Det er ikke blevet bedre.
Hverken med hørelsen, tinnitussen eller lydfølsomheden.
Hørelsen på mit venstre øre er stadig elendig oppe i diskanten, tinnitussen er blevet mærkbart værre, og lydfølsomheden er stadig en plage.
Da jeg efter MR-scanningen fik at vide, at der ikke sad 'noget' og trykkede på hørecenteret, sendte ørelægen samtidig en henvisning afsted til Høreklinikken i Viborg med henblik på, at jeg kunne få et høreapparat.
Og det var jo vældig fint.
Bortset fra min manglende vilje til at se mig selv som høreapparatsbruger ...
Og bortset fra at der er ufattelig lang ventetid. Over 40 (fyrre!) uger var beskeden, som jeg allerede efter ganske få dage fik via e-post. Alternative løsninger findes ikke rigtigt, så det var bare at vente. Og da det så blev sommer og ferie, og jeg iøvrigt stadig håbede, at det hele bare ville gå i sig selv igen, lod jeg tiden gå.
Men da jeg hen over sommeren oplevede et par anfald med svimmelhed, kvalme og forstærket tinnitus - og deraffølgende tudeture og tiltagende desperation, opsøgte jeg igen ørelægen, om han da ikke kunne gøre noget?
- Næh, var hans umiddelbare svar.
- Jamen, jeg er jo ved at blive stjernebims! beklagede jeg mig.
Selv om ørelægen ikke mente, at nogen nogensinde var blevet virkeligt tossede, og at jeg egentlig bare skulle lære at leve med det, havde han alligevel et par forslag:
- Du kan prøve at henvende dig til Viborg og bede om at blive skrevet op på deres afbudsliste, og så kan jeg også henvise dig til Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus. Derinde beskæftiger de sig med at lære folk at leve med deres handicap, forklarede han.
Og det var jo vældig fint.
Bortset fra, at det var første gang, jeg indgik i en sætning, hvor der også blev sagt handicap ...
Den slags skal altså lige fordøjes, og jeg kan mærke, at det gør et og andet ved min selvopfattelse.
Jeg henvendte mig til Viborg og fik at vide, at også afbudslisten var frygtelig lang. Ikke desto mindre gik der under en uge, før jeg blev ringet op, om jeg kunne komme dagen efter.
Det kunne jeg godt, og så blev jeg først høretestet meget grundigt og så de sørgelige resultater på en graf. Jeg fik dog også at vide, at jeg stadig er i stand til at skelne, hvad der bliver sagt, og det er godt, for så nytter det at få et høreapparat. Hvis man ikke kan skelne, virker et høreapparat bare som om man skruer op for en dårligt indstillet radio.
Derefter var det tid at forholde mig til bestillingen af høreapparatet. Både til farve og funktioner. Det var jeg af en eller anden grund ikke rigtigt forberedt på, men sådan måtte det jo være.
Og til sidst kom jeg som ind til en hørepædagog.
Det var en god oplevelse.
Hun fortalte mig, som den første, hvad det egentlig er, der er sket og stadig sker i mit øre. Blandt andet, at tinnitussen måske er en eller anden uheldig reaktion på, at hørecenteret ikke længere modtager lyd i det omfang, det er vant til. Jeg vil ikke påstå, at jeg forstod det hele, men det var meget fint at få forklaret alligevel.
Hørepædagogen var også helt klar over, hvor frustrerende både tinnitus og lydfølsom kan være, og hun havde en hel række forslag til ting, man kan gøre for at formindske ubehaget. Jeg har langt fra overvejet dem alle, men det allerbedste var i virkeligheden at sidde med en person, der ikke bare var sådan lidt visse-vasse! til det hele.
Det var rart at høre nogen sige, at jeg jo ikke var alene om ind i mellem at være superfrustreret over min tinnitus og min lydfølsomhed, og at der findes kompenserende strategier, som kan læres, så man bedre kan være i det og ikke behøver at blive hverken bims eller depressiv.
Og således opmuntret gjorde det mindre, at jeg blev meget, meget våd, før jeg nåede ud til min bil.
Sommerferiebillede: Vindueskig fra borgen i Cesky Krumlov. |
13 kommentarer:
Det må være så dejligt, at blive mødt med anerkendelse og accept af, at dette er et problem for dig. Det var sørme godt, du fik den afbudstid. Jeg forstår alle dine tanker om det med høreapparat og handicap, men hvis nu det hele hjælper. Så er det forhåbentligt kun spildt krudt på bekymringer. Glæder mig til at høre mere om det :-) kh. Birgitte
Godt at du mødte en med forståelse for din situation. Hjælper det når jeg fortæller at jeg har god gavn af mit høreapparat og at min søster har lært at leve med sin tinnitus?
Birgitte: Både afbudstid og anerkendelse pyntede virkelig på mit humør :-) Tankerne kommer lidt bag på mig, for det må betyde, at jeg ikke er helt så fordomsfri, som jeg troede.
Lene: Det var så dejligt. Selvfølgelig hjælper enhver positiv historie. Jo flere, jo bedre :-)
Tinnitus er noe herk. Men den har nok kommet for å bli. Godt å få hjelp og få gode forklaringer.
Jeg bruker, noen ganger, musikk rett i øret som hjelp. Særlig om kvelden når jeg skal sove.
Hos meg varier støynivået, gjør det det hos deg?
Klem og lykke til videre. ❤
Mormor: Ja det er :-( Ja, mit støjniveau varierer også. Det er værst, hvis jeg er stresset/presset. Desværre betyder lydfølsomheden, at jeg sjældent kan holde ud at lytte til musik. Men måske kan jeg finde noget, der er tilpas dæmpet, hvis jeg gør en indsats. tak og klem retur :-)
Det er altid rart at blive taget alvorligt!
Mht. til det at få høreapparat, kan jeg fint forstå, hvad du mener, men undrer mig i samme åndedrag over, hvorfor det er helt okay at gå med briller, mens det nærmest er pinligt at skulle bruge (et næsten usynligt) høreapparat? Det er da ikke helt logisk.
Jeg håber du får god gavn af dit, og at det samtidig kan hjælpe lidt på tinnitussen.
Ventetiderne kender vi også kun alt for godt. For en måneds tid siden svigtede Allans ene høreapparat pludselig, uden varsel. Han kunne få en tid om 6 uger. Altså den 3. oktober. Og det var hurtigt, ellers er der 1,til 1,5 års ventetid. Han kom også ventelisten og kom til efter en uges tid. Høreapparatet blev sendt ind, og er lige kommet retur, men nu venter han på at de kan blive justeret den 3. oktober. Den tid beholdt han heldigvis.
Jeg kender også et par stykker med tinnitus. En har god hjælp af ørepropper en anden af høreapparater. Lægerne mener også Allan har tinnitus, men han kan ikke selv høre det, så det benægter han at have. Det er i hvert uhyre sjældent han registrerer noget, siger han, hårdt presset.
Ellen: Ja, det er :-) Det har jeg også altid undret mig over. Også længe før det blev aktuelt for mig selv. Det er virkelig besynderligt. Jeg håber - og er meget spændt :-)
Pia: De ventetider, der er inden for høre-/øre-delen af sundhedsvæsenet er helt horrible. Det kan da godt være, at man ikke dør af at vente i mange, mange måneder, men hvad så med ens liv iøvrigt? Det går jo ud over både arbejde og privatliv, hvis man ikke kan høre. Hvordan i al verden kan lægerne mene, at Allan har tinnitus, hvis han ikke selv gør??
Øv, noget rod. Men! Dejligt at møde en, der lige ved, hvad man taler om - bare det, gør jo meget.
Jeg krydser fingre for der findes en løsning, trods ventetid og helt uden at opnå permanent bims-tilstand (:
- A
Mit svar på dit spørgsmål, vil blive det rene gætteri. Så dårlig hørelse, at han ikke selv kan registrere det, eller... jeg ved det ikke. Men alle de specialister han har rendt til igennem årene, har undret sig, og gør det stadig.
Anne: Ja, det er lidt øv. Og ja, det var bare så dejligt at møde en, der bare vidste rigtig meget om det hele. Tak for fingerkryds :-)
Pia: Sært! Tinnitus kan jo ikke måles. Og som jeg har forstået det, har tinnitus ikke noget med den reelle hørelse at gøre, men er mere et udtryk for, at noget er gået bananas i hørecentret. Men dejligt for Allan, at han ikke skal døje med det :-)
Kompenserende strategier i forhold til lydfølsomhed? Den sætning har jeg aldrig hørt før faktisk, men det er helt klart også noget, jeg har brug for ..
Jeg har haft mild tinnitus meget længe uden det gjorde så meget, men det blev pludselig meget værre i sommers. Jeg har fundet ud af nu, at mit er hvis jeg bliver stresset/presset, så nu fungerer det som alarmsignal (og heldigvis kun det)
Livsglimt: Joh, man kan skam lære meget i forhold til sin tinnitus :-) Hvis din tinnitus bliver permanent forværret, skulle du få dig en snak med en ørelæge, om du kan blive henvist til nogen, der har god forstand på, hvordan man kan lære at håndtere det.
Send en kommentar