fredag den 2. februar 2018

På r*ven


Tak for jeres søde kommentarer.

Vi er her endnu.

Men det holder hårdt. Vi kæmper en daglig kamp, og det føles ind i mellem som en guerillakrig, der kæmpes fra hus til hus, og hvor der om det næste hjørne kan dukke nye fjender forhindringer op. Et par gange, hvor vi troede, at nu kunne det ikke blive værre, kom der lige et lille drys ekstra salt i såret fra en ny og uventet kant. Med deraffølgende syndfloder af tårer og akut behov for ekstra mange kram til alle.

Vi søger efter hjælp og løsninger, men er indtil videre ikke nået i mål med hverken det ene eller det andet.

Der er nogle mulige løsninger på lang sigt, men dem der skal holde r*ven oppe på os her og nu har vi stadig ikke styr på.

Og nu, hvor vi snakker om r*v, gled jeg, da jeg luftede Kamelen i forgårs, og røg - meget symbolsk - noget så inderligt på r*ven, så jeg her to dage efter stadig er voldsomt øm bag i.

Sådan er der så meget.


5 kommentarer:

Lene sagde ...

De varmeste tanker til jer, det må være så hårdt op opslidende.
Og stakkels dig at du så ovenikøbet skal falde og slå dig, god bedring

Ellen sagde ...

Ting har det med at hobe sig op og/eller komme i stimer, så selvfølgelig var det nu, du skulle falde og slå dig så eftertrykkeligt - alt andet ville desværre have været unaturligt.
Men dermed ikke spor sjovere ... vi sender også varme tanker herfra og håber (stadig) det bedste for jer.

Min Servicehund sagde ...

Ting har det med at komme i bunker
god vind og god bedring

Pia sagde ...

Typisk, når der er nok at kæmpe med i forvejen. De bedste tanker og god karma, sendes herfra.

Anonym sagde ...

uh - dejligt du giver lidt lyd.... man bliver jo helt bekymret....
håber snart der kommer noget forløsning...