mens jeg nok var mere tilbøjelig til at se visse udstillinger som spild af god udstillingsplads ...

Regnbuen havde jeg set frem til. Og den er virkelig spektakulær. Sjov og med indbygget gys de steder, hvor man er lige lovlig tæt på kanten. Konceptet holder dog ikke helt i kun fire graders varme. Øv, hvor var det koldt. Jeg havde endda overtøj på. De fleste havde ikke, da man blev bedt om at efterlade overtøj og tasker i garderoben, hvis man skulle se Munch-udstillingen. Så det blev til en meget hurtig rundtur. Og det var lidt surt.

Derefter ned og anbringe jakke og taske og op igen til Edvard Munch. Nu blev pladsen pludselig trang, og man blev nødt til at beherske sig og lade være med at bakke for bedre at kunne beskue nogle af malerierne. Spændende udstilling, men også temmelig dyster, da den stakkels maler jo var angst for det meste; livet, kvinderne, døden.

Tilbage ude i lyset, gik det op for mig, at jeg stadig ikke havde set Aros' vartegn, Boy. Hvilket jeg fandt ret mærkeligt hans størrelse taget i betragtning. Til sidst fandt jeg ham, men hvorfor han skal sidde i en skammekrog på en underetage i stedet for på en hædersplads i forbindelse med indgangen er mig en gåde. Stakkels Boy!

Alt i alt vist mest en nå-oplevelse.

Men pigerne havde en fin tur.

Boy i skammekrogen.



20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har ikke været på Aros endnu, men det kommer nok en dag for mig osse. Men jeg tror helt generelt at det nok er en dum præmis at gøre sådan noget på tid.

Munch ville jeg nu sagtens kunne undvære, men håber at den del af udstillingen var din sparsomme tid værd.

Er spændt på hvad datteren vil bruge som undskyldning næste gang :-)

randiglensbo.dk sagde ...

Aros er et af de steder, jeg rigtig gerne vil se. Håber, det også lykkes for mig en dag.

Randi

Inge sagde ...

Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste der måtte lede lidt efter Boy.. :-)

Ellen sagde ...

Alle leder åbenbart efter Boy - vi måtte også spørge ...
Jeg er af flere årsager ret glad for, at vi valgte Munch fra, men en af dem er, at vi dermed havde overtøj på i Regnbuen ... vi kunne oven i købet gå helt udenfor og nyde den på tæt hold.
Nå, men nu har du da været der ...

Anonym sagde ...

ha ha hun er snedig drn lille Donnamus hi hi , der snørede hun dig , og du fik set Aros ,som jeg misunder dig, tænk jeg ved faktisk ikke om jeg gad se Munch hvis det kostede så megen besværlighed,jeg bliver helt tung indeni når jeg f.eks
set et foto sf skriget .......

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Nej du har ret, museumsbesøg skal ikke være på tid. Her passede tiden nu meget godt, og det var mere, at jeg skulle stå parat på et bestemt tidspunkt for at se Munch, der var irriterende. Også jeg, men jeg håber, at venindens forældre gider at køre de næste 28 gange ;-)

Randi: Mon ikke det lykkes en dag. Husk overtøj til Regnbuen, hvis ikke det lige er højsommer :-)

Inge: Det var du så altså slet ikke jf Ellens kommentar. Åndsvagt sted at sætte ham, hvis nogen skulle spørge mig - og det er der så næppe ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Boys placering er dum. Basta! Munch-udstillingen var spændende nok, omend dyster. En tur uden for regnbuen kunne slet ikke komme på tale heller ikke med overtøj på. Det var simpelthen hundekoldt. Ja, nu har jeg været der og ved, hvad I snakker om :-)

Jonna: Hun kan være ganske udspekuleret, når det tager hende ;-) Munch-udstillingen gav lidt komplikationer, og jeg syntes, det var helt synd for de besøgende, der gik rundt i Regnbuen uden overtøj, for de tænkte vist mest på at komme ned igen. Munch ER dyster, og det er skræmmende at se udviklingen fra hans første lyse, lette malerier til de uhyggelige som Skriget (der dog ikke er med på udstillingen).

conny sagde ...

Hvor var det godt, du fik et påskud til at se Aros :-)
Dermed fik vi andre også et tip om overtøjet.
Aros lyder til at være et sted, man kan komme flere gange, når der er de forskellige udstillinger. Det glæder mig med guldalderudstilling - den slags malerier kan jeg nu godt lide.

Østfronten sagde ...

Hehe, men han er jo også i en lidt skamme-agtig positur. Det passer vel ret fint med placeringen? Jeg synes, det er en fin pointe, at man skal lede lidt efter drengen. Meget realistisk og hverdagsagtigt, vel egentlig? Glæder mig til at se regnbuen en dag. Nok bedst når det bliver varmere :)

Madame sagde ...

Der var Donnaen snedig - I fik alle tre et par gode timer, selv om du måtte fryse, da du så Regnbuen.
Munch-udstillingen vil jeg meget gerne opleve!

NonnasBlog sagde ...

Jeg har kun været på Aros en enkelt gang, så "Boy" har jeg set. Jeg vil meget gerne se Munchudstillingen, med eller uden kø. Men når man har deadline på, så er det selvfølgelig begrænset, hvor længe man kan vente.
En snedig datter, du har :-)!

Rejen sagde ...

Smart trick af Donnaen, og jeg gider heller ikke se Edward Munch, han er så dyster..Men som de andre skriver så fik du set Aros..;-D

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Skægt, jeg har slet ikke tænkt på, at Boy måske kunne sidde og se lidt skammekrogsagtig ud. Jeg synes nærmere, han ligner én, der er lidt irriteret over at blive forstyrret. Regnbuen er sjov, men husk overtøj, hvis det ikke er højsommer :-)

Conny: Altid fint med en undskyldning ;-) Ja, husk overtøj! Gulalderbillederne er en del af den permanente samling, så dem vil du altid kunne se.

Madame: Ja, hun var ;-) Ja, jeg frøs, og jeg havde endda overtøj på. Var slet ikke klar over, at man skulle ud for at indtage Regnbuen, og at den ikke er opvarmet. Munch er tankevækkende - og dyster.

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Ret snedig, når det tager hende ;-) Køerne aftager vel, efterhånden som udstillingen lakker mod enden.

Reje: Udstillingen er spændende nok, men ja Munch er så dyster, at jeg aldrig ville have ham hængende, om jeg så var aldrig så meget milliardær. Ja, hun kan godt være lidt lusket ;-)

Kong Mor sagde ...

Hun er kvik.. Det har hun sikkert efter sin mor :)
Måske skal man være to eller flere om at se det?
Jeg blev helt skuffet over din nå-oplevelse. Ved ikke helt om Aros så bliver et must hvis jeg en dag vover mig til fastlandet.

Annemor sagde ...

Er Munch i Aros? Det har jeg ikke fått med meg.
Han malte mye og ofte, der vi har sommerheim.

Kløktig ung dame Donnaen. hvem har hun det fra?? spør jeg rett så uskyldig.
Godt du fikk sett noe av det du ville.
ha en deilig tirsdag.
Mormor

Fruen i Midten sagde ...

Kong Mor: Næh, det tror jeg ikke. Den eneste større strateg i familien er min far. Måske er det ham, hun har det fra. Jeg vil nok nedgradere til kategorien lige under 'must see' :-)

Mormor: Jo, der er en særudstilling på Aros. Frem til februar. Spændende, men du er for ung til nogensinde at have mødt ham, er du ikke? Som skrevet til Kong Mor er det ikke mig, Donnaen har sine strategiske evner fra ;-) Også dejlig tirsdag til dig.

Susanne sagde ...

Hvor er det fint, at hun har planer for dig, mens hun selv hygger rundt i shoppeland. Ikke et ord om udregnet. Nej, det er vel nærmere omsorg, så mor ikke skal kede sig imens....

Susanne sagde ...

Hvor er det fint, at hun har planer for dig, mens hun selv hygger rundt i shoppeland. Ikke et ord om udregnet. Nej, det er vel nærmere omsorg, så mor ikke skal kede sig imens....

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Du har selvfølgelig fuldstændig ret. Donnaen er bare så omsorgsfuld, at man tror, det er løgn ;-)