lørdag den 19. maj 2012
Alene-tid
Gemalen er taget til Sjælland for at køre mountainbike-orienteringsløb. Oh, hvilken fryd, at han igen kan cykle!!
Pigebarnet er på besøg hos sine morforældre. Hvilket hun i første omgang ikke var ubetinget tilfreds med. Men moren trængte til fred og ro, så sådan blev det.
Ikke bare fred og ro, men alene-tid.
(At fredagen på arbejde også var næsten alene-tid, var bare et ekstra plus.)
Alene-tid til at tænke. Og tulle rundt og lave ingenting. Eller gå i haven i stedet for først at lave og siden spise aftensmad. Og finde noget tilfældigt i køleskabet ved normal sengetid. Sidde hele aftenen med hovedet inde i computeren. Eller drikke portvin og læse til klokken alt for sent. Høre gamle CD'er fra sidste årtusind - og slukke igen, fordi de af uvisse grunde er mere støjende end for tyve år siden ...
Det er ren og skær - og skøn - slendrian.
Men så er det, at jeg alligevel ikke kan lade være med at spekulere på, om det ville være spor fedt, hvis det var hverdag? Kunne jeg overhovedet administrere kun at være mig selv? Eller ville jeg fuldstændigt forsumpe?
Det er der heldigvis ikke lige udsigt til at få svar på.
For i morgen er det slut. Både mand og barn kommer hjem. Og familielivets normalitet bliver igen trukket ud over hverdagene med vasketøj og lektier, Justin Bieber og frikadelle-stegning.
Og det er godt nok.
Men alene-tid i små, passende doser er nu altså heller ikke at foragte ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Alenetid burde være en menneskeret. Det er netop alenetid der gør, at man kan være nærværende, når man og barn er der igen. Jeg elsker alenetid. Det kommer kun i små doser, men det er okay med mig.
Susanne: Ja, en menneskeret, det burde det være :-)
Alenetid er noget alle trænger til, og det fine er jo så at de der tager væk også kan få lidt alenetid andre steder.
Jeg indrømmer gerne at jeg osse nyder mine alene-stunder. Men er da uhørt glad alligevel når kæresten så vender hjem.
Jeg elsker også min alenetid - er i virkeligheden en enspænder.
Men siden jeg kom på førtidspension og siden blev alm. pensionist, så kunne det altså også blive for meget. Det bedste er afgjort afvekslingen.
Ønsker dig en dejlig og rolig dag. Knus.
Overlever: Nemlig - og sådan skl det også være :-)
Mosekone: Afveksling er godt - men sommetider rykker balancen lidt, og så har man behov for lidt mere af det ene eller det andet. Tror jeg. Lige nu har jeg vist mest brug for de stille dage.
Tak, i lige måde :-)
Alenetid er guldtid.
Jeg elsker min mand, men jeg savner altså den tid, hvor han havde aften- og natarbejde.
Nu håber jeg ikke, at Nemesis banker på min dør, for jeg vil absolut ikke undvære ham, kunne bare sommetider ønske mig lidt alenetid igen.
Det værste er næsten, at han hader alenetid - som når jeg er i England uden ham. Det er ikke helt retfærdigt, vel?
Det allerbedste er alenetid - hvor man savner ham/de andre. så sætter man pris på det hele :-)
Ellen: Ja, det er guldtid. Synd, at din mand ikke er så vild med det, for så lægger det måske en dæmper på din begejstring over at være i England? Her er Gemalen heller ikke ovenud begejstret, men nu er det så uhyre sjældent, at det er ham, der bliver ladt alene tilbage, at det overhovedet ikke kan kategoriseres som et problem.
Jo, det lægger faktisk en smule dæmper på det. Ikke at jeg ikke af den grund nyder hvert minut med barnet og børnebørnene, men jeg tænker da mange gange om dagen på, at John går og savner os og at være med herovre.
Så skal jeg bare tænke videre ... for jeg spurgte jo, om han ville med, og det ville han ikke. Ikke denne gang, men måske næste gang ... ;-)
Nej jeg tror alenetid ville være trist og tungt hvis der kun var det. Jeg har single venner uden børn, og de er ensomme. Det var meget morsomt da vi var 26 men nu er det så som så med det.
Jeg elsker at være alene - det er dog meget sjældent jeg er det - men jeg vil ikke bytte med mit hektiske liv!
Send en kommentar