Liv satte gang i en regnbue-blog-leg. Og i et svagt øjeblik meldte jeg mig til. Det var, tænkte jeg, en udmærket anledning til at få andet end hvalpe-indlæg på bloggen.
Dengang var der jo også længe til. Det er der ikke mere.
Heldigvis har jeg ikke de store problemer med rød, for
rød er farven på roserne til mig fra Gemalen på vores bryllupsdag.
Røde og gerne langstilkede, men ikke nødvendigvis.
Men røde skal de være.
Ellers er det lige meget. Hellere slet ingen blomster end nogen, der er helt, helt forkerte.
Gemalen har nu heldigvis lært det. Det tog sin tid og nogle mindre pæne optrin med en misfornøjet Frue, der ikke var særligt god til at blive glad for 'forkerte' roser.
Jeg ved godt, at det er en fiks ide. Og bestemt ikke noget, jeg er vokset op med. Da jeg var barn, kom min far ikke med langstilkede, røde roser på mine forældres bryllupsdag. Eller 'almindelige' roser eller bare blomster for den sags skyld. (På sine ældre dage er han imidlertid blevet meget bedre). Men fikse ideer er hvad, kan man få, hvis man på en eller anden måde oplever, at lige præcis sådan skal tingene bare være skruet sammen for at være helt rigtige.
Således var jeg en gang i min meget grønne ungdom inviteret til et meget fint guldbryllup hos min daværende forlovedes forældres gode venner. De, altså guldbrudeparret, var meget velhavende, og guldbrylluppet blev holdt på Sølyst nord for København. Og selv om jeg vist sad og måbede af benovelse det meste af tiden, var der lige én ting, der gjorde mere indtryk end alle de andre ting til sammen.
Det var da der blev båret en kæmpestor vase med 50 langstilkede røde roser ind og stillet (på gulvet ellers havde vi jo ikke kunnet se hende) foran guldbruden, og vi fik historien om, at sådan havde det altid været i de 50 år, de havde været gift; én langstilket rød rose for hvert år, de havde været gift. Også i de allerførste år, hvor pengene var små. Men så hellere spare på noget andet, roser skulle der til.
Det var bare så superromantisk at opleve, at jeg på stedet besluttede, at lige præcis sådan skulle det også være, når jeg blev gift.
Desværre når jeg næppe at opleve at få 50 langstilkede røde roser, men i sidste uge rundede jeg (vi) de første femten.
Slet ikke så ringe af sådan nogen som os.
PS: Ja ja, jeg ved godt, at jeg har skrevet om det før, men pyt nu med det, for jeg bliver stadig lidt rørstrømsk ved tanken. Sådan cirka en gang om året.
18 kommentarer:
Tillykke med jeres 15 års dag.. Hvor er det godt at Gemalen har lært lektien om antal og farve på roserne, i hvert fald en dag hvert år. :-)
Tillykke med de første 15 år :-)
Inge: Tak :-) Ja, nemlig. Og hvis han ellers kommer med blomster (som om!), er det jo helt lige meget, hvordan de ser ud.
Randi: Tak :-)
Tillykke med bryllupsdagen:) Og sikke fine røde roser og en dejlig historie:)
Tillykke med bryllupsdagen.
Jeg er ganske enig med dig i at roser skal og bør være røde men så holder enigheden osse op for jeg er af den faste overbevisning at de befinder sig bedst hos nogle andre. Køber ind i mellem blomster og roser til kæresten men vil blive mut og irriteret hvis hun gjorde det samme til mig - for jeg kan faktisk ikke lide blomster og får kvalme af duften hvis den er for kraftig.
Tillykke med bryllupsdagen.
Jeg er ganske enig med dig i at roser skal og bør være røde men så holder enigheden osse op for jeg er af den faste overbevisning at de befinder sig bedst hos nogle andre. Køber ind i mellem blomster og roser til kæresten men vil blive mut og irriteret hvis hun gjorde det samme til mig - for jeg kan faktisk ikke lide blomster og får kvalme af duften hvis den er for kraftig.
Tillykke med de første 15 år!
Jeg kan forstå, at det kun er på bryllupsdagen, du er lidt 'sær'?
Jeg bliver nemlig bare så glad, hvis John overhovedet kommer med blomster - så må det for min skyld være hvad som helst.
I starten kom han meget, meget tit med blomster til mig, men jeg skal lige love for, at det har taget kraftigt af med årene ... blomster kan dog også være symbolske, så på den måde får jeg alligevel mange :-)
Jeg er jo selv sær i andres øjne, for jeg ville synes, det var spild af penge at gå hen og købe 50 langstilkede røde roser - og jeg ville slet ikke sætte pris på ikke at blive overrasket, men bare kunne imødese det samme og det samme hvert år - men sådan er vi heldigvis så forskellige :-)
Mette: Tak. Ja, jeg synes jo også - som det tydeligt fremgår - at det er en dejlig historie :-)
Overlever: Sådan er vi jo så forskellige. Og godt for det, ellers blev det da for kedeligt ;-) Rigtigt mange mennesker har det jo som dig, at de ikke rigtigt kan kapere de kraftigste blomsterdufte som fx fra liljer og hyacinter. Jeg kunne derimod (næsten) bo i en blomsterbutik, fordi der dufter så godt.
Ellen: Tak. Jep, de andre dage er jeg bare mærkelig på den helt almindelige måde ;-) Ja, det er godt nok så som så med overraskelsesmomentet på den her måde. Det må jeg så undvære. Vi har nok alle bestemte områder, hvor vi synes, det er spild af penge at indkøbe dit eller dat. Dyr rødvin er fx spildt på mig, for over et vist beløb kan jeg alligevel ikke smage forskel. Iøvrigt regnede jeg på, hvad alle roserne i et helt guldbryllupsforløb ville have kostet. Det var ikke så lidt, så det har jeg skyndt mig at glemme igen ;-)
En dejlig historie og tillykke ned de 15 år. Her er det ikke blomster jeg bliver begavet med. Faktisk er det kun sket få gange på alle de mange år. Jeg foretrækker også en blandet buket. Røde roser har aldrig sagt mig noget, med mindre de står i haven. Freiser og nelliker har altid været min yndlingsblomst. Jeg husker tydeligt, at jeg var noget benovet over at Allan havde hørt efter i vores unge år, for da han helt uden mit vidende bestilte brudebukketten og jeg fik den udleveret, bestod den bl.a. af hvide fresier :-)(men også af røde roser)
Her i huset holder vi altid ferie på vores bryllupsdag og sidste års bryllupsdag gik totalt landmandens næse forbi, og jeg sagde ikke noget. Nu får vi at se i rå :-) Men roser får jeg ikke, de er også så upraktiske at have med på motorcyklen ;-)
Tillykke med de 15 år, det er værd at fejre med en smuk buket røde roser :-)
Tillykke med de 15 år.
Det er dejligt at fejre denne dag med sin udkårne ♥
Pia: Tak :-) Sjovt, hvor forskellige vi alle er. Ret flot, at din Allan huskede, at der skulle være fresier i brudebuketten. Min mor er også meget, meget glad for fresier, og det tror jeg faktisk også at der var i hendes brudebuket i sin tid.
Lene: Haha, det er hvad man får ud af at holde bryllup i sommerferien ;-) Vi har også været på ferie på vores bryllupsdag,og selv om vi var i bil, blev blomsterne trods alt valgt fra. Tak, ja, det er da værd at fejre.
Abildjyde: Velkommen forbi :-) Tak. Ja, det er nemlig dejligt at fejre :-)
Herlig med 15. Jeg håper jeg rekker å få 43, men er ikke sikker.
Til lykke med bryllupsdagen :)
klem med duft av røde roser sendes.
Mormor: Åh Mormor, det er tungt, når den næste bryllupsdag ikke er ganske sikker. Jeg håber, I når de 43. Og flere endnu. Tak og dobbeltklem tilbage :-)
Tillykke med de første 15 år. Jeg elsker de røde roser, men jeg synes bare, at de har det med at tabe hovedet :-)
Arj hvor fint! Så fint og romantisk og sødt. Og tillykke med 15 års dagen. Synes virkelig at det er dejligt at det skal være sådan - baseret på den fine fine oplevelse du havde til guldbrylluppet som du var med til for længe siden og som var hos nogle der var endnu længere ude i familiegenren (hahahahaha). Dejligt at gemalen nu har lært det. Og jeg synes i skal satse på de 50! Man skal aldrig sætte barren for lavt ;-) Ha' en skøn weekend!
Susanne: Tak :-) Måske er vi bare heldige med vores blomsterhandlere her i byen, for jeg synes, at roserne generelt står længe. Også denne gang gik der en uge, før de for alvor begyndte at hænge.
Liv: Tak :-) Næh, det er selvfølgelig en uskik at sætte barren lavt, meen Gemalen skal altså blive pænt gammel (jeg skal bare blive gammel), hvis de 50 år skal lykkes. Men lad os se, og hvis jeg stadig blogger til den tid, lover jeg at sætte et fint billede af roserne på bloggen :-D
Send en kommentar