Efter en sen frokost og en lille halv time på hotelværelset, med fødderne oppe, blev vi enige om, at vi godt kunne nå en lille udflugt, inden vi om aftenen skulle ind til byen og se musical.
Så vi hoppede på toget og kørte til Notting Hill og Portobello Road.
Donnaen har kun set filmen Notting Hill en enkelt, muligvis to gange, så hun var mest interesseret i at kigge på boder og underlige butikker. Jeg har til gengæld set den film ualmindeligt mange gange og var lidt spændt på, om jeg muligvis kunne få lidt en fornemmelse af at være i de rette filmiske omgivelser.
Vi fandt den butiksfacade, der udgiver sig for at være Hugh Grants boghandel, men vinduerne var bare fyldt med alskens gøgl, så det føltes på ingen måde 'rigtigt'. Stemningen i gaden var heller ikke, men dels er filmen jo allerede ret gammel, og dels er den givetvis (i hvert fald delvist) optaget i kulisser, så man bør vel ikke forvente for meget, men nøjes med bare at hygge sig over det generelt sjove kvarter.
Og det gjorde vi så. Så på boder og specialbutikker og tattoo-shops, som der var overraskende mange af. Og vi kiggede på mennesker og på huse. Donnaen nok mest på mennesker, mens jeg var lidt forelsket i de små to-etagers rækkehuse, der lå i begyndelsen af gaden. Med ens, hvide vinduer men forskellige farver facade og meget forskellige døre. Både meget engelsk og lidt anderledes, for de mange forskelligt farvede facader så vi ikke andre steder.
Da vi var kommet helt op i den anden ende og halvvejs tilbage igen, kiggede vi på klokken og blev enige om, at vi nok for en sikkerheds skyld hellere måtte finde et tog, der kunne tage os ind til byen og vores musical. Vi fandt den nærmeste station, og på trods af dens beskedne størrelse lykkedes det os at tage toget i den forkerte retning.
Denne ekstra lille tur bød på et syn, som jeg slet ikke var forberedt på: Pludselig tårnede en høj, ensom bygning sig op. Pakket helt ind i stilladser og pressening. Øverst oppe med et mægtigt skilt, hvor der var et grønt hjerte og teksten Grenfell - forever in our hearts. Det gav et sug i maven på mig, mens Donnaen lige skulle bruge et øjeblik længere - og et bekræftende nik fra min side - til at blive klar over, hvad hun så på.
Efter det sagde vi ikke ret meget i lang tid. Vi koncentrerede os om at komme af toget og over til den modsatte perron, hoppe på et nyt tog og køre forbi en gang til. Først længe efter fik vi mælet igen.
Jeg har eftergooglet, for jeg kunne ikke begribe, at man ikke forlængst har jævnet bygningen med jorden, så beboerne i området kunne slippe for at se på den hver eneste dag. Det viser sig, at man slet ikke er færdig med de tekniske og retsmedicinske undersøgelser på stedet, og at det forventes, at nedrivningen tidligst vil kunne starte sidst på året.
Vi havde booket billetter til Les Miserables, og for at være på den sikre side tog vi toget ind til byen, fik vores billetter og spiste der, lige ved siden af teatret, i god ro og orden, før forestillingen.
Jeg har læst De Elendige en gang for 100 år siden og kunne bestemt ikke huske ret meget. Donnaen havde ikke læst noget som helst, og jeg var lidt spændt på, om det ville tage toppen af oplevelsen ikke at kende handlingen. Men det gjorde det ikke. Musicalen var nem at forstå, både mht. scenografi og så videre, men også i forhold til at forstå sangteksterne.
Og nøj, hvor var det bare godt. Som i ualmindelig fantastisk. Jeg havde glemt, at historien var så sørgelig undervejs, men det er den jo, og vi snøftede os igennem store dele af især anden halvdel. Hvilket jeg egentlig synes siger ret meget om, hvor god forestillingen var. For det var jo for pokker kun en musical, med meget færre virkemidler end en film, men der sad vi altså - sammen med alle de andre - og vandede høns, når de alle sammen døde i armene på hinanden.
Bagefter trak vi vejret dybt og begav os rødøjede ud i mylderet af mennesker, der netop da forlod samtlige teatre i området. Det lykkedes os at mosle os frem til stationen uden af blive hverken rendt ned eller væk fra hinanden og finde et tog, der kunne bringe os hjem.
Det havde været en lang dag.
 |
| Det var forbudt at tage billeder under forestillingen, men fortæppet måtte man gerne fotografere. |
8 kommentarer:
Åh, det var da godt, at der var noget, der var godt for jer i London. Vi så Les Miserables i København, og ingen af os havde læst bogen inden. Jeg havde engang prøvet, men kunne ikke holde al elendigheden ud. Musicalen var til gengæld fantastisk! Også på dansk.
Notting Hill er blevet et ret mondænt sted efter filmen med Hugh Grant, så det så lidt anderledes ud før den kom frem - jeg kan dog vældig godt lide kvarteret, både før og nu.
Ellen: Selvfølgelig var der også en masse gode oplevelser :-) Ja, musicalen er virkelig fantastisk! Notting Hill virker som et rigtig rart kvarter, hvor jeg sagtens kunne se mig selv bo - hvis jeg altså skulle bo i London.
Vi har set mange rigtige gode musicals, men ikke omtalte.
Uforudsete oplevelser, som Greenfell, er ekstra bonus, selvom det er et sørgeligt og trist syn. Godt der var tid til at nu musicalen rettidigt.
Til forrige indlæg: Nu har jeg aldrig været i England, men min generelle opfattelse er, at hvor der er mange mennesker, skal man have rundsave på albuerne, eller holde på sin ret, hvis man vil med fremad.
Pia: Helt sikkert, og selv om dette var en uhyggelig en af slagsen, er det fint nok at have fået med som netop bonus. Vi havde altid kunnet droppe aftensmaden på restaurant og have proppet et eller tilfældigt i munden, men nu havde vi alverdens tid, så ingen panik der :-)
For så vidt har du ret, men så alligevel ikke, for specielt Tokyos tog og stationer er jo ikke just mennesketomme, og alligevel afvikles al af- og påstigning langt mere civiliseret og smidigt end i London. Det kom virkelig som en overraskelse!
Musicals i London kan bare noget. Selv teater koncerterne er værd at se. Problemet er blot, at jo flere man ser, jo mere kritisk bliver man ;-) Har hørt at Lion King skulle være helt fantastisk, så den står på min liste til næste gang. Kh. Birgitte
Birgitte: Det kan de nemlig! Og jeg vil også SÅ gerne se Løvernes Konge :-)
Ih, hvor fedt! Musicals er så overvældende.
eg skal til London me K i september og vi overvejer også lidt at se Løvernes Konge, udover Naturhistorisk, Sea Life og Shreks Adventure, hvor vi helt sikkert skal hen. Zoo, Sience museum og Albert & Victoria museum er også oppe at vende :D
- A
Anne: Ja, det var virkelig en god oplevelse :-) Åh ja, Løvernes Konge. Som du kan se, vil både Birgite og jeg også gerne se netop den musical. Rigtig god fornøjelse til den tid :-)
Send en kommentar