Vokaler

Hvor meget kan man nå at gå i selvsving på 3 dage?

Ganske meget!

Donnaen tænker hundehvalp, fra det sekund hun vågner, til et splitsekund før hun falder om igen om aftenen.

Fruen er ovenikøbet allerede begyndt at drømme om Bette Bøvs! Meget mystisk drøm om løs hundehvalp og manglende hundesele og Londons undergrund og fint hotel og åbne døre og andre løse hunde på selvsamme fine hotel. Virkelig meget, meget mystisk.

Gemalen prøver at dæmpe gemytterne, men taler for døve øren.

Først skulle vi have fundet på et nyt navn.

Og det hastede.

For Gemalen, der ellers godt kan lide kælenavne, var svært utilfreds på det lille kræs vegne og ville under ingen omstændigheder risikere, at navnet Bette Bøvs bed sig fast.

Det viste sig at være virkelig svært. Donnaen ville gerne have et flot navn, og det måtte ikke bare være et helt almindeligt pigenavn. 

Fruen ville gerne have et navn, der afspejlede den store hund; altså et navn med en vis rummelighed. Og det skulle vise sig, at der i Fruens hoved er nogle helt klare regler for brugen af vokaler i den sammenhæng. Noget som hverken Gemalen eller Donnaen forstod et suk af, selv om jeg syntes, det var ganske indlysende, at navne med O er rummelige (der er jo også O i stor, ikk'?), mens navne med Y (med undtagelse af Thyra) er alt for spinkle til en stor hund.

Gemalen var mindre kræsen og forslog alverdens navne, men fik de fleste skudt ned, fordi de enten var til hanhunde. Ja, Obama og Mandela slutter på A, men de signalerer ikke ligefrem dame, vel? Eller dårlige kalde-navne. Man kan jo ikke stå og råbe for eksempel Kraka uden at få ondt i halsen.

Mange navne var bare for lange. Det røg blandt andet Katinka på. Og Tinka alene faldt ikke i Donnaens smag.

Sindene blev flere gange bragt temmelig meget i kog, og vi var gennem flere lister og afstemningsrunder, før vi alle var så møre, at vi ikke gad skændes mere.

Og så blev det Maddie.

Fordi det var det bedste af Donnaens ganske mange forslag.

Fordi Fruen tænkte, at det var okay at opkalde hvalpen efter Madeleine Albright, der ganske vist ikke er stor udenpå, men så meget desto større indeni.

Og fordi Gemalen ville have fred ...

Februar og de vilde vov'er

Så blev det endelig februar.

Ih, hvor er det dejligt.

Mandagen er startet lys og mild, og selv om Donnaen blev kørt i skole (fordi jeg altid er i bil mandag), var vi rørende enige om, at holder vejret, så finder vi cyklerne frem i morgen.

Det går allerede over stok og sten.

Der var en midtvejs-fødselsdags-fejring lørdag. Og der venter en kort københavnertur i forbindelse med vinterferien.

Desuden er der vist et par ting mere.

Hvad det er, har jeg glemt.

Og Donnaen ved det sikkert heller ikke.

Vores hoveder er i overvældende grad fyldt med noget helt andet.

Et nyt, vildt og vov'et projekt.

Noget med fire poter og en blød pels!

Som vi var ude at hilse på søndag eftermiddag.

Og som flytter hjem til os i vinterferien.

Lige nu bruger vi ventetiden på at finde et passende navn.

Men hvad kalder man et lille myr, der med tiden vokser og bliver til en meget stor dame?

Det er faktisk ret svært.

Så ind til videre er det Bette Bøvs.