Have-anarki

Først var vi på ferie.

Så malede jeg terrasse.

Imens levede haven sit eget liv ...

Det har udviklet sig til noget, der minder om anarki.

Græsset er dog blevet slået et par gange, så da jeg slog det igen igår, var det kun temmelig besværligt, men ikke helt umuligt, hvis jeg kun tog cirka en halv banebredde ad gangen. Det tog så bare dobbelt så lang tid som det burde. Og bagefter tog det syv lange og syv brede at rive ...

Så jeg nåede ikke andet. Men mens jeg marcherede frem og tilbage og rundt og rundt kunne jeg jo betragte mit blomsterbed og konstatere, at valmuerne er færdige med at blomstre. Alle sammen. Det var ellers længe sådan, at enkelte blomstrende valmuer rundt omkring umuliggjorde ophivning af alle de forlængst afblomstrede. Fordi de var viklet ind i hinanden. Men nu kan den undskyldning ikke bruges mere.

Rækken med lavendler hænger, men der er stadig bier, så her behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed. Endnu. Storkenæbbene er fine. Til gengæld har de misforstået, hvor store de skal være, så de har bredt sig på alle leder. Og ind over - ja, hvad var det nu, der skulle stå der? - asters, tror jeg nok. Det halve af trappen er også dækket. Det ser faktisk meget pænt ud, men er lidt besværligt, når man skal færdes der. Men så kan man jo gå udenom, som jeg pointerede over for Gemalen, da han var på en af sine sjældne inspektionsrunder i haven.

Lupinerne er ved at være færdige, men bliver dog ved at overraske med enkelte blomster rundt omkring. Overraskende er også, hvordan de muterer. Eller hvad man nu kalder det, de gør. Oprindeligt satte jeg tre lupiner; en mørkeblå, en stærkt pink og en sart gul. Det er flere år siden, og nu har jeg 314 lupiner. Eller der omkring. Det er i sig selv ikke overraskende, for jeg vidste jo godt, at de ville sprede sig voldsomt, hvis de fik lov. Og det har de fået. Jeg har flest lyserøde, mange blå og næsten ingen gule. Det må sige et eller andet om, at nogle farver bare er forsynet med mere robust arvemateriale end andre. Det sjove er dog, at de pink er ikke bare pink. Der er både helt mørke og sart lyserøde. Og de blå er ikke bare blå som de oprindelige, nogle er lysere, og andre er tofarvede blå og gule. Hvordan går det lige til?

Et andet sted er det begrænset med udbredelsen af noget som helst. Bortset fra ukrudt selvfølgelig. Her havde jeg ellers sået sommerblomster. Nogle søde blå nogen, som jeg har glemt navnet på. De kom pænt op. Så blev halvdelen ædt, mens den anden halvdel voksede op og blev til - ikke rigtigt noget. Altså ikke nogen udpræget succes. Større, men dog alligvel ret begrænset succes har jeg haft med en pose 'lyserød blomsterblanding', som gav hele to fine lyserøde blomster ...

Nu er det ikke alle blomster, der opfører sig lige afvigende. Enkelte stauder står pænt, gror pænt, breder sig kun begrænset og har mange blomster. Det er dem fra i år og sidste år. Måske har de bare ikke forstået spillereglerne i min have endnu?

Nogle af de artige ...