Håndværker-fri = brok-fri

 

Vi er håndværker-fri!

 

Både ude og inde.

 

Skønt!

 

Vi har faktisk været det en hel uge nu. Men det havde jeg jo glemt. Gemalen siger, at det er fordi jeg er en notorisk brokke-numse (bemærk venligst det høviske sprog). Jeg er derfor meget bedre til at brokke mig end det modsatte. Siger han.

 

Det er lidt rigtigt. Men ikke helt. At han har det sådan skyldes også hans selektive hørelse, hvor al almindeligt pludr-pludr-bla-bla ryger lige igennem, mens han nødvendigvis er nødt til at høre efter, når lydstyrken øges, og hver sætning indledes med 'NU må du altså gøre noget, for..'

 

Ikke desto mindre vil jeg nu tage mig sammen og rigtigt nyde, at vi er håndværker-fri,

 

så vi kan have gæster til overnatning i weekenden

 

og jeg ikke bliver vækket, før mit vækkeur ringer

 

og jeg igen kan finde hele min garderobe, eller i hvertfald 95% af den..

 

og min vasketøjskurv igen står på sin plads og ikke i entreen, så alle ikke længere bliver mødt af den overfyldte kurv eller endnu værre; de sorterede stakke med sure sokker og snavset undertøj, uagh

 

og jeg ikke længere helst skal huske at køre bilen ud på vejen om aftenen, hvis den skal bruges næste morgen

 

og nåh ja, at huset nu er pænt og helt igen.

 

Tra la la.

Hjælp, jeg vil ud!

Min mus tager somme tider magten fra mig og sætter helt af sig selv kryds i

'ja tak, jeg vil gerne modtage både nyhedsbreve og tips og gode tilbud og spørgeskemaundersøgelser, og hvad I nu ellers måtte have lyst til at sende til mig.'

Det er ret irriterende, for det betyder, at hver gang jeg åbner min mailbox, skal jeg først slette en forfærdelig masse.

For jeg har jo ikke lyst (læs: råd) til vandreture i Nepal eller kro-ophold i Næstved. Og ikke liiige tid til at læse Mandag Morgens analyse af Danmarks konkurrence-evne sat i relation til de stigende råstofpriser.

Og det er kun i uger med to torsdage, det har relevans for mig at studere ekstra gode tilbud på designer-møbler, invitationer til vinsmagning eller kurser i at vurdere antikviteter.

En sjælden gang hænder det, at jeg ser en nyhedsmail om et eller andet, der måske - eventuelt - en gang - ved lejlighed kunne være interessant at huske. Fx om en seværdighed et sted i Tyskland, som vi næsten kører forbi, når vi næste gang suser afsted på ferie længere sydpå.

Fint nok, hvis jeg altså kunne 1) huske det, når jeg skulle bruge det og 2) finde mailen igen. Det kan jeg ikke.

Bøger, musik og tøj er selvfølgelig en anden sag. Men ud fra et privatøkonomisk synspunkt ville det absolut være bedst helt at bandlyse disse emner fra min mailbox.

Det værste er dog spørgeskemaundersøgelserne. Som starter blidt ud med små undersøgelser, der kun tager få minutter at svare på. Men som så pludselig vokser i både størrelse og kompleksitet, så det snildt tager både 20 og 30 minutter at besvare dem.

(Det er der jo ingen almindelige mennesker, der har tid til. Så derfor er det nok kun ualmindelige mennesker, som bliver ved med at svare. Og hvis det kun er de ualmindelige, der svarer, hvad kan man så bruge undersøgelsen til??

Nå, det var lige et tankespring).

Jeg kunne jo bare melde fra.

Men igen er det som om, der ikke er kontakt fra min hjerne ud til hånd og mus.

For måske ville jeg så gå glip af noget..! (Tænker hånden og musen..)

Iøvrigt er det heller ikke altid lige let at finde ud af at afmelde sig diverse nyhedsbreve. Nogle steder står det pænt med småt nede i bunden af siden. Andre steder skal man lede efter det. Og så er der spørgeskemaundersøgelserne, hvor selv en hidsig jagt på afmelde-knappen ikke har givet resultat.

Jeg har dog taget en voldsom beslutning. Et forsinket nytårsfortsæt måske. I dag melder jeg én mail/ét nyhedsbrev fra. I morgen én mere. Og så fremdeles.

Jeg er nok stort set ude af det hele omkring påske. Hvis altså, jeg ikke tilmelder mig nye i mellemtiden..