tirsdag den 28. februar 2017

Disney-light


- Og så skal vi i Disneyland!! slog Donnaen med stor overbevisning fast, da vi før jul lagde vinterferie-planer.

Altså hoppede vi på metroen og satte kurs mod Hong Kong Disneyland, der ligger mellem selve Hong Kong by og lufthavnen.

Vi var efterhånden blevet så drevne udi kunsten at køre med metro, at vi også begyndte at kigge på omgivelserne og vores medpassagerer. Det var både godt og skidt. Donnaen blev ret træt af dem, der pillede bussemænd. Med i toget var blandt andet en lille familie bestående af far, mor og to små piger. En stor lille pige, der tydeligvis forventedes at opføre sig som den store, og en lillesøster, der lige så tydeligt var vant til at charmere sine omgivelser og få sin vilje.

Lutter idyl. Lige indtil jeg af vanvare begår dagens fejl og forsyner Donnaen og mig selv med tyggegummi fra en pakke, jeg har i jakkelommen.

Det ser den yngste og kommer straks i tanke om, at moderen har guf i sin taske. Det kræves udleveret. Nu! Hvilket moderen ikke vil. Og så har vi balladen.

- Mor altså, det er alt sammen din skyld, påpegede Donnaen.

Det havde hun ganske ret i, men hvad skulle jeg gøre? Moderen havde sagt nej, så jeg kunne ikke give den lille pige noget. Og iøvrigt ville alle nok have troet, at jeg havde villet tage livet af hende, hvis jeg havde stukket hende et stykke Stimorol, af den originale, stærke slags.

De næste ti minutter sad jeg bare og ønskede, jeg kunne spole tilbage. Så nåede vi heldigvis stationen, hvor vi skulle skifte til Disney Resort Line. Toget, som kun kørte til Disneyland, var noget for sig. Det var blandt andet forsynet med vinduer i samme facon som den kendte Mickey-silhouet med de store ører. Det kunne man jo kunne blive i godt humør af.

Køerne var begrænsede, og vi var hurtigt inde og kunne tage bestik af forlystelserne.

Lad det være sagt med det samme; Donnaen har udviklet sig en del, siden hun var med os i Disneyland i Los Angeles for otte år siden. Den gang var hun ikke så modig, men nu er det moderen, der måtte bede sig fritaget fra de - i følge Donnaen - allersjoveste forlystelser. Til gengæld synes Donnaen heldigvis stadig, at de søde, nuttede forlystelser, såsom bådturen gennem dukkeverdenen It's a Small World, er hyggelige.

Vi daskede rundt og prøvede lidt af hvert. Hong Kong-versionen af Disneyland er ikke så stor, og der er ikke så mange vilde forlystelser som i Los Angeles, men det vidste vi godt, så det gjorde ikke noget. Dog var vi lidt skuffede over, at Hyperspace Mountain, parkens nok vildeste rutschebane, var lukket. Det var den næst-vildeste dog ikke, og det sjoveste ved den var, at vi var totalt uforberedte på det, der skete. Vi kørte lidt op og ned i et tempo, der virkelig ikke kunne imponere Donnaen. Og så kørte vi op, op, og jeg troede, at vi ville få det store gys på nedturen på den anden side. Sådan gik det ikke. For pludselig sagde det Gunk!, og så tordnede vi ned igen. Baglæns. Gennem sving og kurver. Indtil vi til sidst stoppede og kørte fremad igen, og turen sluttede. Ikke forfærdelig vildt, men bare sjovt, fordi man på snedigste vis havde været i stand til at gemme den del af turen, så vi ikke vidste, hvad der ventede.

I starten havde køerne været overkommelige, men efterhånden som dagen skred frem, blev de længere og længere, men vi stod troligt i kø i halve timer og et par steder endnu længere. Det gav god tid til at kigge på de andre - og snakke om dem, da vi var relativt sikre på ikke at blive forstået. 

Det var Valentinsdag, hvilket betød en del kærestepar i parken og i køerne. Nogle par var meget søde. Nyforelskede og uden megen tanke for verden omkring sig. Men andre - Herre Jemini! Her havde hverdagen vist indfundet sig, og det betød, at vi meget ofte oplevede, hvordan fyren/den unge mand tilbragte al tiden i køen med næsen i sin mobil, mens pigen var totalt overladt til sig selv. Pigen havde selvfølgelig også en mobil, men det var altid kæresten, der stod fraværende, ofte halvt med ryggen til, og spillede spil. Totalt nederen opførsel, var vi enige om.

Sidst på dagen begyndte det at blive køligt, og mens Donnaen prøvede den sidste forlystelse, satte jeg mig lidt i læ og fik en snak med Gemalen derhjemme i det midtjyske. Vores mobilabonnement gav mulighed for både gratis tale, SMS og data. Hvilket var virkelig skønt - og samtidig føltes en anelse surrealistisk. Syntes moderen, der godt kan være lidt antik i sin tankegang. 

Vi droppede fyrværkeriet og kørte hjem i god ro og orden blandt hel- og halvsovende småbørn og deres trætte forældre.


19 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Puha, jeg bliver helt kvalm bare ved tanken om de dersens forlystelser :-/ Dem havde mine poder helt klart fået besked på at afprøve uden moderens deltagelse, hvis det stod til mig... Og sikke da nogle uvorne knægte på Valentins date, det må være en ommer. Både for pigernes vedkommende og i forhold til forældrenes opdragelse af afkom. Tsk-tsk, altså....

Ellen sagde ...

De kan da ikke have været særlig forelskede, de mobilgranskende ungersvende - men det var jo også den konklusion du selv var kommet til.
Jeg vil gerne have lov til at fritage dig for skyld mht. tyggegummiet i toget - du kunne da umuligt have vidst hvilke konsekvenser det ville få!

Birgitte B sagde ...

Jeg vidste slet ikke der lå Disney ude østpå ;-) men altså, jeg har jo heller ikke undersøgt det... Kh. Birgitte
PS. det med slik/tyggegummi kunne såmænd også være sket herhjemme i vores s-tog. suk

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Som nævnt var de ikke de allervildeste, så der var kun en enkelt, jeg stod helt af på :-) Ja, der der knægte var der jo ikke meget ved. Men om det skyldtes dårlig opdragelse eller er kulturbestemt ved jeg ikke.

Ellen: Næh, det har de vel ikke været. Altså, det er jo ikke et ukendt fænomen, at små unger får akut behov for guf, hvis de oplever, at andre har adgang til noget. Så jo, jeg synes faktisk godt, jeg kunne have tænkte mig lidt bedre om :-)

Birgitte: Jojo, der er også et Disneyland i både Tokyo og Shanghai :-) Ja, det kan da ske alle steder. Sådan er det jo bare.

Inge sagde ...

Hvor heldigt at den lille krævende tenorist ikke også skulle i Disneyland. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Det skulle hun skam, men så snart vi skiftede tog, gik vi væk fra den lille familie. Vi så den en enkelt gang inde i parken - og alle var i fin form :-)

Mette sagde ...

Åh, hvor hyggeligt med Disneyland. Vores unger snakker tit og meget om dengang for snart 5 år side, da vi var i Disneyland Paris:) Vi elskede det alle:)

Annemor sagde ...

Takk for trivelig reisebrev.
Jeg blir litt lei av spillende kavalerer. Og de finner man ikke bare i Hong Kong.
Klem fra Nord ❤

Lene sagde ...

Åh nu får jeg lyst til Disneyland :-)

@ sagde ...

Og hermed lærte jeg så, at der er Disneyland i Hong Kong. Men selvfølgelig er der det. Giver da sig selv. Sikke en hyggelig oplevelse I havde. Og mega nederen med de der fon-kærester! Tsk tsk.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ih, så skal I da snart afsted igen, nu hvor dine unger er blevet store nok til at prøve det hele. Man kan da ikke andet end elske Disneyland :-)

Mormor: Selv tak :-) Ja, det er et trist fænomen, at mobil er vigtigere end de levende mennesker ved siden af. Klem retur :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det kan jeg godt forstå :-)

KS: Ja, selvfølgelig må der være et Disney i Hong Kong. Hvordan kan man overhovedet være i tvivl? Meget hyggelig tur :-) Og fon-kærester er ikke værd at samle på.

Anonym sagde ...

sejt ! Disneyland simpelthen - havde jeg ikke lige set komme:)
bussemænd altså.. er det sådan noget kinesisk kultur à la bøvse højt efter maden osv ?

Min Servicehund sagde ...

Åh jeg får helt lyst til at komme til disneyland... har aldrig været der. Men den der rutschebane hvor man kørte baglæns vil jeg nu gerne frabede mig.
special toget lyder sjovt.
Jeg fik helt andre tanker da du tog tyggegummi frem end umuligt barn, for jeg syntes jeg en gang havde hørt nogle ret skrappe love omkring brugen af det der ovre (men det kan jo være et andet land eller by)
sikke nogle dårlige kærester at ignore på en date, hvis der var mange der gjorde det er der måske også noget kultur?
lyder som om det har været helt fantastisk.

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Det er altid godt med overraskelser :-) Næh, det med bussemænd er vist bare almindelig mangel på pli. Iøvrigt oplevede vi ikke en eneste gang bøvsende kinesere. Ved ikke, om det bare er en fordom.

Min Servicehund: Disneyland er sjovt, men man skal kunne klare, at der er mange mennesker. Det med skrappe tyggegummiregler tror jeg nok gælder Singapore. Jeg tror, at det med mobil-kæresterne kan være kulturbestemt (at konen/kæresten er lidt sekundær), men jeg ved det ikke. Det var helt fantastisk :-)

Min Servicehund sagde ...

Uha ja den med mange mennesker er jeg jo elendig til....
Hmm ja måske Singapore eller også var det kun det at smide dem der gave store bøder. ...

Fruen i Midten sagde ...

Min Servicehund: Det var det, jeg var lidt bange for. Men vil du en dag vove forsøget, skal du nok vælge en hverdagsformiddag uden for feriesæsonen :-) At smide tyggegummi er i hvert fald helt, helt forbudt. Om det også er forbudt bare at tygge det, ved jeg ikke.

Min Servicehund sagde ...

Tak for det gode råd, ja det jo et mål jeg kan arbejde imod .... ikke et dårligt mål, men først skal jeg jo kunne tage på ferie bare i dk.... små skridt

Fruen i Midten sagde ...

Min Servicehund: Mål er altid gode at ha' :-)