Rundt på gulvet - noget om håndværkere og deres særlige talenter

Der sker ikke en fløjtende fis. Nul og nix. Nada.

Det er nu mere end en måned siden, der sidst er set en håndværker på den hjemlige matrikel.

Og jeg er efterhånden ret rundt på gulvet. Det gulv, jeg ikke har, altså.

Det er bare en lille stump af et gulv - ca 10 m2.

Stort problem for mig. Meget, meget lille opgave for en gulvlægger.

Og jeg tror, at det er lige præcis det, der er skyld i den manglende fremdrift.

For hvor sjovt er det at bruge en hulens masse tid på at finde den rigtige gulvtype til sådan et lillebitte gulv, hvis man i stedet kan køre ud og indgå aftaler om at lægge gulv i store, nye kontorlandskaber på flere tusinde kvadratmeter? Ikke særlig sjovt, tror jeg.

Så når jeg ringer og rykker gulvmanden, lyder det cirka sådan her:

- Hvornår kommer du og lægger gulv?

- Jeg skal lige finde den rigtige type. Det er lidt svært. Jeg lader høre fra mig.

En uge senere:

- Hvornår kommer du og lægger gulv?

- Det er lidt svært at finde den rette type gulv. Sagde din mand forresten ikke, at han ville finde det rigtige navn? Vi har da ikke hørt noget fra ham..

Skumle, skumle. Finde rest fra sidst med eksempel på gulvet og ikke mindst en stump emballage med navn på. Hen og aflevere til gulvmanden.

- Det er helt fint. Så kan vi sagtens finde det. Jeg ved noget i morgen.

3 dage senere:

- Kommer du snart og lægger gulv? Du har vel fundet leverandøren nu.

- Jeg har haft lidt travlt, og kører lige her på motorvejen. Kan jeg ikke ringe, når jeg kommer hjem..

Næste dag:

- Det er det gulv, du ved. Hvad fandt du ud af?

- Jeg har givet opgaven til en af mine medarbejdere. Du hører fra ham.

En dag senere (Fruens tonefald er måske nu en anelse anklagende):

- Det gulv der, du lovede, at jeg ville høre noget igår?

- Jamen, ringede Peter-Emil-Mads ikke til dig. Nå, men så skal jeg nok rykke ham. Du hører fra mig..

På det tidspunkt er der efterhånden et vist mønster i samtalerne, og jeg begynder at spekulere på, om jeg mon har helt greb om situationen. Og om det i virkeligheden var lidt dumt så kålhøgent at overtage jobbet som frempisker fra Gemalen?

Men - oh mirakel - så ringede han sgu tilbage. Gulvmanden. Og sagde, at gulvtype og leverandør var blevet lokaliseret.

- Hvornår kommer du så og lægger gulv?

- I næste uge kommer vi.
- Det lyder fint. Kommer I så mandag?

- Njah, nu er ham, der styrer kalenderen lige gået hjem, så jeg kan ikke sige det præcist. Men en gang i næste uge i hvertfald.

Og det er så status lige nu.

Okay, træerne voksede ikke helt ind i himlen. Kattelemmen står stadig åben. Men men men. Jeg tror igen på projektet og har ganske glemt, at jeg var utilfreds.

Er han et naturtalent, eller er det noget, man lærer på teknisk skole; at holde kunderne hen med snak, til lige præcis øjeblikket før de eksploderer?

Et eller andet sted er jeg - lidt mod min vilje - imponeret.