Ferie i Normandiet

Vi ankom planmæssigt til Normandiet og indlogerede os et fint lille sted, som Gemalen havde fundet på nettet.

Det er altid enormt spændende at finde ud af, om virkeligheden lever op til de forventninger, nettet har givet anledning til. Nogle gange har vi været ude i noget hmmm-okay-godt-så, men ikke denne gang, hvor alle forventninger til fulde blev indfriet. Og lidt til.

Vi fik et stort værelse med plads til fire. Med en delvis afskærmning mellem de to dobbeltsenge. Donnaen lå så og prinsessede den i den ene, med eget fjernsyn og det hele. Wifi var der også, men da nogen havde glemt at medbringe en adaptor til computerstikket, måtte vi nøjes med mobilerne. Selv Donnaen måtte indrømme, at det var til at leve med.

'Vores sted' ligger i Houlgate. Midt på Côte Fleurie, blomsterkysten. Eller rettere lige oven for byen. For selve Houlgate ligger nede på/ved stranden, mens vores sted ligger oven for klinten. Og jeg skulle hilse og sige, at der er en absolut mærkbar forskel, når man tager turen til fods ... (Jeg har senere googlet mig til, at der faktisk er over 120 meters højdeforskel).

Byen er dog det hele værd. Blandt andet med nogle fantastiske huse, der dels vidner om tidligere tiders popularitet og dels ville have gjort Pippi Langstrømpe grøn af misundelse med alverdens - ofte asymmetriske - krummelurer, tårne, kviste, spir, tagpynt, mønstret murværk og træudskæringer. For nu bare at nævne nogle få ting ... Her har eliten siddet for godt og vel 100 år siden og nydt udsigten over en fantastisk strand. Selv var jeg ustandseligt ved at gå ind i nogen eller noget, fordi jeg skulle prøve at holde trit med resten af familien, samtidig med at jeg skulle studere hvert eneste hus, vi kom forbi.

Inde bagved ligger gaden med småbutikker og restauranter. Her fyldte vi os flere aftener i træk med muslinger, madpandekager og salat. Til rørende priser.

Dejligt, når man nu er grundigt sulten. Og det var vi altid.

For når vi er på ferie, spises der næsten altid efter følgende koncept: Morgenmad på hotellet, hvor vi fylder os til bristepunktet. Til de priser er man jo nødt til lige prøve at klemme en ekstra croissant ned. Til frokost, hvor vi er ude, spiser vi ikke ret meget. Ofte kun en baguette købt hos en bager og tre skiver skinke fra en slagter. Plus måske en banan og så flaskevand ad libitum. I løbet af eftermiddagen glider der nok en is ned, men til aften, når Gemalen er tilbage fra sin cykeltur, er appetitten i top.

Det er nemlig også en del af vores ferie-koncept, at Gemalen skal 'have lov' til at komme ud at cykle. Først oplever vi ting og sager sammen, spiser frokost og oplever lidt mere. Så kan hverken Gemalen eller Donnaen kapere flere museer, katedraler, udsigstpunkter eller monumenter, og Gemalen bliver sat af et eller andet sted ude i landskabet for at cykle et par timer eller tre. Imens kører Donnaen og jeg hjem for at flade ud eller gå en tur.

På den måde er vores ferier altid en kunst udi kompromisser. Fruen er til museer og katedraler. Donnaen til shopping og forlystelsesparker. Og Gemalen vil helst bare cykle og sove. Hvis det virker temmelig umuligt, vil jeg bare bemærke, at vi faktisk er blevet ret gode til det. Efter mange års hård træning.

Vi fandt også en forlystelsespark til Donnaen. Eller rettere, det gjorde hun selv, for hun var vågen, da moderen stod og studerede små turistfoldere, og snuppede lige folderen om Festyland i Caen. Og selv om vi alle tre var enige om, at stedet ikke er på højde med hverken Tivoli, Djurs Sommerland eller Legoland, tilbragte vi alligevel 3-4 timer med at få kludder i placeringen af alle vores indre organer ...

Således forlystede kunne vi sætte næsen mod Brugge i Belgien.

Hvad vi egentlig oplevede, når Fruen trak afsted med familien, kommer i et separat indlæg.

Snart.

Håber jeg ...



Lidt Houlgate. Lidt sjove huse, lidt højdeforskel (men slet ikke det hele), lidt strand.