Selve flytningen forløb smertefrit, og så sad vi nok så fint i vores nye kontorer.
Mere plads er skønt, men giver nogle udfordringer, som ikke lige var blevet taget med i betragtning.
Alle stationære medarbejdere har fået en stationær telefon. Det var bare pludselig ikke helt godt nok. For vi kunne ikke høre en eneste telefon, hvis vi gik ud i køkkenet. Så der måtte i al hast indkøbes en ekstra. Nu kan vi høre telefonen i køkkenet, men stadig ikke på lageret ...
På andre områder føles det også næsten som at flytte hjemmefra og opdage, at tandpastatuber ikke er noget, som bare gror i skuffen under håndvasken. Vi skal selv forholde os til ting, som andre (ikke vores mor, men udlejer) plejede at tage sig af.
Affald for eksempel.
En skraldespand blev rekvireret, og den helt STORE udfordring bliver nu at huske at sætte den ud til tømning hver anden torsdag. Desuden kan vi konstatere, at vi ikke bare kan nøjes med en enkelt skraldespand. Vi skal også have gang i noget med afhentning af papir og pap. På kommunens hjemmeside kunne jeg se, at papirindsamling var helt gratis og pap næsten.
- Hallo, vi vil gerne have en affaldsbeholder til papir og en anden til pap, ringede jeg pænt til kommunens affaldscenter.
- Jeres virksomhed er en erhvervsvirksomhed ikk'? spurgte en venlig mand i den anden ende.
- Øh jo??
- Så kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
- Hvad?? Jeg har lige set på jeres hjemmeside, under erhverv, at I tilbyder gratis papirafhentning og en næsten gratis ordning for pap.
- Jamen, det er kun til offentlige institutioner og lignende. Ikke til rigtige erhvervs-erhvervsvirksomheder. Det har Folketinget bestemt.
Herefter fulgte en lang redegørelse for, hvad det egentlig var, Folketingen havde vedtaget. Og hvor dumt det var. Og hvor konkurrencedygtig kommunen ville være, hvis den fik lov.
- Kan du så slet ikke hjælpe mig?
- Jo, jeg kan da fortælle dig, hvem du skal ringe til, svarede den venlige mand.
Og det gjorde han så. Og nu har jeg haft besøg af Hans, som er miljøkonsulent i 'en af Danmarks førende miljøvirksomheder inden for affaldshåndtering'. Han spurgte lidt ind til mængden af vores affald. Hvortil jeg kun kunne slå beklagende ud med hænderne, at det vidste jeg altså overhovedet ikke, for det har vi jo aldrig skullet forholde os til.
- I får en papirspand og en papspand, og så tømmer vi på opkald, ind til vi ved, hvad vi snakker om, afgjorde Hans.
Sådan bliver det så. Rengøringen fungerer, og vinduespudseren har været her. Nu mangler vi lige plantemanden, men ellers varer det vist ikke ret længe, før der også bliver tid til de mere almindelige arbejdsrutiner.
Med mindre altså, at der er noget andet, vi ikke lige har taget højde for.
 |
| Affald, affald. |
16 kommentarer:
Forhåbentlig varer det ikke for længe inden I har fundet jer til rette og føler jer hjemme igen.
Det er hårdt at flytte et verdensfirma. Håber I snart oplever det som at være hjemme.. :-)
Der er sandelig meget, regeringen må tage skylden for :-D
Jeg kalder det bare bureaukrati, men forhåbentlig finder I ud af det hele, inden der er gået alt for længe.
Susanne: Vi føler os heldigvis ret godt hjemme :-) Men der er hele tiden et eller andet, der ikke bare fungerer, uden at nogen gør noget.
Inge: Det er det nemlig ;-) Hvis det nu var et kanonstort firma, ville der nok være nedsat en eller anden projektgruppe til at forestå alle praktikaliteter. Her er det blevet ordnet sådan lidt med venstre hånd, og det kan ind i mellem mærkes ...
Ellen: Ja, og jeg ved ikke en gang, om det er den nuværende eller en tidligere ;-) Han var simpelthen så skæg at snakke med, fordi det åbenbart var hans kæphest, og i løbet af nul komma ingen tid havde han talt sig varm.
Jeg føler med dig. For 7 år siden flyttede vi afdelingen fra sygehus Nord til sygehus Syd. For 4 år siden flyttede vi så tilbage i nyrenoveret afdeling. Om to måneder flytter vi afdelingen på Syd igen.Jeg er så glad for at vi har fordelt os på grupper, så vi får tænkt på det hele :-)
smiler, ja det er ikke nemt at flytte " hjemmefra " og selv sørge for det hele :D
Jeg har været igennem flere flytninger på mit arbejde - det er virkelig hårdt. Ved en af flytningerne blev vi udstyret med mobiltelefoner i stedet for fastnettelefoner, og det var faktisk endnu en stressfaktor ...
Hvis der dukker andre ting op, så klarer i nok også det ;-D
Lene: Frem og tilbage og frem igen! Pyh, det kan man da godt blive lidt træt af. Kan godt forstå, at du er SÅ glad for jeres gruppeopdeling, så I forhåbentlig husker det hele - på forhånd :-)
Jonna: Næh, det er nærmest forbløffende svært ;-)
Madame: Det er hårdt at flytte. Især hvis den dybe tallerken først skal opfindes undervejs. Ingen telefoner duer ikke, men mobiltelefoner med nye numre til alle mand er nok heller ikke lykken.
Rejen: Selvfølgelig gør der det, og selvfølgelig gør vi det ;-)
Nu er vi jo hele TO verdensfirmaer - fordi vi har ét hver. Min mands fik på et tidspunkt en regning for det affald, han som erhvervsvirksomhed afleverede på genbrugspladsen. Da jeg sagde (som sandt er) at han aldrig var på genbrugspladsen, fordi alt fremstilles digitalt, og maskiner bliver genbrugt/foræret væk - men det var lige meget. Et gebyr er et gebyr... (??!)
Snart er dere hjemmekjære og finner rutiner med papir og papp og planter.
Men byråkratiet og politiske god-dag-mann-øksekaft-forordninger kan man unnvære.
Mormorklem :)
Her på øerne har vi i flere år kæmpet med emnet affald. Hvis bare en virksom har et CVR-nr. bliver der opkrævet affaldstømning, og det kan man ikke komme udenom. Jeg sidder med flere virksomheder, men har kun et kontor, og der er ingen pardon. Heller ikke selvom vi lejer containere udenom kommunen og betaler dem for bortkørsel af byggeaffald, tom kemiemballage, og rent pap. Disse firmaer har endda kørt sag mod kommunen, også fra butikkerne hvor jeg blev opsagt.
Pyha, den griber on sig den flytning. Forhåbentlig er det hele snart på plads, så I kan nyde de nye og større omgivelser i verdensfirmaet.
Godt at ferien nu er på plads og jeg glæder mig til at læse hvordan der er i det sydlige Polen, hvor jeg aldrig har været.
Mia: Det der erhvervsaffaldsgebyr håndteres vist ret håndfast mange steder. Jeg kan ikke huske, hvordan det egentlig endte her, så jeg skal ikke gøre mig klog på det. Men tåbeligt er det i hvert fald, når man ikke kan finde ud af at skelne mellem virksomheder med en reel affaldsmængde og dem uden.
Mormor: Ja, vi skal nok finde ind i rutinerne igen. Men det mest fjollede bureaukrati kunne vi godt undvære. Vi kan sagtens nøjes med vores egne forglemmelser ;-) Klem tilbage.
Pia: Er der noget, jeg hader, er det når almindelig sund fornuft ikke kan bøje fjollede regler. I har ikke noget reelt skraldebehov, men pålægges i virkeligheden bare en ekstra skat. Surt :-(
Annette: Jeg synes bare, det er de særeste ting, vi er nødt til at bruge uforholdsmæssig medget tid på, men det kan da heldigvis ikke vare ved?
Jeg glæder mig også til det sydlige Polen. - Og håber at kunne punktere Ellens fordomme fuldstændigt ;-)
Send en kommentar