mandag den 21. december 2015

Bestillingsarbejde


Googler man broholmer, kan man blandt så meget andet læse, at racen har været brugt som vagthund.

Nu er Kamelen jo ikke nogen ren broholmer, men derimod en meget fin hulihæk-hund, og det kan måske forklare, at hun ikke syntes, hun skulle vælte huset, da der var ubudne gæster i kælderen. Måske synes hun ikke, at kælderen, hvor hun ikke må komme, er hendes domæne at forsvare. Eller også mente hun bare, at når Gemalen var hjemme, så havde han nok tjek på tingene.

Kamelen tog fejl. Og Gemalen tog fejl, hvis han havde troet, at han bare kunne ligge og snue den en torsdag formiddag (han er smaskforkølet), uden at der ville komme noget skidt ud af det.

Og det var især ham, det gik ud over.

Dem, der kender Gemalen, ved, at han har det nogenlunde med sine cykler som Gollum har det med Ringen.

Og nu er de væk! Tre gange My Precious stjålet ved højlys dag og nu på vej mod Østeuropa.

Det sidste er ikke bare noget, jeg fordomsfuldt mener, men faktisk hvad betjentene sagde, da de var ude og optage rapport.

De sagde også, at det givetvis var et bestillingsarbejde.

For Gemalen har fundet ud af, at han er nødt til at have en mountainbike, der tager lidt mere hensyn til hans gamle korpus. Noget med noget mere affjedring både her og der, og hvad ved jeg. Og skulle han købe nyt, måtte han også sælge brugt, og derfor har han haft et par af sine cykler til salg. Dels på facebook og dels på dba. Og især det sidste sted, mente politiet, kunne have inspireret tyvene til at aflægge os besøg.

Så nu er det slut med at sætte noget til salg dér. Det giver iøvrigt sig selv, for Gemalen har ikke længere noget at sælge ...

Gemalen er selvfølgelig sur.

Også over, at han ikke opdagede indbruddet.

Det er jeg faktisk meget godt tilfreds med, at han ikke gjorde. For hvis tyvene var parate til at løbe risikoen ved at bryde ind i fuldt dagslys, og mens der stod en bil parkeret i carporten, hvad ville de så ikke have været parate til, hvis Gemalen var kommet drønende med morgenkåben flagrende og højt løftet stegepande?

Æv!

Ud over en masse bøvl med tilkald af politi, kontakt til forsikringsselskab og besøg af skadesfirma for midlertidtig reparation af dør kommer Gemalen til at bruge tid på, at døren skal repareres eller helt udskiftes, og så kommer han helt sikkert til at bruge en hulans masse tid på at finde lige præcis de cykler, som han mener vil være de helt perfekte til ham til den helt rigtige pris.

Det er hvad det er.

Meget værre er den utryghed, der har bredt sig i det lille hjem.

For hvad nu?

Var det en engangsforeteelse, eller kommer de igen efter biler, hund og sparegrise? Var det virkelig et bestillingsarbejde, og sætter de sig nu og venter tre måneder, før de kommer igen og henter Gemalens erstatningskøb?

I den forbindelse er det heller ikke specielt rart at kunne læse om tyveriet i den lokale avis, for det føles nærmest som om, at der dermed bliver sat fokus på, at der er - om ikke andet så i hvert fald - dyre cykler at hente på adressen.

Især Donnaen er utryg.

Vi gør, hvad vi kan for at berolige hende. Forklarer hende, at Kamelen helt sikkert vil gø, så huset ryster, hvis der kommer fremmede ind i stueetagen, og hun ikke øjeblikkeligt bliver bedt om at holde mund. (Om hun også vil æde eventuelle ubudne gæster, er nok tvivlsomt, da hun er meget rar hund, men det ved andre jo ikke). 

Og så har Gemalen med øjeblikkelig virkning fået ændret alarmsystemet (sådan et har vi nemlig, men det har altid været slået fra, når vi var hjemme), så man kan skal-sikre kælderen for sig. Så er der da i det mindste 'gjort noget'.Nu skal vi så bare vænne os til at bruge det konsekvent. Lidt af en opgave for nogen, der i forvejen har haft svært ved overhovedet at huske at låse før sengetid. - Og som er sluppet godt fra det.

Velkommen til virkeligheden.


18 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Øv det er virkelig ikke rart. Jeg håber I får trygheden tilbage snart. Kh. Birgitte - og glædelig jul.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, de har været både frække og smarte :-(

Birgitte: Håber jeg også. Tak i lige måde :-)

Ellen sagde ...

ØV altså. Hvor er det synd for jer alle tre. Jeg kender det kun alt for godt, det med utrygheden, der nu indfinder sig. Det varer lige lidt, inden sådan en episode er fortrængt.
Jeg bliver, hver gang jeg hører den slags, forbavset over, hvor kolde i r.... den slags personager er - jeg tror virkelig det var heldigt, at din mand ikke opdagede dem.
To af mine fordomme er bekræftet: Den med østeuropæerne og at man ikke skal sælge noget gennem DBA.
Hos os i Sverige var politiet også sikre på, at det var en bestillingsopgave. Fra Estland. "Skaf indbo til et hjem. Tag også personlige fotografier - så ser det så autentisk ud."

Moster Tulle sagde ...

Øv, øv og atter øv.

Du får lige 3 historier om 3 hjertensgode Golden Retrievere som aldrig nogensinde gjorde nogen noget. Håber, de kan være med til at berolige prinsessen. Da vi havde alarm brugte vi altid skalsikringen om natten, hvilket gav en fin tryghed

Min barndomshund, som var god som dagen var lang viste sig at være en ondsindet djævel, da en elektriker engang havde fået lov til at låse sig ind i huset, hvor vuffen var alene hjemme. Hun gøede, knurrede, hvæsede og spruttede så den stakkels elektriker tog benene på nakken og nægtede at komme igen. Barndommens næste hund lå og sov i bryggerset, da en dum tyv valgte at haspe vinduet af og hoppe ind over køkkenbordet, lige ned i hunden. Hunden gøede, min bror, der sov på 1. sal vågnede og tyven tog flugten. Også her en Golden som ellers aldrig gjorde noget som helst mod nogen. Og så var der min gamle Mormor, der også havde en Golden, en stor skøn bamse med det blideste sind - indtil den dag, min mormor blev mødt af en gammel skolekammerat, som lidt voldsomt (efter hundens mening) gav hende et kæmpe kram. Så stillede han sig på bagbenene op af manden og knurrede det bedste han havde lært - ingen skulle røre hans "mor".

Jeg er sikker på Kamelen nok skal passe på, hvis det virkelig gælder - måske i skal lade den få kælderen med i territoriet?

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja Øv! Mest for de to andre. Jeg er bestemt mindst ramt. Ja, jeg får også helt kvalme ved tanken om, at Gemalen havde opdaget dem :-( Desværre en fed streg under fordommene. Den med de personlige fotografier har jeg ikke hørt før. Den er da virkelig træls.

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Ja, meget øv! Fine historier om de tre rare, gyldne hunde. Men igen af dem satte tænderne i nogen. Og sådan tror jeg også, det vil være her. Det ville så blandt andet kræve, at dørene til kælderen ikke var lukkede. Hvilket de er, fordi der er meget koldere end i resten af huset. Gemalen mente også et kort, uovervejet øjeblik, at Kamelen skulle bo i kælderen, men så ville hun jo ikke kunne komme op, så det blev lynhurtigt droppet igen. Hun skal bo på samme etage som os andre, og så er jeg også sikker på, at hun vil tage affære, hvis nødvendigt :-)

www.skøreliv.dk sagde ...

Det er eddergodyleme altså klamt! Jeg kan ikke tænke mig til noget værre end, at der har været andre mennesker inde og rode i ens ting, og jeg kan godt forstå man er utryg bagefter! Jeg håber I snart får styr på det, og at der ikke kommer en gentagelse, som I frygter. Rigtig god jul til jer på trods af denne trælse, trælse oplevelse.....
Kærligst mor-monsteret fra Skøre liv.

Mette sagde ...

Åh nej, og hvor frækt og ubehageligt det skete ved højlys dag. Åh, håber det føles tryggere hurtigt og gemalen får nogle fede cykler. Rigtig glædelig jul som det forhåbentlig bliver for jer, selvom I lige har haft en rigtig irriterende oplevelse. Kh Mette.

Inge sagde ...

Øv øv øv og atter øv, det er SÅ gennemført træls, når man ikke føler sig sikker i eget hjem. Jeg har engang ligget og sovet ovenpå mens der var indbrud i stueetagen.. Dengang var det B&O der var målet, endda indtil flere gange. Der gik en rum tid før jeg sov trygt igen, men heldigvis fortrænger man det efterhånden, og specielt når I har Kamelen som vagthund omkring jer.

Fruen i Midten sagde ...

Mor-monster: De har heldigvis ikke været rigtigt inde og rode. De har stort set kunnet se udefra, hvad de skulle tage. Og det har de så gjort. Jeg tror ikke, de kommer efter mere. Men måske efter erstatningscyklerne. Men Gemalen har lovet at rykke rundt på tingene, så det ikke bliver som at kigge på et udstillingsvindue i fremtiden. Tak i lige måde :-)

Mette: På sin vis er det måske ikke så slemt som at ligge og sove, mens der er indbrud? Ved det ikke. Ja, det vil være dejligt. Tak i lige måde :-)

Inge: 'Flere omgange' lyder bestemt ikke rart :-( Vi sætter vores lid til Kamelen som tryghedsskabende garant for, at ingen render med noget i stueetagen.

Kisser sagde ...

Puha, væmmelig oplevelse.
Bare tanken om at "nogen" har været inde i ens hus... det er næsten ikke at tænke tanken til ende.
Og så ved højlys dag.
Hvorfor er det så svært at kende forskel på dit og mit?

@ sagde ...

Åh nej altså Midterfrue. Jeg hørte om det i lokalradioen, hvor de så også efterlyste cyklerne med detaljerede beskrivelser. Tænkte at det var godt at det ikke var Gemalen. Men det var det! Argh. Altså. PisLortØv.
Kan s.å. godt forstå Donnaen. Og det med om de kommer igen, når nyanskaffelserne er på plads. Nej nej nej. Godt I har gjort noget mht. skal-alarm. Men det tager jo ikke utrygheden ved at de er kolde over for risici. Argh. Altså. PisLortØv.
Håber juletrygheden/stemningen/følelsen kan indfinde sig i løbet af de næste par dage.

Lene sagde ...

Øv for en slem oplevelse, og jeg er også glad for at din mand ikke hørte det. Mon ikke alarmen er med til at forhindre det næste gang. Håber I snart får lagt oplevelsen bag jer og kan fejre julen i fred og ro.

Pia sagde ...

Øv, hvor er det træls. Her i omegnen er vi frygtelig meget plaget af indbrud og tyverier. Herfra er de jo hurtigt over grænsen med tyvekosterne. Heldigvis har vi ikke selv været udsat for andet end forsøg på et biltyveri, som genboen hjalp os med at stoppe og derfor heller aldrig følt os utrygge, men alligevel Har vi haft alarm i huset i mange år, fordi vi gerne vil have lov at beholde vore ting. Ingen kan altså bevæge sig her i huset når vi er gået i seng, uden at alarmen aktiveres. Dørene i huset er låst døgnet rundt, hvis vi ikke lige sidder i køkkenet, hvor vi kan se og høre alt. Sørgeligt at livet er sådan, men man kan vænne sig til meget.

Fruen i Midten sagde ...

Kisser: Væmmeligt, ja! Desværre er der bare nogen, der lader hånt om det der med dit og mit, og der er jo tydeligvis et marked for det stjålne varer i 'den anden ende'.

Liv: Åh jo, altså. Også radioen?! Det havde hverken Gemalen eller jeg hørt, men det forklarer jo, at set gud og hvermand ved, at Gemalen har fået stjålet sine cykler. De har selvfølgelig ondt af ham, men faktisk ville jeg foretrække, at det ikke blev blæst ud på den måde. Nu er vi jo heldigvis alle hjemme mere eller mindre hele tiden de næste små 14 dage, så mon ikke der falder ro på.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Måske vil det kunne afskrække nogen, at alarmen går i gang. På den anden side vidste disse tyve ikke, at alarmen ikke var slået til, men de var alligevel parate til at løbe risikoen :-( Håber jeg også.

Pia: Ja øv! Jeg vidste slet ikke, at I er specielt hårdt ramte mht. indbrud og tyverier i jeres område. Men det giver måske meget god mening. Det er nok i virkeligheden ikke indrejsekontrol, men udrejsekontrol, vi skal have noget mere af, hvis man virkelig vil ondet til livs. Ja, man kan - og skal - vænne sig til meget :-(

Laika sagde ...

Øv øv og tre gange øv, hvor er det surt. Håber alligevel at I alle får en dejlig jul :)

Fruen i Midten sagde ...

Ja, surt med surt på. Men vi fik en dejlig jul. Og det gjorde I forhåbentlig også? :-)