I seng med fjenden

Gemalen er nogenlunde ovre sin mandeforkølelse. Han hoster stadig lidt en gang i mellem, så vi ikke helt glemmer at have ondt af ham ...

Desværre er forkølelsen dog muteret og er blevet til en koneforkølelse, som Fruen nu har fået 'fornøjelsen' af. 

I første omgang troede jeg, at det bare var pjat og ren mandeforkølelse med lidt krillerhoste og tendens til bodegastemme i juledagene. Men om aftenen efter et superhyggeligt og ditto snaksomt besøg af Overleveren (som jeg nu krydser fingre for ikke at have smittet) fik piben - eller rettere jeg - en anden lyd. Jeg hostede som besat og kunne trods hostestillende hostesaft med et navn som en undervognsbehandling ikke sove for min egen larm.

Så længe jeg sidder op, går det nogenlunde. Så snart jeg lægger mig ned, hoster jeg - trods to hovedpuder - igen. Altså har jeg forladt ægtesengen og er kravlet ind i gæsteværelset med dyne, puder, en god bog og ikke mindst min nye bedste ven, tidsrøveren.

Og sådan har jeg de sidste to nætter siddet proppet op med puder og spillet Ruzzle på de mest uciviliserede tidspunkter, hvor almindelige mennesker burde sove.

Det er gået fint.

Især for de andre ...

Jeg er stadig alt for langsom og fatsvag.

Og jeg får rigtigt mange tæsk. Også af Donnaen (som dog ikke spiller om natten). Trods et mindre ordforråd og kun en mobil til sin rådighed lammetæver hun mig gang på gang. Det er lidt nedslående. Til gengæld synes Donnaen, det er evigskægt.

Lige her og nu kan jeg bilde mig selv ind, at det selvfølgelig skyldes feberhed hjerne og ditto pølsefingre.

Men jeg er ikke sikker på, at den undskyldning holder i længden?

Plads til forbedring.

Den store tidsrøver er flyttet ind

Ja undskyld, jeg har været lidt fraværende.

Forklaringen er ikke blot almindelig juletravlhed. Men i langt højere grad den tidsrøver, der flyttede ind juleaften.

Jeg er nu endelig den glade ejer af en Ipad. 

Jeg er ikke set siden. Jeg er ikke hørt siden.

For jeg har siddet med næsen i det nye vidunder. 

Heldigvis er vejret helt igennem usselt, så det er alligevel udelukket at gå en 'frisk tur i det dejlige vejr'.

Ikke mindst har jeg fornøjet mig med at spille Ruzzle. 'Fornøjelse' er måske så meget sagt, for jeg får så mange tæsk, at det både er pinligt og aldeles ødelæggende for min selvtillid. Nu efter et par dages spil lykkes det dog at vinde bare en gang i mellem. Og jeg er også så småt ved at lære nogle af de strategier, der skal til for få antallet af ord op. Men helt grundlæggende er jeg bare for langsom. Så jeg øver og øver og øver. 

Og er møgirriterende for mine omgivelser, der ikke har nogen Ipad.

Selve juleaften holdt jeg mig dog i skindet og lod pænt æsken ligge uåbnet. Helt til juledag.

Godt, at vi her til lands først får vores gaver efter alle de mange indledende øvelser som frembringelse og indtagelse af julemiddagen og dansen om juletræet. Ellers havde der været overhængende fare for, at jeg havde glemt et eller andet undervejs.

Nu gik det hele imidlertid fint. Jeg havde ikke glemt noget, og alt flaskede sig, som det skulle. 

En overgang var jeg ellers ramt af lettere panik, da min gås ikke var helt så velplukket, som jeg kunne have ønsket mig, og det derfor tog mig en lille time ekstra at få den gjort klar til ovnen. Heldigvis nåede den at blive mør, men ikke tør. Og den smagte virkelig godt. Ellers var jeg også blevet sur, for jeg havde vovet at skifte leverandør til en lokal økologisk gårdbutik, hvor man forlangte det blå ned fra himlen for fem kilo gås. Men satsningen må siges at være vellykket. Gåsen smagte som nævnt godt, og den var ikke nær så fed, som man ellers tit oplever. Det betød også, at vi endte med at have langt flere rester, end vi plejer. Hvilket jeg ikke skal klage over.

Juletræet, som jeg var lidt bekymret for, er meget sødt. Det er nok det mest spinkle juletræ, vi nogensinde har haft. Men med ja-hatten på giver det bare lidt ekstra plads i stuen ...

Lige nu er Donnaen og Gemalen taget ud for at bytte en julegave. De må formodes at være væk i mindst et par timer, og imens var det meningen, at jeg skulle få et og andet fra hånden. Det går bare ikke så godt, for i stedet sidder jeg her og skribler.

Og desuden skal jeg lige ...