Det blev jul, og den gik over igen, før vi fik set os om.
Sådan er det vel for det meste; at man suser rundt i flere uger med en mere eller mindre panisk fornemmelse i maven, og så i løbet af ganske få timer er det hele omdannet til datid.
Vi nåede at blive klar. Selvfølgelig gjorde vi det, for det gør vi jo altid. Med gås og gaver, juletræ og kirsebærsovs.
Så man kan fundere over, hvorfor den paniske fornemmelse altid skal nå at indfinde sig. Men det er åbenbart en del af julekonceptet?
Eneste optræk til egentlig krise opstod om eftermiddagen lillejuleaften, da Donnaen og jeg kiggede på vores beholdning af rødkål og opdagede, at vi på det område er lige så slemme, som vi er med pebernødder, så vi var 'kommet til' at spise to trediedele af den portion, der egentlig var tiltænkt julemiddagen.
Men så kunne vi da bare skynde os at lave en ny portion.
Tænkte vi.
Så da vi var afsted for liige at købe de allersidste ting, skulle vi bare også liige huske rødkål.
Der var bare ingen rødkål.
Så vi kørte videre til den lokale gartnergård.
Uden for butikken lå et par ensomme hvidkål i en stor kasse. Rødkål kunne vi ikke se nogen steder.
Inde i butikken stod en af Donnaens veninder bag disken, og hun mente helt bestemt, at vi måtte være gået forbi rødkålene på vejen ind. Efter en tur ud på forpladsen måtte hun dog give os ret; der var ikke flere rødkål, men så havde de heldigvis en hel masse ude bagved.
Veninden var længe væk, og bange anelser begyndte at gro i mit baghoved.
Men så kom hun heldigvis tilbage. Med hele det resterende lager. Ét rødkål under hver arm.
De to rødkål var til gengæld så store, at jeg kun behøvede et, og damen bag mig blev glad, for så kunne hun få det andet.
Og så skyndte vi os hjem og lavede rødkål.
Til gengæld måtte jeg lade gåsen ligge til næste dag uden, bare ganske forsigtigt, at kigge efter, om den var pænt plukket eller i lighed med sidste år snarere lignede et pindsvin, der havde været ude i meget stærk medvind.
Men gåsen var pænt plukket, og alt flaskede sig på bedste vis.
Og det blev juleaften, og ved ellevetiden kunne Kamelen og jeg gå en sen aftentur og konstatere, at nu var den sådan set allerede ovre.
14 kommentarer:
Jeg bliver nødt til det.
Jeg kan faktisk slet ikke lade være.
Jeg MÅ altså spørge, om det er fuldstændig, helt og aldeles udelukket at gå ud og købe et glas rødkål?
;-)
Det er det nok for dit vedkommende - det ville have været løsningen for mit, og det har måske en sammenhæng med, at jeg aldrig har julepanik :-)
Men som altid et underholdende og velskrevet indlæg!
Ingen jul uden hjemmelavet rødkål. Sidste jul ville jeg springe over, hvor gærdet var lavest med hensyn til rødkålen. Så jeg købte for første gang i mange år et glas færdiglavet rødkål - øko og det hele, men det kan da nok være, at jeg fortrød. Det var den mest elendige rødkål, jeg nogensinde har smagt. Er man først begyndt at koge rødkål selv, er der ingen ej tilbage - det ER bare bedre :-)
Ellen: Jeg har det præcis som Randi; rødkålen SKAL være hjemmelavet, ellers vil jeg hellere undvære :-) Tak.
Randi: Vi er bare SÅ enige :-)
Åhhh, ja, lidt panik er altså en del af konceptet. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, men det er det. Om det så er på rødkålsfronten eller pludselig opstået mangel af andre 'ting' man ikke vidste man manglede før man så rent faktisk - ja, manglede det....
Vi manglede faktisk en julegave i år, men klarede den alligevel!
God jul og godt nytår!
Kærligst, Mor-monsteret fra Skøre liv.
Stegemüller: Det kan man nemlig bare ikke :-)
Mor-monster: Hmm, så er vi to, der tror på lidt jule-panik som en fast del af konceptet. Ups, at mangle en gave! Godt, I klarede det alligevel. Tak i lige måde :-)
jeg har faktisk aldrig selv kogt rødkål, og jeg tror faktisk heller ikke at jeg nogensinde har smagt det. Så jeg lever lykkeligt uden, hvorimod jeg undrede mig over hvorifro jeg i år brugte fire timer af min dyrebare tid lillejuleaftensdag på at bage fire hold småkager, som jeg nu skal have spist mig igennem :-)
Lene: Jeg levede også i lykkelig uvidenhed, lige ind til jeg smagte hjemmelavet rødkål og fandt ud af, hvad jeg var gået glip af :-) Du har vel haft 'hjælp' til at spise småkager de første juledage, men ellers har du ret; man må sommetider undre sig over, hvad man pludselig mener, man absolut ikke kan leve foruden, når det bliver jul ;-)
Glædelig jul kære frue:o) Godt I nåede det hele. Og endnu bedre I fik fat i rigtig rødkål. Jeg ved ikke om det der stod på bordet i år var hjemmelavet men det smagte godt:o)
Pyh sikke en rødkålskrise! Godt alt faldt i hak. Håber I har nydt juledagene (ud over den 24. frem til kl. 23) og lavet en masse ingenting. Det er nemlig 2. del af julekonceptet! :o) Er det allerede nu vi skal ønske Godt Nytår?!
Mette: Det var nemlig godt :-) Hvis bare det smagte godt, så var det jo lige meget, om det var hjemmelavet.
Liv: Ja ikke, rødkålskrise er noget grimt noget ;-) Jep, en hel masse ingenting. Njah, ved ikke, kommer an på dagsformen. Så for en sikkerheds skyld: Rigtig godt nytår til dig, Banditter, Møghund, Kanin og ByggeBob :-)
Åh gås og hjemmelavet rødkål. I har haft det godt :-) kh. Birgitte
@ Midterfruen
Tak :o) og i lige måde til dig, Donnaen, kamelen og gemalen.
Ønsker at 2016 blir året hvor andre hundeejere husker at rydde op efter deres kræ, hvor poter forbliver fine poter, cykler kan være i fred, der ikke er flere vinduesrammer at male, ikke er for mange gange trolde-mikado og hvor der ikke bliver rødkålsmangel. Åh kom lige i tanke om Donnaen og Linse ... var det ikke hende? Uanset så behøves det ikke gentagelse, vel?! Happy New Year. Kh. Liv
Åh, det må da have været jule helligånden, der benåede sig der i ulvetimen ;)
Godt i fik en god jul med alt der tilhøre!
Godt nytår håber jeg, også I har i vente.
- Anne www.venterpaavin.blogspot.com
Birgitte: Madmæssigt var der i hvert fald ingen mangler :-)
Liv: Jo, det var Donnaen, der hilste på Linse sidste forår. Behøver ingen gentagelse. Tak :-)
Anne: Selvfølgelig har det været julehelligånden, der reddede mig på målstregen. Og godt nytår til dig også :-)
Send en kommentar