Ballet-chauffør

Ballet-sæsonen er slut.

På vanlig vis afsluttet med en stor dobbelt-forestilling på Viborg Teater.

To forestillinger idag, generalprøve igår.

Pigebarnet var godt brugt og sov i samme øjeblik, hovedet ramte puden.

Jeg er også godt mør. Men i år skyldes det nu nok ikke indsatsen, men snarere at jeg kom for sent i seng igår.

Det har nemlig ikke været særlig hårdt at være balletbarnets mor i år.

Faktisk har jeg været reduceret til chauffør. Kørte Pigebarnet og to andre balletpiger til Viborg. Men kun idag. I går blev Pigebarnet fragtet frem af den enes mor og hjem af den andens. Dejlig nemt.

Og vel ankommet til teatret forsvandt pigerne, og jeg kunne sætte mit i et hjørne med en bog, ind til det blev min tur til at se forestillingen. (At tage hjem kunne ikke betale sig.) Også dejlig nemt.

Men sådan har det ikke altid været.

De første år var moren faktisk næsten lige så træt som Pigebarnet, når opvisnings-weekenden var ovre.

For fem-årige balletpiger har ikke styr på ret meget, og så må deres mødre jo prøve at have det for dem ...

Altså var jeg med HELE lørdag og HELE søndag.

Der skulle klædes på og sættes hår. Og holdes styr på skiftetøj og børster. Og sørges for mad og drikke. Ikke alene skulle det være der, barnet skulle også have at vide, at hun skulle spise andet end de andres popcorn og iøvrigt huske at drikke.

Desuden skulle der holdes øje med tiden, så småpigerne kom op og var klar til at komme på scenen til tiden. Til gengæld måtte de ikke være der for tidligt, for så stod de og småsnakkede og forstyrrede.

Og så skulle man finde rundt, hvilket i sig selv var en udfordring af de mellemsvære.

For Viborg Teater er et over hundrede år gammelt teater, og garderoberne er gemt i kælderen og ved siden af scenen i flere etager. Og det er en labyrint af den af anden verden. Især hvis man som mor gerne vil befinde sig bag scenen og inde i salen mere eller mindre simultant. For man kan kun komme fra kælderen og op til salen i den ene side af teateret. Går man forkert, risikerer man at ende inde på scenen. Og der er under alle omstændigheder langt fra kælder til balkon. Den balkon, hvor man kunne snige sig ind på et ledigt sæde uden at have billet til netop den forestilling.

Man kunne derfor i flere år se Fruen stæse stakåndet fra kælder til balkon og tilbage igen med et lettere perpleks udtryk malet i ansigtet. Fordi det gjaldt om at være på balkonen, når Pigebarnet var på scenen, men samtidig også være parat til at modtage barnet retur, så snart hendes dans var overstået. Så hun ikke blev ramt af panik og for grædende rundt i katakomberne ...

Til gengæld lærte jeg teateret ret godt at kende, og når de små pigers mødre nu farer panikslagne rundt for at finde enten afkom eller garderobe eller begge dele, er jeg faktisk ret god til at hjælpe.

Så det har for mit vedkommende bare været en lang dag og ikke samme tour de force som for otte sæsoner siden.

Måske var det også den sidste.

Pigebarnet har meldt ud, at hun dropper balletten til fordel for mere af den moderne dans.

Men på vej hjem i bilen var hun pludselig i tvivl.

For det var jo ret hyggeligt, nu hvor man er så stor, at man kunne klare sig selv. Og 10-års-nålen blinker kun to sæsoner væk.

Uh, alle disse valg ...

Pause i forestillingen - og nej, man ville ikke fotograferes ...