Man skal passe på med at generalisere. Og med at være for kategorisk. Og uretfærdig.
Lige nu har jeg tænkt mig at gøre/være det hele.
For jeg er gået i brædderne med 'noget', som jeg ikke helt ved, hvad er. Har sovet i halvandet døgn og er nu stået op, øm og mørbanket i hele kroppen.
Stakkels mig.
Men det er slet ikke det, det handler om.
Det handler om, at når en af os bliver ramt af snot eller influenza, ser hele familien sig om efter en syndebuk.
Det er ret fjollet, for det er jo nærmest kun, hvis man har kysset med en, der er forkølet eller har influenza, at man med særlig stor sandsynlighed kan sige, at det er lige præcis ham eller hende, man har sin virus fra..
Vi gør det bare alligevel. Ikke kysser altså. Men leder efter syndebukke.
Og denne gang, er det eneste, jeg har gjort, som Gemalen og Pigebarnet ikke også har gjort, at spise cirka dobbelt så meget kage som dem.
Til sønderjysk kaffebord på Kommandørgården på Rømø. I lørdags.
For da de rejste sig for at tage en tur i poolen, blev Fruen siddende og tog sig lige en ekstra kop kaffe og lidt ret meget mere kage.
Det var dumt. Dobbelt dumt.
Først resulterede det selvfølgelig i gemen overspisning, så der dårligt var plads til aftenens menu.
Dernæst sidder jeg nu med fornemmelsen af, at en eller anden nok er kommet til at nyse ud over kagerne, og at det er derfor, jeg er blevet sendt til tælling.
Har jeg først fået sådan en ide, er det ikke nemt at komme af med den igen. Så jeg er bange for, at der skal gå m-e-g-e-t lang tid, før jeg igen skal til sønderjysk kaffebord.
Det er ret surt for en, der er ret glad for kager..
Og Rømø?
Rømø var så kedelig, at det blot blev til et hak på listen over danske øer, der skal besøges, inden Pigebarnet flytter hjemmefra.
Uretfærdigt?
Givetvis.
Givetvis.
10 kommentarer:
Rigtig god bedring! Du kan tro, jeg forstår dig, når du fortæller, at du har lyst til at skyde skylden på nogen eller noget. Her hos os fik husbond for nogle år siden en alvorlig madforgiftning, og vi gjorde alt for at finde synderen - men det lykkedes desværre aldrig.
Men nu er du altså næsten kureret for lysten til sønderjyske kaffeborde :-)
Øv sådan noget griseri at nyse dårligdom udover kager!!!!...God bedring...;-)
Madame: Tak. - Madforgiftning er slemt, og rigtig slemt, når man ikke finder årsagen. Håber din husbond kom igennem det uden men..?
Og ja, jeg er kureret for lysten til kage-buffet'er i lang tid, tror jeg.
Reje: Jeg ved det jo ikke, tror bare, at nogen må have nyst eller hostet på kagerne. Og bare at 'tro' er jo slemt nok i denne sammenhæng :-( .. Tak.
Ville lige til at sige (eller skrive :-) at man altså ikke bliver syg af at spise kage, i det mindste ikke forkølet ;-)
Her har vi også lidt den samme mani, men jeg tror altså mere på den der med at mange (ikke dig selvfølgelig ;-) glemmer at vaske hænder når de er syge.
Det er mange år siden at jeg har været på Rømø. Du skulle have taget til Fanø istedet og besøge Sønderho :-)
God bedring!
Noe eller noen må man ha å klandre.
Så hvorfor ikke kakene???
Ha en god kveld.
Det hjælper altid lidt at have en syndebuk, og kagerne er sikkert ligeglade :-)
God bedring
Lene: Måske har du ret. Men hvad så, hvis ham før mig (ved kagebordet altså) har holdt sig for munden, da han hostede og derefter har taget om kageskeen, som jeg så har holdt om (med min helt rene hånd)?? På den måde er det måske kagernes skyld alligevel ;-)
Sønderho er et dejligt sted. Fanø har dog den ulempe, at man skal sejle dertil..
Og tak.
Mormor: Det er altid godt at finde en syndebuk, så det ikke er ens egen skyld det hele. Også god aften til dig :-)
Pia: Du har så inderligt ret :-D Tak.
Så er det altså ikke Rømø, man skal flytte til for at få opfyldt øbo-drømmen :)
Kone bag Hæk: Folk er jo forskellige, men nej Rømø er ikke lige mit første-valg, hvis jeg skulle være øbo :-/
Haha, du lyder som min mand, han kan også finde smittefare overalt... men du har også ret! ;-)
Send en kommentar