Det er selvfølgelig Donnaen, der skal oppe sig mest. Hun er gået fra nul til syv timer plus lektier på to dage. Da hun også er skiftet til en nydannet klasse, skal hun desuden forholde sig til nye lærere og nye klassekammerater. Plus de nye fag fransk og fysik/kemi. Det er meget, når hjernen har været på stand by i mange uger.
Hun holder den kørende på et rush af spænding og nye indtryk. Og falder bedøvet om, når hun - meget mod sin vilje - bliver smidt i seng til nogenlunde fornuftig tid.
Men vi andre skal jo helst med op i gear. For med skolestart følger, at morgenerne igen skal køre på skinner. Der er aftaler og lektier, tider, madpakker og beskeder på forældre-intra, som jeg skal huske at checke.
Og lige om et øjeblik starter alle fritidsaktiviteterne igen. Vi plejer at have to-tre uger at løbe på, men i år starter sang allerede i næste uge. Faktisk var alle solo-eleverne til møde med deres underviser allerede igår for at fordele tider.
Om fjorten dage starter dans. Eller er det også allerede i næste uge? Nu har jeg glemt det. Og jeg har ikke skrevet det ned, for jeg har stort set ikke brugt min kalender de sidste par måneder. Det bliver jeg vist nødt til at lave om på.
Lige NU.
Om fjorten dage starter dans. Eller er det også allerede i næste uge? Nu har jeg glemt det. Og jeg har ikke skrevet det ned, for jeg har stort set ikke brugt min kalender de sidste par måneder. Det bliver jeg vist nødt til at lave om på.
Lige NU.
 |
| Den lille røde må frem igen. |
14 kommentarer:
Jaja ... hverdagen har slået til igen med fuld styrke.
Det er nok meget godt, men det kan godt være en lidt sej opvågnen.
Og så hører jeg Dan Turèlls dejlige 'Jeg holder af hverdagen' for mit indre øre ...
ARGH - hvor jeg kender det. De første par dage (uge) går med at få styr på det hele så man ikke finder ud af kl fem minutter i for sent, at man ikke har fået smurt de forbistrede madpakker osv.
Håbber I kommer gnidningsløst godt igang med det hele!!
Så var det fullt kjør og hverdagsliv igjen.
Kalenderen er en fin oppfinnelse, om man husker å bruke den.
Frisk mot :-)
Ha en flott fredag og en mormorklem
uha ja nu er det hverdag i familierne med skolebørn, det tager altid lidt tid når man skal ind i den daglige rytme igen, men nu står den på week-end og sol
Ellen: Ja netop, med fuld styrke. Jeg kunne bruge en måneds tid på at komme helt op i omdrejninger :-/
Madame: Ja, og hverdagen ER fin nok - jeg skal bare vænne mig til den ;-)
Kong Mor: Ja, og skemaet skal ind på rygraden osv. Apropos - jeg læste dit indlæg, sikke noget rod. Jeg vil lige spørge én, jeg kender, om det virkelig behøver at være så fjollet ...
Mormor: Jeg tror altid, jeg kan huske det hele i hovedet. Det kan jeg ikke, og så må kalenderen jo i brug igen som min udvidede hukommelse ;-) Tak og klem tilbage :-)
Fru Ipsen: Jep, hverdagen har ramt os. Og nu er der allerede gået en uge. Det gik dælme hurtigt, men skønt med weekend - og sol :-)
Hahaha, ja livet er hårdt ☺.
Mit ældste barnebarn starter i år i 1. klasse og min datter sagde i aftes i telefonen "Pludselig skal man forholde sig til ting som gymnastiktaske samt indhold, det er en helt ny verden" ☺ ☺.
Jeg har lige nydt turen til Normandiet, Brugge mv. skønne, skønne steder, som jeg gerne vil til mindst 4 gange om året ☺ ☺. Men sådan spiller klaveret ikke og det er også fint nok.
Stålormen, du godeste har I dem i haven!!! Jeg er også panisk angst for alt i slangeformat (jeg turde godt holde yngste barnebarnets plastikslange i hånden). Jeg husker engang for en del år siden, da vi kom ud i sommerhuset og der lå en hugorm og solede sig på terrassen, jeg sprang op på det lidt faldefærdige terrassebord og skreg som en stukken gris! Heldigvis forsvandt hugormen og bordet holdt, men jeg nægtede at tilbringe så meget som et eneste øjeblik på terrassen den weekend!
A propos weekend, en god en til dig.
Hverdagen er noget møg indtil man er midt i den. Så er den bare sådan som livet er.
Kalendere er dog uundværlige - og de røde er de fineste ;)
Ja det er hårdt når hverdagen starter igen og især når man har skolebørn, det slipper jeg jo så heldigvis for..;-D
Anette: Kan fint følge din datter; gymnastiktasken er også en tilbagevendende udfordring ;-) Ja, hvem gad ikke godt komme på ferie mindst fire gange om året, til alle mulige dejlige steder. Ja, vi har stålorm i haven, ser dem dog sjældent. Forleden sagde vores nabo, at han forduden stålorm også havde mødt en hugorm - EIIIV, det er ikke godt :-( Til gengæld er din beskrivelse af din dans på terassebordet helt fin ;-D Tak, og go' weekend også til dig.
Østfront: Præcis, og jeg er helt enig; røde kalendere er de fineste :-)
Reje: Det er hårdt at komme i gang og få det hele kørt ind. Så vænner man sig til det, og det bliver rutine - og slet ikke så slemt. Ja, du slipper, men før du får set dig om, skal Svesken og hendes kommende lillebror både til dit og dat, og lur mig, om det ikke også vil involvere dig. På den gode mormor-måde :-)
Det lyder som om det kræver gode evner udi i logistik at være forældre til skolebørn. Jeg ville aldrig klare det selv med hjælp fra den rødeste kalender.
Stegemüller: Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan forældre til fx fire børn med hver to fritidsinteresser overhovedet finder ud af det. Det må være SÅ svært ikke at glemme et barn(s aktiviteter) en gang i mellem. Men måske er der bare ikke så meget support hjemmefra, som mit curlingbarn udsættes for? ;-)
Selvom det er mange år siden, vi har haft børn i huset, så husker jeg det godt. Det var dengang jeg både skulle sende mand og børn afsted. Nu er rollerne nærmest byttet om. Jeg stikker bare af, Allan trækker endda min cykel frem, han fylder benzin på bilen, og sørger for at rydde morgenbordet, og hvis jeg er rigtig heldig, står maden også på bordet når jeg kommer hjem. Jeg lever et luksusliv nu, og Allan "betaler" tilbage på de første 25-30 år af vores samliv :-)
Pia: Hvor skønt, at du får lidt 'retur' nu hvor du er alene om at gå på arbejde. At få trukket sin cykel frem må være en dejlig start på dagen :-)
Send en kommentar