Førerhund søges - et brillefjols' bekendelser

Hvis det fortsætter sådan her, skal jeg have førerhund inden næste jul!

Altså, ikke fordi jeg har spor i mod førerhunde. Slet ikke. Jeg er nærmest fuld af næsegrus beundring over, at der findes hunde, der er så intelligente, at det kan lade sig gøre at opdrage (udlære?) dem til sådan noget.

Jeg kan bare ikke lige se mig selv med førerhund, vel.

Men det kan jeg jo så heller ikke. Se, altså. Og så er det vel ikke et problem. Eller hvad?

Nope, det er slet ikke noget problem. Det er bare mig, der er lidt (rigeligt - faktisk meget) hys over, at jeg synsmæssigt, i foruroligende tempo, bevæger mig fra kongeørn til muldvarp.

Først skulle jeg bare have lyset tændt.

Så fandt jeg ud af, at selv om de faktisk havde husket at tænde lyset i kvickly, kunne jeg alligevel ikke læse varedeklarationerne..

Alarm! Tid hos øjenlæge. 4 måneders ventetid. Plus 20 minutter i øjenlægens venteværelse.

5 minutter hos øjenlægen.

- Det er alderen, konstaterede øjenlægen.

Med dræbende mangel på forståelse for, hvilken effekt denne meddelelse ville have på mit humør.

Alder - argh!!

- Jeg synes bare, du skal gå ned i Ti'er-butikken og finde dig et par briller i den svageste styrke fortsatte han uanfægtet.

- Æv, ikke megen VIP-behandling her, tænkte Fruen en smule slukøret. Men kom dog hurtigt til den erkendelse, at en tur i Ti'er-butikken, sådan ud fra en økonomisk synsvinkel, absolut var at foretrække. Selv med diverse tilkøb a la servietter, jeg glemmer at bruge og dimser, jeg ikke har brug for, kan det umuligt blive så dyrt som besøg hos en rigtig brillesmed.

Og så begyndte brille-æraen. Eller rettere: Hvor-er-mine-briller-NU-henne?-æraen.

For jeg har et lidt (faktisk meget) kikset forhold til mine briller.

Jeg kan aldrig, ALDRIG finde mine briller. De er i køkkenet, når jeg er i stuen. I stuen, når jeg er i soveværelset osv. Jeg har prøvet at købe flere par og 'drysse' dem ud forskellige steder. Det hjælper ikke. En halv dag senere ligger der 3 par i badeværelset, og ingen i køkkenet, hvor jeg er. Suk.

Jeg har prøvet med en brillesnor, men er bare ved at blive kvalt, fordi jeg glemmer den og prøver at tage tørklæde/forklæde/bluse/sweater af. Mer' suk.

En gang i mellem spørger Pigebarnet:

- Mor, hvorfor har du to par briller på??

(Et par på næsen og et par skubbet op i håret....!) Allermest SUK!

Der er nu gået et par år, og styrken i glassene er blevet stærkere i takt med, at mine omgivelser har skruet ned for lyset. Men jeg har stadig et ret ustruktureret forhold til mine såkaldte glas-øjne.

Hvorfor er der ikke et eller andet begavet menneske, der opfinder noget smart til brillefjolser som mig?

PS: Det skal helst koste max en 20'er og være til salg i Ti'er-butikken..

PPS: Kan allerede nu afsløre, at næste sindsoprivende og spændende (okay: halvpinlige - spørg bare Pigebarnet(!)) indlæg bliver noget i retning af 'Brillefjols på ferie'..

Her skulle have været brille-billede, men jeg kan jo ikke tage billede af mine briller og samtidig have dem på, vel..

Ravnemor vs. Drama Queen

 

Mandag morgen og udsigt til en lang, uforstyrret - måske ligefrem produktiv - dag på pinden.

 

Klokken 09.50:

 

- Hallo, ja hej, det er Pigebarnets idrætslærer. Hun har fået en bold i hovedet og er ked af det og vil gerne hentes.

- Åh, det var da ikke så godt. Er det slemt - er der gået noget i stykker - er der skrammer - eller er hun bare rød, spurgte ravnemoren.

- Hun er bare lidt rød, men er ked af det. Hun siger, det gør ondt.

- Hmm, selvfølgelig gør det ondt at få en bold i hovedet. Men kan I ikke liiige se det lidt an? foreslog ravnemoren.

  

Klokken 10.15:

- Moar, vil du - snøft snøft - ikke nok hente mig?

- Lille skat, tag det nu roligt. Jeg ved godt, det gør ondt, men du er jo ikke gået i stykker, sagde ravnemoren.

- Buhuu, du er ond!

 

Klokken 10.50:

- Hallo, det er Pigebarnets klasselærer. Vi har lige prøvet at tage en time, men Pigebarnet græder stadig og er meget ked af det. Kan du ikke hente hende?

- Okay, jeg kommer straks, skyndte ravnemoren sig at sige..

 

.. og skumlede grumt.

 

Ups, hvad skete der lige der?

 

Det var bare frøken Drama Queen alias Pigebarnet, der for gud ved hvilken gang satte sin mors dømmekraft på prøve. Og vandt. Igen igen.

 

Pigebarnet kommer (7-9-13) sjældent til skade. Men når hun gør, kan hun ikke se nogen grund til ikke at gi' den fuld drama-pedal. Hvorfor gøre noget halvt, hvis man kan gøre det helt - og måske få en masse ynk med ganske gratis? Nej vel.

 

Så derfor må ravnemoren og Gemalen ind i mellem bruge noget tid på at overbevise Pigebarnet om, at hendes lemmer ikke er ved at falde af, bare fordi hun under er særlig flot badutspring er ramlet ind i en stol, der pludselig kom flyvende og var i vejen.

 

De fleste gange lykkes det. Nogen gange gør det bare ikke. Og ravnemoren har et par gange pludselig set sin indre hønemor i øjnene på skadestuen, hvor en læge (med 'vorherre bevares!' skrevet i panden) har ordineret en grøn is og ro resten af dagen..

 

Det er sådan set okay. Næsten.

 

Det er meget værre, når der er en velmenende trediepart i sagen. Som fx en ny, omsorgsfuld klasselærer, der endnu ikke helt kender omfanget af Pigebarnets dramatiske talent. Og som er bekymret for Pigebarnets ve og vel. Og som bliver endnu mere bekymret, når ravnemoren så ovenikøbet tøver med at hente det arme barn. Er det nu, LIGE NU, de sociale myndigheder skal kontaktes?

 

Ravnemor - ravnemor!

 

PS: Pigebarnet har det fint og er i skole idag. Det lykkedes hende at snøre moren til at tro, at det var uforsvarligt at læse lektier men helt klart i orden at se alle yndlingsserierne i TV..