Det har været en mærkelig weekend.
Især en meget underlig lørdag.
Vi var til studenterfest lørdag aften, på Sjælland, hos Gemalens ældste barnebarn. Dejligt.
Men fredag aften ringede man fra Farmors plejehjem, at Farmor var død.
Overraskende, men dog ikke helt uventet, da det de sidste 14 dage var gået voldsomt ned ad bakke.
Lørdag formiddag gik derfor med besøg hos bedemand og efterfølgende tur til plejehjemmet for at sige farvel.
Ingen af os anede, hvor lang tid det ville tage, og spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle tage til Sjælland eller aflyse, nagede.
Bedemanden var professionel, venlig og effektiv, og der var ret hurtigt taget hånd om alle formaliteter samt Farmors afsjælede legeme.
Så Gemalen besluttede, at vi skulle til Sjælland. Vi kunne godt lige nå det.
For ikke at være de rene party killers aftalte vi ikke at sige noget om Farmors død til hverken børnebørn eller oldebørn. Det var okay og kun rigtig svært for Gemalen, da der et par gange blev spurgt ind til Farmors velbefindende.
Ved midnatstid tog vi hjem til hotellet, og næste formiddag tog vi så tilbage og vækkede studentens mor (Gemalens datter) for at overbringe hende den triste nyhed. Det virkede trods alt som det rigtigste at gøre ansigt til ansigt, når vi nu alligevel var der.
Derfra videre til Gemalens anden datter.
Og så hjem.
Gemalen faldt lidt ind i sig selv og sad og gloede på ingenting i fjernsynet et par timer, mens jeg slog græs, og Donnaen fik styr på en venindeaftale.
Den mærkeligste weekend var slut.
26 kommentarer:
Jeg kondolerer. Selv om jeres farmor fik en stille død, og I måske var lidt forberedt på det, så kommer savnet og minderne om de gode tider nu. Så det er en tid med mange praktiske gøremål og med vemod. Jeg kan godt forstå at I synes det har været en underlig weekend og hårdt for din mand må det også have været. Min mor døde uventet, og her måtte min søster holde det hemmeligt for sine børn i et halvt døgn, fordi huset var fyldt med teenagepiger til pyjamasparty og overnatning. Vi er blevet kaldt til plejehjemmet to gange til min far og jeg kan mærke, at selvom jeg egentlig ønsker, at han får en død som jeres farmor, så kommer jeg også til at blive meget ked af det, når det sker.
Håber I får tid til at mindes og at I får en god begravelse sammen med familien.
Må jeg kondolere.
Der opstår altid sådan et tomrum, når sådan noget sker, synes jeg. Det er altid svært at sige farvel, uanset hvordan man vender og drejer det.
Det må ikke have været nemt at deltage i studenterfesten med den viden uden at dele den med resten af familien, men som situationen var, synes jeg også, at det måtte være det rigtigste at gøre det på den måde.
Randi
Et trist budskab for jer selv om det var ventet. Nu kommer en tid med mange praktiske gøremål og med vemod.
Det må have været svært at lade som ingenting, og især da der et par gange blev spurgt ind til Farmors velbefindende.
Lene: Tak. Det var voldsomt for Gemalen. Rart at være blandt glade mennesker, men svært når nogen spurgte til Farmor. Som det må have været meget svært for din søster i sin tid. Selvfølgelig bliver det også svært for dig, når din far en dag ikke er mere. Der er mange modsatrettede følelser i spil.
Randi: Tak. Det er altid svært. Også selv om man samtidig kan sige til sig selv, at det var godt for Farmor, at hun ikke skulle nå at blive endnu dårligere først. Ja, det var svært for Gemalen. Men der var ingen grund til at ødelægge en god fest. Det ændrede jo ikke noget først at fortælle det dagen efter.
Madame: Det var trist. Men en trøst, at det foregik fuldstændig fredeligt. Ja, det var svært. Rigtig svært for Gemalen.
Jeg tror altid det er meget svært at miste forældre - uanset hvor gamle eller syge de var. For de er jo stadig mor eller far og selv om vi godt kan se at de er blevet gamle og har forandret sig, så ser de alligevel ud som de gjorde engang. Syntes man jo selv.
Der er også en tendens til at folk spørger om den afdøde var gammel eller syg og hvis man så svarer bekræftende får man nærmest et svar på linje med "nåh, så er det ikke så slemt" - som om man så ikke har lov at sørge.
Jeg håber I får alt på plads og en smuk bisættelse - og sender mine tanker!
Jeg kondolerer, og selvfølgelig er det hårdt at miste sin mor, uanset hvor gammel hun blev. Og nej der var ingen grund til at ødelægge festen.
Kirsten: Det tror jeg, du har ret i. Det vil altid være svært. Og selvfølgelig skal man have lov at sørge og savne. Det er svært, for det kan også føles forkert at føle en vis lettelse, hvis afdøde har været gennem et langt, træls forløb med sygdom og svigtende duelighed. Det burde være muligt - og legalt - at føle begge dele på én gang. Det skal nok falde på plads alt sammen. Tak.
Rejen: Tak. Vel er det da så. Nej, ikke når det ikke var nødvendigt.
Jeg kondolerer. Lyder som det helt rigtige at vente med det sørgelige budskab. Mange tanker herfra
Det gør mig ondt at høre. Og jeg kan godt forstå, at det har været vanskeligt for gemalen.
Jeg håber, at I kommer godt igennem alt det, der nu skal tages hånd om, og mindes jeres farmor på fineste vis.
1000 tanker herfra.
Mette: Jeg tror også helt sikkert, at det var bedst at vente. Tak.
Susanne: Det var/er vanskeligt for Gemalen. Nu venter bisættelsen, så ferie og først derefter skal der ryddes lejlighed. Når det så er overstået, bliver de gode minder forhåbentlig det, der fylder. Tak.
Det er jeg ked af at se, og jeg tror vi har fået et meget godt indtryk af hvordan din mand var knyttet til og tog sig af sin mor.
Må have været forfærdeligt for ham at gå til studenterfest bagefter.. Jeg håber for jer at I kommer godt igennem de næste par dages udfordringer..
varme tanker herfra.
Kondolerer.
Det er altid sørgeligt og trist at miste sine forældre ... jeg kunne ikke lade være med at studse over Kirstens kommentar, for selvfølgelig sørger man da lige meget, uanset hvor gammel vedkommende nåede at blive. Det er bare ingen tragedie, at de dør, når de er højt oppe i årene.
Jeg forstår godt, I skulte det en tid. Mine forældre skjulte min mormors død for mig i hele to døgn, fordi jeg fyldte 18 og skulle holde fest, hvilket de ikke ville spolere for mig. Hun var virkelig en god skuespiller dengang, min mor.
Midt i al sorgen noterer jeg mig, at Gemalen har barnebarn, der er ældre end hans yngste barn. Lidt sjov tanke ... men det er jo set før ...
Jeg sender også min kondolance.
Man kan være nok så forberedt på det vil ske, men ingen ved hvordan man reagerer før man står i det, og vi reagerer jo heller ikke ens. Jeg synes også der er stor forskel på sorg og savn. Da vi mistede far, var det mere et savn, og det er det ind imellem stadig, men de gode minder kan ingen tage fra os.
Jeg studsede også lige over det barnebarn der er ældre end Donnaen, men vores familie er jo lige så "mærkelig" sammensat.
SÅ vondt for Gemalen og dere andre. Det er alltid uventet selv om det er ventet. Jeg holder om dere i tankene.
Så skal der arbeides mye med alt mulig. Det er slitsomt, men nødvendig. Håper det ikke er for mye som skal sorteres og ordnes?
Flott at dere ventet til etter studentfeiringen, synes jeg. Det må ha vært vanskelig å ikke glippe.
Ekstra varme tanker følger dere.
Kondolerer.
Mormorklem.
Overlever: Det var han nemlig, ganske tæt knyttet til sin mor. Ikke forfærdeligt, tror jeg, for lidt glædelig adspredelse var vist kærkomment, men selvfølgelig enormt svært, når nogen nu spurgte til Farmor. Tak for gode ønsker.
Ellen: Tak. Du har ret - trist men ingen tragedie. To døgn var lang tid, men selvfølgelig har dine forældre gerne villet tage det hensyn til dig. I de små klasser gav netop det forhold anledning til en del skænderier, fordi Donnaens klassekammerater beskyldte hende for at lyve, når hun fortalte om sine ældre niecer ...
må jeg kondomere, trist budskab og det må ha været en ganske mærkelig week- end. kan godt forstå gemalen trak sig lidt ind i sig selv
Pia: Tak. Man aner ikke, hvordan man vil reagere. Og man reagerer ikke nødvendigvis ens fra gang til gang. Sorg og savn er bestemt ikke det samme. Jeg savner også ind i mellem mine for længst afdøde bedstemødre. Ualmindelige familiekonstallationer opstår jo nemt. Gemalen var tidligt ude med sine første børn, skiftede konen ud et par gange undervejs og fik sit sidste barn, Donnaen, da han var mere en gennemsnitligt voksen.
Mormor: For Gemalen især. Og Donnaen. Meget præcist formuleret, at det er uventet, selv om det er ventet. Meget skal klares, men da vi flyttede Farmor for kun cirka 3 måneder siden, er der ikke så meget, der skal sorteres. Det var helt sikkert svært et par gange. Tak for gode tanker og klem tilbage.
Jonna: Tak. Meget mærkelig weekend. Med hele følelsesregisteret berørt. Ja, der var (og er stadig) absolut behov for stille eftertænksomhed.
Det gør mig ondt for jer alle, uanset alder tror jeg det er rædselsfuldt at miste sine forældre.
Gode tanker til jer.
Kondolencer. Det er aldrig nemt. Heller ikke når den man mister har levet et fuldt liv med børn, børnebørn og oldebørn - og er blevet gammel og syg.
Alt det bedste til jer.
Inge: Ja, det vil formentlig altid være slemt. Ens forældre har jo altid været der for en. Tak.
Østfront: Næh, nemt bliver det aldrig. Tak.
Jeg vil også gerne kondolere. Som mange andre kommentatorer synes jeg også, at det var rigtigt at vente med at fortælle det til dagen efter. Uanset hvad, så er det umådelig svært at miste sine forældre. Jeg kan huske, at jeg op til 10 år efter tænkte: Det må jeg huske at fortælle - og så først derefter tænkte: Nånej, det kan jo ikke lade sig gøre. Man er/var jo vant til, at de altid var der.
Jeg håber, at I alle kommer så godt som muligt igennem den svære tid.
Jeg vil også gerne kondolere. Det er altid svært at miste, uanset om det var ventet eller ej. Det er så svært at miste forældre for pludselig står man selv yderst på vippen.
Der er ikke noget at sige til, at Gemalen trak sig lidt ind i sig selv i stille eftertænksomhed.
Nonna: Tak. Ja, det er svært. Det der med at tænke, at det skal man huske at fortælle, kan jeg sagtens forestille mig. Men for Gemalens vedkommende har netop det ikke rigtigt været aktuelt i mindst et år, hvor Farmor har været for dement til helt at forstå andet end helt dagligdags ting.
Stegemüller: Tak. Ja, det der med vippen fylder meget hos mange. Jeg ved ikke med Gemalen, men mine egne forældre var i hvert fald meget opmærksomme på det, da de sidste i generationen før dem faldt væk. Alle har nok brug for at trække sig ind i sig selv i sådan en situation. Andet ville være lidt sært. Tror jeg.
Kære du. Ja, ved du hvad, sikke da en weekend! Jeg synes, I tacklede det helt rigtigt ifh. familien og hvad der skulle siges, hvornår.
KH Helle
Helle: Ja, den weekend var virkelig underlig! Tak, jeg tror også, at alle havde det bedst med, at vi ventede med at sige noget til efter studenterfesten.
Send en kommentar