Søndagsgrublerier på en mandag

 

Jeg er stadig snottet.

 

På den ucharmerende måde, hvor jeg godt kan tage på arbejde, men nok egentlig, ud fra en sundhedsmæssig betragtning, burde blive hjemme..

 

Og tingene derfor ligesom ikke rigtigt glider på samme måde som ellers.

 

I særdeleshed ikke hjemme, hvor jeg synker træt sammen og bare har mest lyst til at blive opvartet.

 

Men det synes både Gemalen og Pigebarnet så også, at de skal. Opvartes altså. For nu har de jo skullet sørge for 'det hele' i to dage, mens jeg har ligget under dynen og været utilnærmelig.

 

Der er derfor tegn på krise i både garderobe- og køleskab.

 

- Moar, jeg har ingen rene bluser, klager Pigebarnet.

 

Det er ikke helt i overensstemmelse med sandheden, der snarere er, at der ikke er en eneste af bluserne i skabet, som det behager den unge dame at tage på.

 

Men bevares, der skal vaskes. Og stryges. Og købes ind. Og laves mad.

 

Og det bliver der så. Det hele foregår bare i slow motion og i et omfang, der bedst kan betegnes som utilstrækkeligt.

 

Hvilket selvfølgelig har den kedelige konsekvens, at der skal mindst en weekend til, før efterslæbet er nogenlunde neutraliseret.

 

Mens Pigebarnet passede sit teater, og Gemalen kørte rundt i de midtjyske landskaber på sin landevejsged, kunne Fruen således blandt andet fornøje sig med et vaske- og strygeprojekt på størrelse med Himmelbjerget.

 

Det føltes lidt uretfærdigt.

 

Men det føltes også lidt godt at være nogenlunde fuldstændig uundværlig..