Krible-krable - Bwadr!

 

Adr bwadr!

 

Jeg har lige strøget en ørentvist! Altså noget af den. Den kom kravlende ud af et ærme i halvstrøget, halvdød tilstand. Nu er den heldød. Ærmet sad - sidder stadig - på en af Pigebarnets bluser. Men hun får ikke noget at vide, for så skal blusen mindst kogevaskes, før den kan bruges igen. Og allerbedst ville det nok være bare helt at udskifte blusen med en ny ikke-ørentviste-befængt en af slagsen.

Pigebarnet hader krible-krable dyr af alle slags. Jeg hader mest edderkopper.

Det er lidt besværligt, når det lige nu vrimler med alle mulige insekter alle mulige og umulige steder. Når avisen hentes ind om morgenen, bliver jeg viklet ind i spindelvæv. Når cyklerne findes frem, får vi edderkopper i hår og cykelhjelme. Og vasketøjet er som allerede nævnt fyldt med ørentviste.

Og det er bare de ude-boende. Værre er det med dem indendøre. Når husomstyrtende hvin splintrer luften, ved både Gemalen og jeg, at Pigebarnet har mødt en af de pony-store edderkopper, der foretrækker netop hendes værelse som deres opholdssted. Så må Gemalen vise sit værd som kriger, jæger og kvindernes beskytter og nedlægge bæstet, før livet igen kan gå sin vante gang.

Det er jo fint. Så længe Gemalen er hjemme. Hvilket han jo ikke altid er..

Så kan Fruen godt pakke sine edderkoppe-aversioner væk og finde et passende mordvåben frem. Mao-sko er gode. Men udsplattet edderkop på mao-sko er til gengæld ulækkert.

Ganske upraktisk er det også, at vi har katedral-agtigt højt til loftet, hvorfor edderkopperne ganske ofte sidder uden for almindelig nå-højde. Det gør de selvfølgelig også, når Gemalen er hjemme. Men i modsætning til mig, kan han styre vores teleskop-kost og er villig til at indlede en hidsig jagt på den nedfaldne, halvdøde men stadigt ganske mobile edderkop.

Er Gemalen ikke hjemme, er der kun én ting at gøre. (Vi har ikke råd til at flytte på hotel). Vi indgår våbenhvile; edderkopperne og jeg. Pigebarnet betragter mig skeptisk og spørger, hvordan jeg kan være sikker på, at edderkopperne holder deres del af aftalen? Her kommer så en halv-hjertet, men hel-lang forklaring om, at edderkopper i vikreligheden slet ikke kan li' mennesker og slet ikke har lyst til at gå rundt på vores dyne om natten..

Pigebarnet tror ikke på mig, men snakker jeg længe nok, bliver hun alligevel til sidst for træt til at gide yderligere diskussion.



Et af bæsterne! Lynskudt få sekunder før
mao-skoen gjorde det af med den..



SUK for en mandag..

Der er mandage - og så er der mandage..

Mandage, hvor alting går skævt, og jeg får myoser og ondt i hovedet og af mig selv, bare fordi.

Dette er helt sikkert en af de mandage, hvor det hele bare er ØV, allerede inden dynen forlades.

Først ringede vækkeuret, længe før jeg var færdig med at sove..

Så var pasagen til mit midlertidige garderobeskab blokeret af cykelhjul, müslien var helt forkert, og Pigebarnets drikkedunk blevet væk. Sidstnævne forhold udløste almindelig panik, og hårdnakkede påstande fløj gennem den ellers så stille morgenluft.

Ringvejen var dobbelt så fyldt med halvt så hurtige biler som sædvanligt. Og da det endelig lykkedes mig at slæbe mig op ad trappen og ind på kontoret, manglende den liflige duft af kaffe. Kontorets morgenfriske kaffebrygger havde tilladt sig at tage direkte til møde ude i byen i stedet for at sørge for mit velbefindende.

Så - suk - jeg måtte selv igang med kaffemaskinen. Omsider var kaffen færdig, men lander af uransagelige årsager ud over mine sko i stedet for i mit krus.

Og sådan er det bare gået slag i slag hele dagen. Behøver jeg at nævne, at jeg valgte den forkerte kassekø i supermarkedet, at vasketøjet var faldet ned, og at jeg glemte at ringe til tandlægen, selvom jeg havde lovet det?

Nu sidder jeg og overvejer, om jeg skal sidde på hænderne resten af dagen for at undgå yderligere kvababbelser eller bare give op med det samme og gå direkte i seng klokken halv syv?

PS: Dette indlæg skulle selvfølgelig være udgivet mandag aften. Men fuldstændig i tråd med dagen iøvrigt, kunne jeg ikke få teknikken til at du. Her tirsdag formiddag er der ikke noget i vejen..