mandag den 20. juni 2016

Aflysning


Sankt Hans er aflyst!

Så magtfuld er den lokale grundejerforening, at man ikke nøjes med at aflyse den ellers så traditionelle sankthans-fest, men simpelthen aflyser hele Sankt Hans.

Det står lidt hen i det uvisse - i hvert fald for mig - om man har besluttet sig for at af-kanonisere Johannes Døberen eller bare synes, det er noget fis at fejre en mand, der alligevel er død for flere tusind år siden?

Bortset fra det kan jeg godt følge de ærede bestyrelsesmedlemmer, for hvad er sankthans-aften i forhold til de gode gamle dage?

Ikke blot de gode helt gamle dage; dengang Drachmann skrev sin midsommersang og Krøyer malede, hvordan hele toppen af datidens pop var til sankthans-bål, men også de relativt nære gode gamle dage, da jeg var barn, og hele familien hvert år blev inviteret til en kæmpe fest hos gode venner, og hvor det ikke skortede på god mad og sodavand (jeg var jo barn, ikk'), et enormt bål, ponyer vi kunne ride på i aftenskumringen, lune nætter og mosekonebryg over engene.

Så blev vennerne skilt og flyttede, og jeg blev voksen, og sankthans-aften var ikke noget, jeg gik synderligt meget op i. Men da Gemalen og jeg for snart tyve år siden flyttede til det midtjyske og ind på en meget selskabeligt anlagt vej, fik sankthans-aften et come back med alle de rette ingredienser af godt vejr, bål, mad og vin og hygge i godt selskab.

Og mindreårige børn, der klokken alt for sent sad ude midt på vejen og spiste popcorn og ristede skumfiduser. Ingen tænkte på at smide ungerne i seng, for de skulle ikke op og i skole næste dag. Og de voksne, der næste dag skulle på arbejde, var selv ude om det ...

Men så rykkede man på skoleferien, og jeg kan ikke huske begrundelsen, men den kedelige bivirkning er i hvert fald, at sankthans-aften ikke længere rigtigt er noget, som man kan enes om at fejre. Børnene skal i seng, og bålet derfor tændes, mens det stadig er højlys dag, hvilket bare ikke er særlig sjovt.

De sidste par år har sankthans-bålet således været brændt fuldstændigt ned og folk gået hjem, før klokken blev ni.

Og nu har grundejerforeningen taget konsekvensen og aflyst det hele. Både bål og båltale, trompetorkester og fællessang. Hele Sankt Hans simpelthen. Og der er sat skilte op på bålpladsen, hvor man, netop grundet aflysningen, bedes undlade at smide sit haveaffald.

Det har dog ikke forhindret nogen i at læsse et helt læs afklippede kirkegårdsplante-grene af og genplante skiltet oven i bunken.

En lidt overraskende handling synes jeg, og nu venter jeg spændt på, om det skyldes, at der er nogen, der vil afbrænde deres eget lille sankthans-bål, eller om de bare ikke kunne overskue at vende traileren og køre hjem igen med fuldt læs.

Det finder jeg ud af på torsdag.



tirsdag den 14. juni 2016

En duft af tysk motorvejstoilet


- Den her bodylotion må du altså gerne få, sagde Donnaen forleden generøst.

- Tak, skat.

- Ja, for jeg kan ikke tåle den, fortsatte Donnaen, som er temmelig sart og helst skal holde sig til allergivenlige og mere eller mindre duftneutrale produkter.

Jeg kan derimod tåle det meste og prøvede derfor straks min nye bodylotion på de soltørre stolper, jeg har i stedet for underben. Og blød, fed og lækker var den.

- Den lugter altså ikke særlig godt, sagde Donnaen, da jeg havde smurt begge skinneben godt og grundigt.

- Njah, lidt af gamle damer? medgav jeg.

- Nej, den lugter af tyske toiletter. Stinker faktisk, afgjorde Donnaen.

Og hun havde ret. Denne dyre bodylotion (af anerkendt mærke), som hun heldigvis kun havde fået en mindre prøve af, lugter fuldstændig som når man træder ind på de store dametoiletter, der er i forbindelse med motorvejsrestauranterne langs den tyske Autobahn.

En gennemtrængende lugt af effektiv, tysk renlighed.

Måske ikke lige det, man forbinder med lækker bodylotion.

- Puh, hvor du stadig lugter, sagde Donnaen, da hun en lille time senere passerede gennem spisestuen, hvor jeg sad i shorts og med benene oppe og læste.

- Det er der ligesom ikke noget at gøre ved nu, svarede jeg beklagende.

I stedet lovede jeg kun at smøre skinneben, og kun når jeg skulle have lange bukser på, og kun når jeg skulle på arbejde.

Så kunne det vel godt godt gå. Tænkte jeg.

Men nej.

- Hvem er det, vi har besøg af? spurgte min kollega.

- Det er altså en hamper aftershave, han bruger, tilføjede han.

- Har du slet ikke bemærket det?

Næh, det havde jeg jo ikke. Hvilket selvfølgelig skyldtes, at det nok slet ikke var gæsten og hans aftershave, men mine hænder (og skinneben), der lugtede.

- Jeps, det er dig, sagde kollegaen og knækkede sammen af grin.

Så nu ryger den bodylotion altså ud.

For jeg vil ikke gå rundt og lugte som et tysk motorvejstoilet.

Det undrer mig bare en hel del, at nogen åbenbart er parate til at betale penge for at gøre lige netop det.

Jeg ser det for mig; damen der kommer ind for at købe en ny parfume:

- Så gerne Frue, er der nogen bestemt duft, De har i tankerne?

-Ja, noget sofistikeret, noget i retning af tysk motorvejstoilet ...