Overskriften kunne også have været noget i retning af Af skade bliver man klog, men sjældent rig, for - pyh - det der med at skulle flyve med cykler er ikke helt simpelt.
Først booker man en billet, der er helt vildt billig, hvilket jo er dejligt, men når man så tilføjer en cykel som bagage og dermed mere end fordobler prisen, så føler man sig allerede lidt dum. Dertil kommer så almindelig bagage, for den tilladte håndbagage er så lille, at man dårligt kan klemme en tandbørste og to par underbukser ned.
Derefter ankommer man til lufthavnen og skal have checket sin cykelkuffert ind,og så bliver det spændende, for man kan som udgangspunkt ikke gøre det rigtigt. Sådan er det bare. Selv erfarne rejsende - vi snakker landsholdsmountainbikere - løber ind i problemer.
Da vi ankom til Billund blev vi således mødt af synet af fem af vores medrejsende, der var i fuld gang med at omorganisere deres bagage, for de havde alle udnyttet pladsen i cykelkufferten til cykeltøj, hjelm og andre ting. Det måtte de i dagens anledning ikke. Heller ikke selv om vægten holdt sig pænt under det tilladte.
Gemalen bedyrede, at han kun havde ting til cyklen i sin kuffert og fik den igennem uden problemer.
Men så kom den sidste. Han havde af sin cykelhandler lånt en cykelkuffert på størrelse med en mindre elefant. Med en tilsvarende vægt. Altså alt for tung. Og hvis han troede, han eventuelt kunne betale sig fra overvægten, kunne han godt tro om igen, for personalet ville ikke løfte noget, der vejede mere end 32 kg. Så han måtte også i gang med en mindre omfordeling. Vi kunne ikke hjælpe, for vores kufferter var allerede checket igennem, men andre havde både kilo og plads til rådighed, og så gik det endda.
Vi ankom til Vilnius lidt i midnat og havde booket overnatning på et hotel, der lå klos op ad lufthavnen. Det fungerede fint, og næste dag skulle vi så afsted i lejebil til Kaunas. Bare os to og ham med elefanten. Gemalen havde booket bil.
Ud fra målene på sin egen cykelkuffert ...
Gemalen fik en Toyota, hvor det lynhurtigt stod klart, at det ville være umuligt at få elefanten ind. Så prøvede de med en Skoda og endnu en bil. Skodaen kunne heller ikke gabe over elefanten, og i den tredje bil var der nok plads til cyklerne, men ikke til mig ... Jeg foreslog ædelmodigt, at så kunne jeg da bare tage toget, men det syntes Gemalen trods alt ikke var en god ide.
Vi endte med en bus til ni personer ...
Turen til Kaunas gik fuldstændig problemfrit, og det gjorde turen tilbage til Vilnius - en masse cykelløb og fine oplevelser senere - også. Gemalen afleverede bilen, og bortset fra, at vi havde overset, at afgangshallen lå på første sal, og vi derfor måtte slæbe bagagen der op i stedet for først at læsse den af på det rigtige niveau, så gik denne etape også uden problemer.
Så startede festlighederne til gengæld.
Elefanten var igen for tung, og en pumpe måtte flyttes.
Gemalens cykelkuffert blev afleveret, men så skulle håndbagagen jo tjekkes, og i et forpustet øjeblik havde Gemalen glemt at tænke sig om. Security-damen kiggede vantro på billedet og derefter ned i Gemalens taske, som indeholdt værktøj nok til at skille flyet ad, hvis det skulle være.
Og det skulle det ikke!
Det kostede 50 euro ...
Tilbage i sin lille taske havde Gemalen nu to gaspatroner. Den slags har Gemalen tidligere haft med, men de giver ofte anledning til bøvl, og jeg havde netop set en af de andre mountainbikere aflevere sine til en gnaven tolder.
Nu var Gemalen imidlertid blevet sur, så han tog kampen op og argumenterede for sin sag, og ti minutter og fire toldere senere fik han lov at tage dem med.
En lille sejr er bedre end ingen sejr.
 |
| Lastning af den famøse elefant. Bemærk, hvor lille giraffen er ved siden af ... |
9 kommentarer:
Hold da op I er seje og tålmodige:) Lyder trods gnavne security mennesker m.m. som en go' tur:) havde Donnaen hygget sig alene hjemme og, hvordan har hendes hoved det?
Mette: Det var vi jo nødt til ;-) Det var alle tiders tur. Ja, hun havde hygget sig fint. Havde en enkelt krise, men kom over den :-) Hendes hoved har det meget bedre, men hun er stadig ikke 100% tilbage.
Arj men det er da også vildt at I rejser med både giraf og elefant. Tror pokker I havde brug for en minibus! Velkommen hjem.
Liv: Vildt er nok det helt rette udtryk her ;-) En minibus eller måske en cirkusvogn? Tak :-)
Det er jo næsten som at rejse med små børn og en barnevogn, hahahaha.... nå, men det var godt I kom igennem både frem og tilbage uden at måtte efterlade noget. Kh. Birgitte
Birgitte: Haha, både og vil jeg sige. Barnevogne kan man da som regel klappe sammen. Til gengæld er smårollingers tålmodighed ofte temmelig begrænset. Ja, vi nøjedes med at efterlade en mindre formue. Gemalen siger heldigvis, at hans værktøj er betydeligt mere værd ...
Holddaop for en tur. Så gider man altså virkelig godt cykle, når man orker den slags!
Det hjælper ellers normalt ikke at blive sur på de der autoriteter - tværtimod bliver det hele værre - din mand må have en speciel måde at blive sur på :-)
Hold da op, min første tanke, hvem gider rejse med cykel i et fly? Så kom jeg til at tænke på landmanden, der rejste med gevær. Spørg lige om der skal være tjek på alle papirer og om det tager tid?
Godt at jeg bare har min store kuffert med, som alle griner af, men den kan godt være i en bil ;-)
Ellen: Jeps, og det er der jo nogen, der gør ;-) Jeg var også virkelig ræd for, at Gemalen ville ende i fedtefadet, og jeg stod på et tidspunkt halvt bag ved ham og sagde på dansk, at 'ham den anden har altså lige måttet aflevere sine'. Det hjalp ikke det fjerneste, og Gemalen parlamenterede bare videre - og fik til alle overraskelse sin vilje!
Lene: Det er der mange, der gør, hvis de skal til løb i andet end bare nabolandene. Hehe, jeg kan lige forestille mig, at det må være virkelig indviklet at skulle have jagtrifler eller konkurrencepistoler med. Jøsses! :-) En stor kuffert med plads til lidt af hvert er bare et hit. Men det betyder, at jeg ikke er særlig god til at pakke let, hvis jeg endelig skal.
Send en kommentar