Maddie syntes, det var forvirrende med al den knagen og susen i træerne. Så forvirrende, at hun havde noget svært ved at holde fokus på at gøre det, hun nu skulle gøre, når hun var ude ved nattetide.
Og Fruen syntes bare, det var surt at skulle ud i møgvejret, som stod som en sur pelikan lige i næsen, så snart vi drejede om hushjørnet. Det blev ikke mindre surt af, at Maddie skulle have tre forsøg, før hun satte sig ned.
Men ellers mærkede vi ikke meget til Carl, og det var jo meget rart.
Bortset fra at vi godt kunne have ønsket os, at Carl havde gjort de dumme råger, som har bygget rede i naboens træ, husvilde. Men desværre er råger ikke spor dumme, hvad angår redebyggeri, så reden holdt, og vi kunne se, hvordan rågen i reden sejlede med rundt i nogle vilde tivoli-ture, når vinden tog fat. Nu ved jeg absolut ingenting om rågers balance-system; jeg ved bare, at jeg var endt med at være mere end almindeligt grøn i hovedet efter ganske kort tid, og rågen sejlede jo rundt i mange timer. Og gør det for så vidt endnu, da der stadig er godt knald på blæsten. Gad vide, om råger kan få kvalme?
Både Gemalen og Donnaen havde travlt hele lørdagen, så Maddie og jeg måtte finde ud af at underholde os selv.
Vi blev enige om en strøgtur og måske en tur hen på torvet til torvedag.
Eller enige og enige ...
For den firpotede er - i hvert fald pt. - sådan indrettet, at hun synes, hun skal forholde sig til alle de mennesker, hun ser. Og så bliver det ret overvældende at komme med i byen på en lørdag. Aldrig i sit korte liv havde hun set så mange mennesker. Hun kiggede. Og snusede. Og stoppede op. Og drejede rundt om sig selv. Cirka en million gange på de få hundrede meter vi nåede at tilbagelægge hen ad Vestergade, før Fruen fik nok og drejede ned ad en knapt så befærdet gade og fandt en bænk i solen, hvor vi kunne puste ud, inden turen gik tilbage igen.
Godt hjemme igen måtte vi rekreere os i flere timer, før vi kunne gå en helt almindelig lille tur i skoven om eftermiddagen.
Søndag var temmelig begivenhedsløs.
Der skete så lidt, at højdepunktet - eller lavpunktet om man vil - var, da jeg opdagede, at mine gode, gamle,
Og det var så den weekend og de gummistøvler.
19 kommentarer:
Den første bytur er overvældende for en følsom lille hvalp (eller lidt større efterhånden). Så jeg kan godt forstå at den var godt brugt da I kom hjem igen. Der var vel osse masser af mennesker der slet ikke kunne stå for fuldfærdig charme på 4 ben.
Da jeg læste om dine gummistøvler var min første tanke - altså inden jeg fik læst færdig - at det var den kære Maddie der havde spredt dem til en syntetisk udgave af konfetti i baggangen... men ganske almindelig mørhed - det sker vist for de fleste gummirøjsere uanset type, vægt og farve...
Ja, gad vide om Råger kan få kvalme?!? Det må kunne Googles ;o)
Hehe 'jordbesidderstøvler' :-D - skønt ord!
Jeg afskyr råger af at godt hjerte - sådan en koloni er 10 gange værre at bo ved siden af end en skole eller børnehave, for de lukker da i det mindste i weekenderne.
Overlever: Ja, det var overvældende. Faktisk var der ingen, der ville snakke ?! Hehe, det var det så heldigvis ikke ;-) Hun har haft tænderne lidt i et lækkert strikket tørklæde, som vi vist skal have mormor til at se på, hvis Donnaen nogensinde skal bruge det igen.
Liv: Den slags skal man så undersøge, før man selv lægger indlæg på nettet. Nu får jeg bare et link til mig selv, og det bliver jeg jo ikke klogere af ;-)
Ellen: Tak :-) Åh ja, vi hader dem også. Der hvor vi boede sidst, opstod der en rågekoloni, mens vi boede der. Oppe i skoven, på den anden side af vejen, men alligevel SÅ træls. Så vi har slet ikke lyst til at det samme sker her, lige på den anden side af hegnet og altså meget tættere på. Argh!
Det er såmænd slet ikke så tosset med en begivenhedsløs søndag af og til - sådan én kan jeg da ligefrem gå og længes efter somme tider :-)
Lige som Overleveren troede jeg efter at have læst overskriften, at det var Maddie, der havde gjort det af med gummistøvlerne, men der gjorde jeg hende uret, kan jeg forstå.
Randi: Det er så skønt bare ingenting at skulle en gang i mellem. Hehe, helt helt uret ;-)
Jeg havde også visse forventninger til Maddies evner inden for gummistøvletygning :-)
Lene: Også du blev således snydt. Til gengæld har Maddie andre - ahem - 'evner', som nok snart kan give stof til et indlæg ;-)
Hvor ser Maddie dejlig ud - stort tillykke med hende :-)
Jeg har kigget de fleste af dine Maddie-indlæg igennem og nyder din måde at beskrive jeres oplevelser på - især indlægget 'For en uge siden' :) Jeg har dog ikke kunnet se, hvilken race hun er. Hvad er hun da for én?
Du er lidt nærig med billeder - send gerne flere :-)
Jeg glæder mig allerede til dit næste indlæg om Maddies "evner" og forventer mig et godt grin. Som skrevet før har mine venner lige fået en labradorhvalp, og den giver dem kam til stregen. Hundehvalp er vist ikke noget for mig.
Skøn beretning om Maddies første bytur.. :-)
Jeg var også ret sikker på, at gummistøvlerne havde lidt "hvalpe-tænder-klør-døden".. :-)
Hun er nå bra søt, Maddie.
Og det er ikke lett å være liten :)
Så håper jeg at gummistøvler snart kommer på plass, for man kan ikke være uten.
Mormorklem :)
Lone: Tak :-) Hun er en hul-i-hæk-hund. Moren er broholmer, faren formodes at være labrador eller evt også broholmer. 'Konceptet' er jo ét billede pr gang, så det ... Iøvrigt er Maddie rigtig svær at tage billeder af, når man ikke har et ordentligt kamera til rådighed.
Stegemüller: Haha, hundehvalpe kan føles som omkringfarende katastrofer. Men heldigvis sover de også meget ;-) Om man er til hundehvalpe, er nok en temperamentsag. Men jeg er glad for, at vi er tre til at dele opgaverne. Jeg ville meget nødigt både skulle passe tissetrængende hvalp både om dagen, sent om aftenen, om natten og igen tidligt om morgenen - pyh!
Mormor: Hun er nemlig sød :-) Ja, det er svært at være lille og uerfaren. Gummistøvler kan ikke undværes, så jeg prøver at finde nye. Klem tilbage :-)
Det er noget af et job at være blevet hundemor. Men tiden er godt givet ud, og vil være med til at gøre Maddie til en endnu skønnere del af familien.
Gummistøvler er et must. Sådan er det bare. Ligesom Overleveren var jeg overbevist om, at Maddie havde hjulpet dem af dage - indtil jeg fik læst videre.
Susanne: Ja, du kender jo rumlen ;-) Næh, det var ikke Maddie, men jeg fornemmer, at hun hurtigere får hapset ting og sager end for bare en uge siden, så 'noget' sker der vist med tænderne. Det skal blive 'interessant' at se, hvor meget hun får held af at kværne til ukendelighed ...
Ovenpå sådan en lørdag, er en stille søndag ikke at foragte.
Jeg har set at man kan forlænge gummistøvlers liv ved at stikke foden i en plasticpose først. Måske støvlerne så alligevel kan holde til du har fødselsdag ;-)
Vi har aldrig Kenzo med nede i byen. Vi prøvede det, da den var mindre, men det gik slet ikke! Nej, den er og bliver en landhund :-)! Herligt at læse om Maddie og hendes meritter! Jeg glæder mig til at følge dine fortællinger om hende.
Du må ud at købe nye gummistøvler. Jeg troede som så mange andre, at Maddie havde været på spil! God torsdag!
Pia: Stille søndag er bestemt ikke at foragte. En plastikpose kunne selvfølgelig være en midlertidig løsning. Men det kan da ikke være særlig rart at have på? Med Maddies nyfundne interesse for vandløb tror jeg det er bedre straks at finde nye, hele gummistøvler :-)
Nonna: Nå så Kenzo er en landhund :-) Jeg ved ikke, hvad Maddie er endnu - udover en kælegris. Tak. Og ja, jeg må have nogle nye gummistøvler. Tak, og god torsdag til dig også.
Send en kommentar