Da Fruen var ved at blive helt skeløjet over ting, der ikke rigtigt kunne nås i det daglige, men bare hobede sig op, blev der dømt onsdagsfri.
Arbejdsfri altså.
For vækkeuret ringede som vanligt, og morgenritualerne forløb også ganske hverdagsplanmæssigt. Men derefter kunne jeg godt lige nå at starte en gang sengetøjsvask (på grund af én sølle lus), før jeg kørte til Viborg for at returnere fejlindkøbte elektriske pærer.
Det kunne måske virke lidt voldsomt at køre 2 x 35 km for nogle sølle pærers skyld, men vi kører gerne langt for at handle i, om ikke verdens så i hvert fald Midtjyllands bedste, lampeforretning. Hvor man kan få stort set alt og tit til en ganske fornuftig pris. Især hvis man er så heldig, at der er Ham-Siæl, der står bag disken.
Og det var således også her man havde fundet fine erstatnings-skærme til mine forældres eksploderede badeværelseslamper. Vel at mærke, efter at mine forældre selv kun var blevet mødt med beklagende skuldertræk i diverse lampeforretninger i egen landsdel.
Men pærerne var forkerte, og da jeg havde oprindeligt havde fået hele mit indkøb til netop en fornuftig samlet pris, var jeg lidt spændt på, hvor meget jeg kunne få tilbage, når jeg returnerede pærerne. Det var der dog ikke grund til. Jeg fik - selvfølgelig - fuld pris for alle pærer. Også den der var var klippet ud af pakningen og forgæves forsøgt monteret i en af vores egne lamper.
Så jeg var godt tilfreds, da jeg kørte hjem og spiste frokost med Gemalen før næste udflugt.
Ned og bytte sim-kort. Gemalen havde fået nyere mobil, og som sidste led i mobil-fødekæden skulle jeg nu opgradere fra 4S til 5S. Hvilket altså betød nyt sim-kort.
Fordi Gemalen havde overladt mig en aldeles flad mobil (og fordi jeg ikke havde tænkt på at tjekke), kunne den unge 3-fyr ikke bare lige klare at få mig kørende på den nye(ere) telefon, men måtte finde sin indre pædagog frem og forklare den gamle tante - altså mig, hvordan jeg skulle gøre.
Jeg troede egentlig nok, jeg havde forstået ham, men da jeg senere på eftermiddagen skulle gøre forsøget, var der den lille hage ved det, at Gemalen ikke havde nulstillet telefonen.
Og det var dumt, for man skal ikke overlade den slags ting til en mobil-mongol som mig.
For jeg kan altså ikke forholde mig til vejledninger på nettet og you tube-instruktioner. Jeg prøver mig bare frem, og nogle gange går det godt. Andre gange ikke. Og i løbet af ikke ret lang tid lykkedes det mig at låse mobilen fuldstændigt. Alle koder var ugyldige, og man kunne ikke engang ringe til den.
- Og nu har du også blokeret min Ipad! råbte Gemalen fra sin sofaliggende position.
- Hvordan kan jeg det? spurgte jeg undrende.
- Det ved jeg ikke, men du må jo havde gjort et eller andet åndsvagt, mente Gemalen arrigt.
Nu blev Fruen bare en lille smule fornærmet, for selv om min mobil havde begået en eller anden form for harakiri i hænderne på mig, så mente jeg ikke, at det var helt retfærdigt at give mig skylden for Ipaddens nedbrud. Især ikke da Gemalens mobil stadig levede i bedste velgående. For hvis jeg havde slået Ipadden ihjel per wifi, hvorfor var Gemalens mobil så ikke sprunget med i døden?
Det kunne Gemalen ikke svare på, men min skyld var det. Bum!
Donnaen rullede med øjnene og holdt sig uden for.
Klogt, men alligevel ærgerligt, for da hun næste morgen forbarmede sig over faderens Ipad og forsøgsvis slukkede og tændte den igen, var den så god som ny.
Nu var det min tur til at rulle med øjnene.
Men jeg sagde ingenting.
Slet ingenting.
9 kommentarer:
Men han så forhåbentlig, at du rullede med øjnene?!
Det siger mere end ord ...
Dine spørgsmål var nu ret logiske, så jeg kan godt forstå, han ikke rigtig kunne finde et egnet svar - på den anden side er det sommetider alt for nemt at komme i teknologisk uføre - det er bare ét lille forkert tryk, og det kan tage laaang tid at komme ud af det igen :-)
Jeg ville også køre så langt for pærer; det er jo noget af en udskrivning i dag, men jeg kan godt huske, at vi kunne købe pærer for otte svenske kroner. Det er slut, men de er stadig meget billigere i Sverige med dem.
Ellen: Næh, han kiggede bare på sin Ipad, men måske fornemmede han rulleøjnene ;-) Pærer er blevet tussedyre, så man kan ikke rigtigt tillade sig at ligge inde med et ubrugeligt lager. Jeg har aldrig tænkt på at fylde bilen med pærer på vej hjem fra Sverige, men det skal måske til revurdering :-)
Stegemüller: Du prøver i det mindste. Hatten af for det! Jeg gider ikke en gang prøve ... Den lampeforretning er virkelig god: God service, god underspillet jysk humor, stort udvalg og gode priser. - På et og samme sted :-)
Elektronik er roden til mange dumme ting ;-) kh. Birgitte
Birgitte: Hehe, det er helt rigtigt, men fordelene er nu alligevel de fleste :-)
Åh, nedbrud med elektronik..... Don't get me started!!!! God service med pærerne:)
Mette: Ja, det er noget bras - men rolig nu ;-) Nemlig, en rigtig god service.
Jeg kan tydeligt se hele senariet for mig. Ind imellem er det særdeles klogt ikke at åbne munden overhovedet ;-)
Jeg er jordens største teknikklovn, og kan ikke generes af, det ikke virker. Min kæreste er den største teknikhaj, og generes bare filmen hakker eller nettet er langsomt.
Så godt, det da trods alt er ham, der har en chance for at vende det :p
- Anne
.. jeg irriteres først over teknik, når han råber af det :p
Pia: Præcis ;-)
Anne: Må være dejligt ikke at lade sig irritere :-) Jeg vil bare have, at skidtet virker, men jeg er egentlig ligeglad med hvordan. Det betyder, jeg bliver sur, når det ikke virker, og samtidig kan jeg ikke fixe det. Ret usmart. Til gengæld smart, at du har fundet dig en teknikhaj, som formodentlig kan fixe det meste :-)
Send en kommentar