torsdag den 31. januar 2013

Vulkaner


Donnaen har netop lagt sidste hånd på sin geografirapport om jordens indre, jordskælv og vulkaner.

Det hører med til at gå i 7. klasse.

Der skal afleveres flere og flere større opgaver. Ikke bare danske stile, men også historie- og geografirapporter. 

Det kræver sin Donna.


Men det kræver altså også, at moderen opper sig gevaldigt. Samler sin underkæbe op og stiller sig til rådighed som coach og korrekturlæser.

Det gør hun gerne, moderen, for det er både sjovt og lærerigt at følge med og se, hvor meget større krav der stilles til ungerne idag. 


Der skal være styr på både opstilling, billeder og kilder. Den slags havde vi andre ikke en gang styr på i 3.g. Men vi skrev selvfølgelig også det meste i hånden eller - hvis det gik højt - på familiens rejseskrivemaskine. Hvorfor resultatet den gang også var derefter. Og layout et fremmedord ...


Nu er Donnaen og jeg nødt til at diskutere, om det er smart at bruge midterstilning til længere tekster. Det synes moderen så ikke, kan jeg godt afsløre. Og vi forholder os til sidetal og forside-illustrationer og meget mere.


Og det bliver dælme flot. Ligner meget lidt det gnidderværk, jeg afleverede i 7. klasse. Tror forresten slet ikke, at jeg afleverede andet end danske stile på det tidspunkt?

Så er der lige indholdet. 

Noget har Donnaen selvfølgelig lært i skolen, men det meste skal hun selv finde frem. Og her er nettet både en velsignelse og en forbandelse. Man kan slå ALT op. Omvendt er der 11.800.000 hits, hvis man googler 'vulkan'. Hvilket er lige i overkanten af, hvad man kan forholde sig fornuftigt til.


Donnaen gør vel som de fleste andre; kaster sig over de tre øverste hits og betragter dem som den endegyldige sandhed.


Det kan så være noget så frygtelig træls, når moderen stiller en hel masse irriterende spørgsmål, som kan være svære at svare på. 

Så begynder Donnaen selv at opføre sig som en lille vulkan; hun hvæser og hvisler, og man kan fornemme begyndende røg ud gennem ørerne. 

Og det bliver lynhurtigt værre, når moderen hjælpsomt mod-googler sig til andre hits med andre forklaringer og formuleringer. Et voldsomt udbrud er uundgåeligt. For det er død-uretfærdigt og helt og aldeles unfair sådan at skyde på Donnaens arbejde.

Hertil kan man så påpege, at Donnaen godt kunne blive bedre til at tage imod kritik. Der er plads til forbedringer, som man siger.

Men det er faktisk ikke særlig nemt at skulle aflevere rapporter om noget som helst. For hvordan skal man afgrænse og begrænse? Man kan hele tiden finde lidt mere, noget der er formuleret helt anderledes eller bare lidt anderledes. Illustrationer af samme ting, men forskelligt beskrevet. Og så videre. Det ER da svært.

Det må også være et hårdt job som lærer at skulle gennemgå og rette sådan en stabel rapporter. For hvor der før i tiden kun var ganske få kilder til rådighed, har ungerne her måske haft fat i hver deres tre, fem eller måske syv kilder, som - hvis der er bare en lille smule retfærdighed til - alle skal checkes, før en karakter kan gives.


Pyh!

Man kan det hele, men det er samtidig blevet meget mere indviklet.


Næh, det var noget andet, den gang jeg var barn.


Og nu føler jeg mig lige pludselig meget, meget gammel ...

Vi siger tak til papir-sponsoren.


tirsdag den 29. januar 2013

Slatten mandag, halvslatten tirsdag


Det blev mandag og tøvejr. Og endda solskin.

Så Fruen burde nærmest have slået flikflak af ren fornøjelse.

Not so.

Selv spandevis af kaffe kunne dårligt holde min hage over skrivebordshøjde.


På et tidspunkt spekulerede jeg på, om det var en ondartet virus, der var ved at sende mig vandret. Eller om det var gemen træthed.

Det var nok bare det sidste, for efter knap ti timers søvn ser verden igen nogenlunde almindelig ud her til morgen.

Hvoraf man kan udlede, at halvgamle koner skal have deres nattesøvn. Og ikke først ligge og rotere i timevis. Bare fordi. For derefter at blive vækket ved tre-tiden af Donnaen:


- Moar!


- Huh?

- Jeg tror, jeg har fået tinnitus!


Den slags oplysninger har jeg lidt svært ved at kapere midt om natten, så kedelige mor bad Donnaen gå pænt i seng igen. Hvilket hun heldigvis også gjorde, men den gode søvn var blevet afbrudt, og da vækkeuret ringede, var jeg meget lidt oplagt til at tage hul på en ny uge.

Slet ikke da Donnaen meddelte, at tinnitussen nu var blevet delvist afløst af ondt i ørerne ...


I modsætning til fx den Rejens stakkels lille Sveske, har Donnaen gudskelov ikke været ørebarn, så når hun pludselig som 13-årig står og klager over ondt i ørerne, bliver forældrene lidt i tvivl. 


Så afsted i skole.


En SMS allerede en time efter om mega-ondt i ørerne fik dog moderen på andre tanker. 

Så afsted til læge.

Lægen kunne dog ikke se andet end nogle trommehinder, der 'stod fint'. En podning fra svælget viste heller ikke noget, så beskeden var at 'se tiden an og eventuelt supplere med panodiler'. Hvilket vel bare er den mest irriterende besked at få. For hvad er det så lige, vi har gang i? Jeg vil helst vide besked, og jeg vil helst undgå 'bare' at hælde smertestillende tabletter i Donnaen, for så bliver det jo først umuligt at finde ud af, hvad der foregår.


Men det er så det, vi gør. Ser tiden an.

Heldigvis er Gemalen hjemme igen fra sin tur til Sjælland, så han har tjansen som sygepasser. Noget der heller ikke er så svært, når Donnaen egentlig har det meget godt, bortset fra ørerne altså.


Men nu må det gerne gå over.


For Donnaen har nu lært, at det kan være nødvendigt at tage hue på.