Wushh!!
De sidste fjorten dage er foregået på fast forward uden meget tid til reflektion og tanker om andet end de mest basale ting til den almindelige overlevelse; har vi mad, og har vi rent tøj at tage på?
Det var ikke sådan, at jeg ikke var forberedt på det uheldige i sammenfaldet mellem det årlige revisorbesøg og den almindelige månedsafslutning: Det viste sig bare sværere at foregribe begivenhederne, end jeg havde forestillet mig, og når man så dertil lægger kvartalsmøde og en (iøvrigt meget ubehagelig) MUS-samtale, så blev det hele lidt ekstra presset.
Da Gemalen toppede det hele med en aftale med gode venner om at besøge dem i deres sommerhus i forrige weekend, kunne jeg vælge mellem at løbe skrigende bort eller stoppe fingrene i ørerne og synge la-la-la-la, mens jeg indtog rigelige mængder rødvin og foretog en grundig prøvesmagning af værtsparrets egenhændigt fra Cuba hjembragte rom.
Jeg valgte det sidste, kom for sent i seng og vågnede alligevel tåbeligt tidligt, således at Kamelen og jeg allerede før halv syv stod nede på stranden og kiggede ud over Kattegat.
Hvilket slet ikke var så ringe endda.
Vi gik en uforstyrret tur, hvor kun bølgeskvulp og fuglekvidder brød stilheden, og vel tilbage igen nød vi en fredelig times tid i en solrig krog på terrassen, før de andre stod op.
Derefter gik det slag i slag.
Vi tog hjem, jeg gik på arbejde, arbejdede som en tosse ugens første dage og servicerede revisoren de sidste, og da det så blev weekend, og jeg skulle indhente det forsømte på hjemmefronten, var det i mellemtiden blevet pustehedt og dermed slet ikke tillokkende at bestille ret meget andet end at glo ud i luften fra et skyggefuldt sted under parasollen.
Så det nøjedes vi med.
Altså at sidde i skyggen under parasollen.
Der blev - igen - kun sørget for rent tøj og mad at putte i munden.
Kamelens midt på dagen-tur blev sløjfet. Asfalt og fliser var alt for varme. Selv den hjemlige træterrasse og endda køkkengulvet var ikke for hundepoter, mens solen stod på. Den stakkels hund stod derfor så underligt og trippede, da hun fik serveret et mellemmåltid midt på dagen, for det var først, da jeg selv gik barfodet over gulvet, at det gik op for mig, at hun stod som på en stegepande.
Og så blev det mandag og hverdag og travlt igen.
Og selv om jeg ret godt kan lide godt vejr, er jeg lige nu slet ikke utilfreds med de skyer, der har lagt sig mellem mig og solen.
 |
| Weekendens udsigt fra under parasollen. |
11 kommentarer:
MUS'er skal da ikke være ubehagelige! Hvad er det dog for en chef, du har! Stakkels dig.
Det har næsten været for varmt, men nu er vi tilbage til temperaturer, hvor selv inkarnerede nordboer har det behageligt ... hvilket passer mig særdeles glimrende; nu mangler vi bare, at også blæsten lægger sig, men det er vist allerede sket :-)
God arbejdslyst - håber det værste er overstået nu.
Det lyder da som om du snart trænger til lidt ferie! De der hektiske perioder kan til tider slå bunden ud af enhver form for planlægning og sammenhæng i hverdagen i øvrigt. Suk. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, er det nogen, der siger. Håber du snart får lidt mere (kølig) luft i programmet!
MUSs skal sørme ikke være ubehagelige hverken når men afholder dem eller er medarbejder.. Det lyder rigtig ØV..
Hektiske perioder har det med at komme buldrende på trods af gode intentioner og forsøg på planlægning.. Jeg har lige overlevet en maj måned, og jeg kan se på min kalender for det næste stykke tid, at jeg åbenbart ikke er god til at lære.. :-)
Jeg ville også til enhver tid vælge at skylle sommerhustid ned med rødvin ;-) men håber du snart får næsen oven vande igen, for det er ikke sjovt hele tiden at være så presset i bund. Kh. Birgitte
Træls med så meget travlhed i denne her hede - håber det bliver bedre snart så du kan slappe af. Stakkels kamel på det varme gulv. Godt du opdagede det:)
Ellen: Nej de skal da ej, men det var den. En der hellere vil skrive i den sorte bog end følge direkte op på eventuelle mangler. Viste det sig. Jeg kan godt kapere højere temperaturer som sådan, men det går hårdt ud over arbejsiveren, når temperaturen kommer over 25C. Tak :-)
Monster-Mor: Jeg synes også, jeg trænger. Heldigvis er der under en måned til nu. Wuhuu :-) Det er jo både godt og skidt at erkende, at hjemmefronten rammes hårdt, når jeg har ekstra travlt. Egentlig burde Gemalen og Donnaen jo sagtens kunne klare sig selv og Kamelen, meeen ... ;-)
Inge: Det var rigtigt ØV, og noget jeg ikke havde set komme :-( Det er som om planlægning og gode intentioner ikke altid er nær nok. Og det der med at lære, er åbenbart også svært. Jeg håber, du holder til det :-)
Birgitte: Det var i hvert fald et udmærket afbræk. Ja, det der med a-l-d-r-i-g at nå mere end det allervigtigste er dræbende, hvis det varer ret længe. Heldigvis vinker sommerstilheden forude :-)
Mette: Megen travlhed er altid træls, men tropevarme gør det lige en tand værre. Det bliver bedre. Blev der sagt. Ja, stakkels Kamel. Der var jo heldigvis skygge andre steder, men bare ikke hvor madskålen stod. Så snart den blev flyttet, var Kamelen glad igen :-)
ja der var altså bare for varmt - puh. for både blegansigter og pelsklædte..
lidt men godt - det kan vi lide...
både med varme og arbejde..
( er det stalker-agtigt at jeg næsten blev bekymret over at der gik DAGE inden man hørte fra dig herinde... ? )
Monica: Jeg ved ikke, måske var det den bratte overgang, der gjorde varmen ekstra - øh - varm? Hvis det er stalker-agtigt, så er vi vist mange, der er stalkere. Jeg synes, det er lidt hyggeligt, at vi bekymrer os om hinanden :-)
Det er vel ikke sådan rigtig stalker-agtigt, når jeg ikke var ude på villavejene for at lede efter dig Midterfrue. Eller bombardere dig med mails m.m. Det gjorde jeg ikke. Men har tænkt på dig. Faktisk havde jeg en forestilling om at du lå på ryggen med forbindinger på de der fødder, hvor den ene vil det ene og den anden det andet. Men det viser sig jo så, at det var Kamelen der havde behov for det (næsten).
ps. I er altid velkomne herude i havepoolen, som er aaahhhhhhh skøn på disse meget lune dage. Laver også gerne soppebassin til Kamel og Møghund. (Møghunden kal vel, i en snæver vending, være i Kamelens vandskål).
Liv: Nej, det tror jeg ikke, det kan betegnes som ;-) Fødderne har jeg ikke haft tid at beskæftige mig med. De er stadigvæk ømme, på hver sin måde ... Hverken Kamelen eller jeg er meget for vand, men tak for buddet :-)
Stegemüller: Jeg troede egentlig, at du var sådan en, der ikke kunne få varme nok. Du har da været på flere ferier på steghede græske øer? Bortset fra forbigående meget varme poter, har Kamelen heldigvis kun været plaget af varmen i middelsvær grad. Mht MUS er jeg helt enig :-)
Send en kommentar