Fodbold er ikke det allerførste, der falder mig ind, hvis nogen siger Barcelona til mig.
Men det er det for Donnaens vedkommende ...
Og da vi jo helst skal have noget ud af vores ferier begge to, prøver
Eller dér trak jeg så grænsen, for jeg havde hverken budget til fodboldbilletter eller
Men så kunne vi jo gøre det næstbedste og besøge Camp Nou på det klubben selv kalder en Camp Nou Experience, Tour & Museum.
Her havde jeg også bestilt billetter hjemmefra direkte på FC Barcelonas hjemmeside, men jeg fattede aldrig helt konceptet. For billetterne var ikke dato-specifikke og skulle afhentes på et turistkontor inde midt i Barcelona, og med den mangel på aktivitet der var, da vi dukkede op, kunne vi lige så godt have købt dem der. Måske er der mere travlt på andre årstider, men hvis man alligevel skal stå i kø blandt alle andre, er man jo lige vidt?
Heldigvis for os lå turistkontoret ikke særlig langt fra hverken hotel eller metro, og vi var hurtigt på vej i den rigtige retning ud af byen mod stadion.
Camp Nou ligger i et universitetskvarter, og vi fornøjede os med at gætte på, hvilke fakulteter vi gik forbi ud fra de spanske skilte. Biologi var let, andre lykkedes det os ikke at regne ud.
Vi nåede hurtigt stadion og fulgte bare strømmen af besøgende. På forhånd havde jeg ikke rigtigt gjort mig klart, hvad vi gik ind til og tænkte, at det nok hurtigt var overstået. Det var trods alt bare et fodboldstadion.
Dér tog jeg så fejl!
Det var kæmpestort, dybt professionelt - og smaddersjovt.
Først kommer man ind til en museumsdel med billeder og udstillede genstande - gamle støvler og skæve læderbolde - fra klubbens barndom for mere end 100 år siden. Ret utroligt, at det overhovedet var muligt at spille fodbold med så miserabelt udstyr. Og så en hel masse pokaler, den ene større end den anden.
Vi havde nu været der i mindre end 10 minutter, og Donnaen var forsvundet ...
- Hvor er du? sms'ede jeg til hende.
- Ved Messis støvler, lød beskeden tilbage.
Hvilket viste sig at være montrer med hver sin gyldne fodboldstøvle. Messis gyldne fodboldstøvle-trofæer, som han havde gjort sig fortjent til ved tre gange at være årets mest scorende spiller i Europas bedste fodbolddivisioner.
Meget fint. Meget spændende. I hvert fald at dømme efter interessen for at lade sig forevige mellem montrene. Donnaen prøvede ihærdigt at tage billeder af bare en enkelt støvle, men havde sit hyr med skaffe sig albuerum nok.
Det lykkedes dog, og vi kunne gå videre. Og nu må jeg med skam melde, at jeg ikke kan huske, hvad vi så i hvilken rækkefølge. Men vi var i hvert fald helt nede i omklædningsrummet. Ikke klubbens eget, men det til gæster. Med massagebænke og det hele. Og derfra op på grønsværen gennem spillerindgangen. Man havde her tilføjet lyd i form af en båndet optagelse af lyden fra tilskuertribunerne, så det lød nøjagtigt (går jeg da ud fra), som hvis stadion var fyldt med hujende fans.
Det var stort.
På alle måder.
Stort at stå i kanten af
Et indtryk, der kun bekræftes, når man efter flere mellemliggende besøg på forskellige tilskuerafsnit til sidst kommer helt op under taget til kommentatorboksen, hvor man kan møve sig op på en kommentatorstol og prøve at forestille sig, hvor svært det må være at sige noget fornuftigt om, hvad spillere i myrestørrelse foretager sig ned på banen.
I mellem turene ud på de forskellige tilskuerafsnit er der mulighed for at hengive sig til den totale afgudsdyrkelse. Billeder er der over det hele, et sted kan man tage ørebøffer på og høre klubsangen på alverdens sprog, og et andet sted kan man sætte sig ned og på store skærme nyde uendelige båndsløjfer med lækre mål og ditto detaljer, hvor modspillerne reduceres til sagesløse kludedukker.
Det var Messi, Messi og Messi igen.
Havde der hersket skyggen af tvivl i vores hoveder om, at Messi er stjernen over alle i FC Barcelona, var den effektivt udryddet, før vi igen forlod Camp Nou.
Som en ekstra gimmick til fodboldfantaster og Messi-maniacs stod der fotografer parat til at tage billeder af alle de besøgende. Disse billeder blev photoshoppet ind på forskellige hold- og sejrsbilleder, samlet i et lille FC Barcelona-hæfte og solgt til ublu priser før udgangen, hvorfor Donnaen nu er den lykkelige ejer af et sådan hæfte med nogle temmeligt bøvede billeder af sig selv og undertegnede. Plus to tilhørende nøgleringsvedhæng, hvoraf Gemalen har været så heldig at få det ene forærende ...
En butik med alt fra træningstøj, fodboldstøvler og klubtrøjer til askebægre(!) og kuglepenne var der selvfølgelig også, og Donnaen brugte lang tid på at udvælge sig den helt rigtige t-shirt og en lige så rigtig køleskabsmagnet.
Og til sidst, efter at have betalt for de nye skatte og føjet endnu to danskere til besøgsstatistikken, traskede vi tilbage til metroen.
Hurtigt overstået var blevet til knap to timer, og Fruen måtte til sin forbløffelse konstatere, at vi netop havde haft turens bedste oplevelse.
 |
| En lille bid af et meget stort stadion. |
14 kommentarer:
Det lyder skønt! Tør jeg ytre, at vi hjemme hos os er Real Madrid slash Malaga-fans? Altså JEG er selvf. ikke, men de øvrige familiemedlemmer minus Mindste Pode, er opdelt i disse to lejre. Og vær glad for at der ikke var nogen kamp, det er vældigt, vældigt omstændigt at købe billetter, skulle jeg hilse og sige.... Det er noget med medlemsskab af fanklubber, og jeg skal komme efter dig. Det er lige før det kræver noget efteruddannelse.... Fortsat god tur!!
Monster-mor: Det turde du jo så godt, og det sker der heller ikke noget ved, for Donnaen er ikke mere fanatisk, end at hun helst vil holde med både FC B og RM. Plus at lækre Ronaldo jo spiller for RM ... ;-) Hm, er det rigtigt? Jeg syntes ellers, det så forholdsvis simpelt - men dyrt - ud. Men så stoppede jeg selvfølgelig, så måske kom det indviklede først bagefter?
Ha, det må virkelig have været godt, siden du sådan kan svømme helt over af begejstring over noget med fodbold, for jeg kan næsten fornemme, at du normalt er lige så komplet og aldeles ligeglad med det, som jeg er? :-)
Herlig beretning.
Ellen: Det var det også :-) Og ja, jeg er om ikke komplet så ret ligeglad med fodbold. Det har nok også noget med forventninger at gøre. Er de tårnhøje - som ved Parc Guell, er de svære at indfri. Er de derimod på et mere - ahem - beskedent niveau, bliver jeg nemmere glad i låget over at blive positivt overrasket. Tak :-)
Stegemüller: du har nok ret; det er noget med massehysteri / massehenrykkelse. Og ja, måske er det i virkeligheden noget, man forestiller sig at se, mens man samtidig bare lade sig gribe af stemningen?
Åh, det er det fedeste stadium:) vi var på rundtur for ti år siden, da prinsessepigen lå i min mave. Elskede det. Jeg er Barcelona fan men manden er Real Madrid. Han er dog større Chelsea fan og da Chelsea skulle spille mod Barcelona, var vi taget afsted. Uden billetter. Dem fandt vi til overpris hos en billethaj på gaden og vi fik endda billetter i Chelsea enden. Det var fedt selvom Chelsea tabte. Vi sad øverst oppe hvilket var pænt skræmmende især da Chelsea scorede deres eneste mål.
Mette: Jeg forestiller mig, at det må være vildt at være til kamp på Camp Nou, både før, under og efter! Men selv om vi havde haft muligheden, ville jeg nødigt have haft ansvaret for at have Donnaen med i sådan en heksekedel. Synes, det er ret sejt, at I bare tog afsted uden billetter :-)
Hej igen! Nej, det kan selvf. godt være, at de er mere tjekkede i Barcelona end nogle af de andre steder i Spanien, hvor man kun kan købe billetter via spanske hjemmesider (altså som i KUN på spansk)..... Ved , at det har lidt en udfordring tidligere for Mand herhjemme. Det er dog altid lykkedes, men han har også mange sjove medlemskaber i forskellige fanklubber osv...
Aj hvor fedt at det blev sådan en god oplevelse! Det er jo lige præcis derfor, man skal huske BARE ENGANG IMELLEM at bevæge sig ud af sin comfortzone og sige ja til noget, man egentlig ikke har de store tanker om på forhånd. Man kan jo blive noget så positivt overrasket :)
Monster-mor: Er din mand sådan en vaskeægte fodbold-nørd. Hvor sjovt :-) ja, så tror jeg faktisk, at FC Barca er mere prof. Man kan - så vidt jeg kan se - gå direkte ind og pege de ønskede pladser ud og købe dem på nettet.
Helle: Ja, det var så fint :-) Og du har helt ret; man kan blive vældig positivt overrasket, når man samler dig sammen til at sige ja til noget, man ikke har de store forventninger til og egentlig ikke rigtigt gider på forhånd :-)
Altså, jeg var også imponeret (sig det bare ikke til kæresten), men det var sgu svært ikke at blive draget af stemningen og hele det set-up de havde lavet. Super prof! Kh. BIrgitte
Birgitte: Ih, du har også været der og syntes også, det var fantastisk svært ikke at blive imponeret og lidt glad i låget. Det er nemlig super prof. Og hehe, jeg lover at tie stille ;-)
Så morsomt det må ha vært. Forstår omtrent mindre enn null av fotball, ser ikke på eldre lag enn mygglag (4-7-år) og har ikke tv. MEN om jeg får sjansen ser jeg gjerne på arenaer med tilbehør. Kommer jeg til Barcelona (lite trolig) i løpet av kort tid, skal jeg nok ta en tur. Men jeg må nok finne meg en fotballtilhenger som kan blinke ut skattene for meg.
Takk for at du moret meg.
Klem :)
Mormor: Det var virkelig sjovt :-) Måske skulle du tage en lille myg med, hvis du en dag kommer i nærheden af Camp Nou. Selv tak og klem tilbage :-)
Send en kommentar