torsdag den 26. april 2012

Mrs. Olga Patarkatshvili



Det sker ret tit, at der er underlige snyde-mails i min indbakke.
Den slags, der, under dække af noget helt andet, vist nok bare vil lokke penge ud af troskyldige mig.
Nogle er ret gennemskuelige.
Fx er det iøjnefaldende sært, at Nordea bliver ved med at skrive til mig om ugyldige forsøg på log-in på min netbank. Når jeg nu ikke har konto hos Nordea, mener jeg ...
Det virker også underligt at modtage henvendelser på gebrokkent engelsk, hvor det hævdes, at vigtige data angående mit VISA-kort er gået tabt, så jeg skal lige være venlig at taste mine kort-oplysninger, så det kan blive fixet.
Igår fik jeg en mail med italiensk afsender. Om at jeg havde vundet i et spansk lotteri.
Ind i mellem bliver jeg gjort til ene-arving efter en hovedrig slægtning i Fjernøsten.
Og selv om det ville være helt vildt skønt, så er det jo den slags, der er for godt til at være sandt. Jeg har ingen slægtninge i Fjernøsten. Slet ikke hovedrige. Til gengæld lever begge mine forældre i bedste velgående. Og er det så ikke mærkeligt, at de bliver sprunget over, når der ledes efter ene-arvinger?
De mails, der appellerer mest til min nysgerrighed, er dem med opfordring til at indgå i et forretningsmæssigt samarbejde, hvor jeg slet ikke vil kunne undgå at blive forgyldt i løbet af no time.
Som den her:
Greetings in the name of the lord, I am Mrs. Olga Patarkatsishvili, the widow of late Georgian business tycoon Mr. Badri Patarkatsishvili, I have a business proposal which will be of great benefit to you and myself. I will send you further details once I receive your response back. Please for security reason, I will strongly recommend that you write me through my private email account only.
Jeg kan blive lidt forvirret over, at den stakkels enkefru Olga har valgt netop mig til sin partner. Men okay, hvis hun har penge nok, så er det selvfølgelig ikke noget problem, at jeg ike har. Faktisk kunne det være ganske tillokkende at forestille sig en vis omfordeling af værdierne. Og jeg tænkte, at jeg måske skulle prøve at lære hende lidt nærmere at kende.
Så jeg googlede.
Først fandt jeg ud af, at der faktisk havde været en georgisk business tycoon ved navn Badri Patarkatsishvili.
Altså rigtigt lovende.
Men hans kone, den nuværende enkefrue, er slet ikke nogen Olga. Men hedder Inna Etellerandet.
Øv. Nedtur.
'Nogen' kunne altså godt gøre sig lidt mere umage, før de belaster cyberspace med deres lyssky forehavender ...

19 kommentarer:

Annemor sagde ...

Så hadde det vel ikke vært noe moro *ler*
På den annen side. Man får noen herlig lattere og anledning til å skrive et morsomt blogginnlegg. Det er da ikke dårlig, bare det.
Ha en deilig kveld.
Hilsen mormor på muren

Madame sagde ...

Haha, sikke en masse spændende mails du får :-) Jeg får desværre ikke en eneste af den type, men det er måske, fordi jeg bruger gmail, som har et effektivt spamfilter ....

Inge sagde ...

Åhhh ja tænk hvor kunne vi blive forgyldte, hvis vi bare lige...

Jeg får også en del af den slags mails, nogle af dem er så lokkende, at jeg ind i mellem kan ærgre mig over at være sådan en "gammel" kyniker, som for mange år siden opgav min tro på julemanden..

Susanne sagde ...

Send dit kontonummer, så er du den heldige vinder af 700.000£ og en note-book. Jo, vi har fået den slags mails, men vi har aldrig fået indløst gevinsten :-)

Kong Mor sagde ...

Jeg tænker - nogen falder jo for det - ellers ville de vel ikke fortsætte med at sende det?

Rejen sagde ...

Guld og grønne skovemails har jeg også fået nogle stykker, men skrevet på google-engelsk at man ikke kan lade være med at grine..Ja tænk hvis bare man havde den rige onkel i et eller andet land, men ifølge min onkels stamtræ så er der ingen ringe onkler eller tanter nogen steder..Det vildeste er et slægtskab med den tidligere borgmester i Køge og det er ikke noget at prale af..;-D

Annette i Barcelona sagde ...

Jeg har også modtaget mange mails både vedr. min Nordea konto (som jeg ikke har og aldrig har haft). Og mange emails vedr. mit visa kort... (som åbentbart er fransk!?).

For ca. 1 år siden tror jeg arvede jeg ca. 18.000.000 dollars efter den nu afdødr Mr. Smith som omkom i en bilulykke på en Safaritur i Afrika... og jeg var den eneste nulevende arving... - jeg skulle bare sende mine oplysninger...

Jeg tror faktisk der er flere end man lige regner med der falder i... og sendes disse mails ud til 1000 personer er der nok 5 min. 5-10 personer der falder i.

Men ja, de burde helt ærligt gøre sig mere umage... når de nu vil lokke dig i fælden... måske ham forretning tycoon'en var gift to gange og Olga aldrig er blevet opdaget af google... ? ;-)

Gitte Luna sagde ...

Må jeg komme med et mere givtigt "forretnings" forslag ........ jeg melder mig som fast læser på din blog og du melder dig hos mig? ;-))

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Nej, det er da slet ikke dårligt. God dag til dig :-)

Madame: Ja, mægtigt spændende! Og de fleste kommer på min arbejdsmail, men hvorfor ved jeg ikke.

Inge: Uha er du en 'gammel' kyniker, som ikke tror på julemanden. Det må du ikke fortælle Emil ;-)


Susanne: Heller ikke for en note-book. Det var ellers fristende ;-)

KongMor: Du har jo nok ret - og DET er skræmmende :-(

Reje: Borgmesteren i Køge?! Uhuu :-)

Annette i Barcelona: Hej og velkommen forbi :-) Jeg har slet ikke tænkt den mulighed at google skulle have overset noget eller nogen ...

Gitte Luna: Velkommen - og ja, det er et langt bedre forslag, som jeg straks siger ja til :-)

Kirsten sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kirsten sagde ...

Jeg får også jævnligt nogen af dem. Og undrer mig over om der virkelig er nogen der svarer og naivt giver deres oplysninger? Og hvad der ville ske hvis man svarede uden at give noget personligt fra sig....?

Ellen sagde ...

Jeg får nok et en gang om ugen og undrer mig over mange, mange ting; bl.a. over, at en fra Spanien ikke kan stave til Madrid :-D

Størst underholdningsværdi har netop de mails, der ihærdigt bliver ved med at lede efter en naiv sjæl, der vil hjælpe vedkommende med at få hevet zillioner af Euro ud af en bank i Afrika/Asien/whereever.
Som andre siger, må der jo være nogen, der falder i, ellers stoppede det vel af sig selv.

Her er et link til en helt vidunderlig mailkorrespondance mellem en morsom dansker og en tvivlsom kinisisk forretningsmand/dame:
http://wedonotuse.blogspot.com/2008/11/miracles-fight-for-intellectual.html

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: Jamen, det må der jo være nogen, der gør. Ved det ikke. Nogle af de sider, 'de' vil have en ind på, kan måske godt indeholde et eller andet grimt (phishing - trojanske heste - ved ikke, hvad det altsammen hedder), som bliver smidt ud på ens computer med henblik på at hacke ens netbank eller lign. Jeg tør i hvert fald ikke prøve :-( Selvom det ellers er ret tillokkende. Se bare Ellens link :-)

Ellen: Hahahah - tak for link :-D

Frøskuffen sagde ...

Nogle må jo få noget ud af det, siden de gider blive ved. Det er trist, når det er ensomme danske mænd, der kommer til at aflevere formuer til ikke eksisterende kærlighedshungrende sydafrikanske piger.

Fruen i Midten sagde ...

Frøskuffe: Ja, det har du ret i. Kan godt huske, at jeg engang læste en skrækkelig historie om sådan en godtroende mand, der havde sendt alle sine penge - plus hvad han kunne låne - til Afrika for at få en ikke-eksisterende kvinde til Danmark. Uha uha :-(

Anonym sagde ...

Jeg har deltaget i flere scam-baits, og det er lige underholdende hver gang, selvom jeg naturligvis ikke er blind for at dem der udfører disse scams ikke altid er forbrydere med store biler og villaer med pool, men mennesker der prøver at forsørge deres familie og give deres børn en uddannelse.
Men jeg finder dem alligevel sjove at drille og lege med. Men man skal være lidt forsigtig, for de kan godt blive lidt grove.

Du kan hygge dig lidt her med flere gode eksempler på scambaiting:
http://www.419eater.com/index.php

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Tak for link. Hold da op, jeg anede ikke, at der fandtes organiserede fora med folk, der bruger krudt på at narre tid og opmærksomhed fra disse 'scammere'. Det er da helt kanon, hvis folk bare ved, hvad de gør og ikke selv kommer galt afsted.

Pia sagde ...

Mail fra Nordea og Tdc er også blandt gengangere her. Vi har dog ingen forretningsaftaler med de to firmaer. Opdater dit kreditkort, dukker også jævnligt op ligesom alle de gevinster vi er gået glip af. Vi har heldigvis et godt spamfilter, men jeg kan jo se de ligger der.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: TDC har jeg endnu til gode. Nordea havner både i min indbakke og i mit spam-filter. Hvordan det går til, aner jeg ikke :-(