Sci fi haver og et megastort surfboard

Efter morgenmaden, der desværre ikke var nær så spændende som i Hong Kong, satte vi kursen mod først stationen og siden Gardens by the Bay.

Det var lykkedes mig at smide mit spritnye EZ-card væk. Temmelig idiotisk, men det var da heldigvis ikke mere end knap 60 kroner værd, så tabet var til at overse, og i stedet fik vi så bekræftet, at vi også kunne købe EZ-cards i den lokale 7-Eleven.

På stationen var vi lidt forvirrede over, at der var en metro-linie, der førte direkte til Bayfront uden skift undervejs som på mit udprintede kort. Et par togture og en stor billboard reklame senere gik det op for os, at mit print var fuldstændigt forældet. Der var ikke alene flere metrostationer på nogle af linjerne, men også en helt ny metrolinje, Downtown Line, der slet ikke var på mit kort. Af reklamen fremgik det, at man har så travlt med at udbygge Singapores metronet, at der tilføjes en ny metrostation hver anden måned! Så tror pokker, at mit kort var outdated. Løsningen blev at tage et billede af et metro-kort på en station, og så konsultere det ved de fremtidige udflugter.

Fra Bayfront var det nemt at finde Gardens by the Bay, som er et stort parkområde tæt på havnefronten. Inden man kommer rigtigt ind på området, bruger man dog en masse tid på at vride nakken af led for at kigge på det kolossale hotel-kompleks, Marina Bay Sands, som er et af de mest spektakulære bygningsværker, jeg nogensinde har set. Det består - blandt andet - af tre hotel-tårne, som for oven hænger sammen, idet man har lagt hvad der ligner et kæmpe surfboard hen over alle tre tårne. Bygningen er knap 200 meter høj og kan ses fra store dele af Singapore, hvis man kommer lidt op fra gade-niveau.

Selve Gardens by the Bay er ikke mindre imponerende. Bare på en anden måde. Hovedattraktionen er 18 kæmpestore træer, som ikke er rigtige træer, men kunstige konstruktioner beklædt med planter (og solceller og alskens elektronik, der er med til at gøre en hel masse miljømæssigt smart). De største er 16 etager høje, og mellem nogle af træerne er der konstrueret en gangbro i cirka 20 meters højde, hvorfra der er en fin udsigt over parken og ud over havet. Supertræerne, som de kaldes, er virkelig mærkelige, og man føler sig hensat til Avatar eller et andet science fiction-univers, når man går rundt i mellem dem eller nyder udsigten fra gangbroen. Det sidste skulle vi selvfølgelig prøve, selv om det kostede kassen at gå de sølle 128 meter.

Vel nede igen gik vi over og besøgte det ene af de to væksthuse, som også ligger på området. Det nok mest spændende var lukket, og man skal være mere blomstertosset end os for virkelig at værdsætte blomsterfloret i det andet. Desuden kunne Donnaen på et tidspunkt mærke, at der var flere pollen i luften, end hun brød sig om, så vi var hurtigt ude igen og satte nu kursen på Marina Bay Sands for at finde ud af, hvordan man kom op på surfboardet.

Selvfølgelig startede vi i den forkerte ende af komplekset, men fik så set hele den lange, gennemgående lobby, hvor det ikke kun vrimlede med velhavende hotelgæster, men også mere almindelige turister som os. Vi fandt billetskranken og dernæst elevatoren og susede så de cirka 55 etager op til surfboardet.

Som selvfølgelig ikke er et surforboard, men en kæmpestor tagterrasse, hvoraf størstedelen, som blandt andet indeholder en swimmingpool, er forbeholdt hotellets gæster, men hvor en mindre del (som faktisk er ganske stor, bare mindre end resten) er en udsigtsplatform, hvor også almindelige dødelige som os må komme (når altså vi har betalt det blå for at komme derop).

Herfra er der en super mega kanon fantastisk og helt i gennem formidabel udsigt. Dels ind over byen, med det finansielle centrum med alle højhusene ved havnefronten, dels ned over Gardens by the Bay, hvor vi lige kom fra, og hvor de høje, kunstige træer nu ikke synede af særlig meget. Og endelig var der udsigt ud over havet. Ud over Singapore Strait, hvor man med det blotte øje kunne se hundredevis af skibe. Strædet er et af de mest trafikerede i verden, og kigger man på et kort, og ser, hvordan det forbinder Stillehavet med Det indiske Ocean, forstår man godt hvorfor. Det var totalt fascinerende, og jeg kunne have stået der og gloet endnu, hvis jeg ikke havde haft Donnaen med. Hun har det stramt med højder og delte ikke morens betagelse.

Jo vist var der flot, men ligefrem stå og falde i staver helt henne ved kanten var der ingen grund til, syntes hun.

Super trees med gangbro og det hele.