torsdag den 30. august 2012

Lægelatin


Tanken er jo god nok.

At man som (voksen) borger har ret til at se sin patientjournal.

Så man kan se alt, hvad læger og plejepersonale iøvrigt har tænkt, troet og gjort i forbindelse med en indlæggelse eller et andet sygdomsforløb.

Men en ting er de gode intentioner. Noget andet er virkeligheden.

Jeg har fået fingre i Morbror M's patientjournal.

Morbror M er forlængst blevet udskrevet, men nogle løse ender hang tilsyneladende og blafrede i vinden, og måske kunne patientjournalen give nogle svar.

Tænkte jeg. Naivt. Skulle det vise sig.

Patientjournaler er ikke for hvide mennesker. Eller for sorte, gule, røde eller chokoladebrune for den sags skyld.

Patientjournaler er skrevet af læger og plejepersonale for læger og plejepersonale. Selvfølgelig er de det. Patientjournalen er jo et vigtigt arbejdsredskab.

Det betyder desværre bare, at vi andre ikke forstår en bjælde. Fordi patientjournalen er fyldt med lægelatin og mystiske udtryk og underlige forkortelser.

Således også Morbror M's journal, der var fuldstændig ulæselig ved første gennemlæsning.

Nu var der bare det, at Fruen havde sat sig i hovedet, at hun VILLE forstå. Stædighed er normalt en af Fruens spidskompetencer, men projekt forstå-Morbror Ms-patientjournal er måske så meget op ad bakke, at selv stædighed ikke helt forslår. På trods af længerevarende uddannelse og rimelig god sprogforståelse er det bare svært med svært på.

Google er dog en stor hjælp. Nu ved jeg for eksempel, at anamnese betyder sygehistorie. At lypotomi er det samme som besvimelse, og at takykardi handler om hjerterytmeforstyrrelse. Oven på det var det måske ikke umiddelbart forventeligt, at ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, men det gør det ...

Og så fremdeles. Side op og side ned. Ved cirka femte gennemlæsning er jeg så langt, at jeg kan læse sammenhængende. Og forstå det meste. Det meste er ikke det samme som det hele. Der er stadig passager, jeg ikke forstår. Og jeg er især ikke sikker på, at jeg overhovedet har gennemskuet, hvor guldkornene befinder sig.

Derfor er det også svært at vide, om der er noget jeg bør spørge ind til.

Og man kan ikke få svar på noget, som man ikke en gang kan finde ud af at spørge om ...

Hvilket jeg synes er en lille smule problematisk.

- Undskyld, er der en læge tilstede?

17 kommentarer:

Inge sagde ...

Nej det er bestemt ikke nemt at læse og forstå patientjournaler. De gange vi har haft brug for det, har vi spurgt egen læge eller familiemedlemmets læge, og fået god hjælp fra dem til at gennemskue, hvad der rent faktisk står i journalen.

Stegemüller sagde ...

Du har helt ret i, at journalen er lægernes og behandlernes indbyrdes arbejdsredskab, som vi andre så kan få lov at kigge i. Det er rigtig svært at forstå fagsproget og der skal lang tids træning til før man bare kan hakke sig nogenlunde igennem det. Jeg synes, at Inges forslag om at kontakte egen læge er et supergodt forslag.

Rejen sagde ...

Tror heller ikke jeg ville forstå ret meget af det, og det ville være godt at få hjælp som Inge skriver..;-D

Madame sagde ...

Det bekræfter mine fordomme om sygdomsvæsenet - kodesprog, indspisthed - men aktindsigt må betyde ret til også at forstå. Jeg synes, du skal spørge morbror M's egen læge.

Fruen i Midten sagde ...

Inge og Stegemüller og Reje: I har naturligvis ret alle tre. Man kan gå til egen læge. Eller til de læger, man måske er heldig at have i familien eller omgangskredsen. Vi har begge dele, og vi skal nok få styr på de løse ender :-) Min pointe er, at det er møgsvært og kræver meget ressourcestærke patienter og/eller pårørende at følge noget til dørs. Noget som ikke alle er. Og slet ikke, hvis de er syge, bekymrede eller kede af det ...

Madame: Som nævnt ovenfor, skal vi nok få bundet de manglende sløjfer :-)Jeg tror ikke, at der er tale om bevidst indspisthed. Men i nogle sammenhænge måske om manglende forståelse for såkaldt almindelige menneskers mulighed for at forstå det skrevne. Eller det talte for den sags skyld. Det kræver ret mange ressourcer, som vi - vil jeg da mene - heldigvis har, men som andre måske mangler.

Anonym sagde ...

Næ desværre kan jeg ikke fremskaffe en læge,men måske en lægesekretær og måske er der slet ingen guldkorn i den lægejournal.. Måske du kan få din brors læge til at oversætte journalen til ganske almindelig forståeligt dansk, på fortovsplan ;O)

Fruen i Midten sagde ...

Fru Ipsen: Morbror M går nok til egen læge, hvis han føler for det. Og jeg kan sagten finden nogen, der bør kunne forklare mig, hvad der står. Det irriterer mig bare, at jeg ikke selv kan :-(

Anonym sagde ...

Desværre ikke lige her - men du har ret til aktindsigt og i den ret indgår faktisk at en læge skal(!) gennemgå journalen med dig.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, men det skal man VIDE, ellers efterspørger man det jo ikke!! Og det er det, jeg harcelerer over. Man skal være helt fremme i skoene for at følge med. Er man ikke ikke det, bliver man lynhurtigt hægtet af. Sygehusvæsenet er ikke for de ressourcesvage :-(

Annemor sagde ...

Ikke greit å lese hverken egen eller andres journaler. Tror jeg.
En hyggelig fastlege kan muligens hjelpe, om det ikke er for mye "stammespråk" i journalen.
Men er man sta nok, så blir det vel en råd :-)
Ha en deilig dag :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, jeg spekulerer også på, om der er for meget stammesprog til at almindelig læge kan 'oversætte'. Men som skrevet; stædighed er en af mine spidskompetencer, så jeg finder helt sikkert ud af det, jeg vil :-)
God aften til dig.

Johanne sagde ...

Det bekræfter blot, hvad jeg altid har sagt: At når man er syg, så skal man kun bekymre sig om at være syg - og så skal det være sådan, at andre kan forstå at tage sig af resten. (pårørende eller offentlige personer)

Sådan er det desværre ikke. Og det gør mig så vred så vred...

Lene sagde ...

Så er du endda heldig at kunne læse det, min læge skriver så apotekeren ikke kan læse det - ikke smart!

Ellen sagde ...

Næh det kan godt være meget svært at forstå for lægmænd, men som du siger, er det et arbejdsredskab for hospitalspersonalet, og så længe de forstår både journalen og hinanden, burde vi andre kunne føle os trygge.
Selvfølgelig kan man kalde det for kodesprog, men det er en meget negativ holdning at anlægge - jeg kalder det fagsprog, og det er der jo på alle arbejdspladser. Jeg forstår fx heller ikke alle de ord, en tømrer bruger.
Derfor er det da irriterende ikke at kunne forstå, men jeg er sikker på, at det gør du inden ret længe :-)

Dortheivalo sagde ...

desværre kan jeg ikke hjælpe dig, men det er da godt nok surt at skulle "stave" sig langsommeligt igennem

Fruen i Midten sagde ...

Johanne: Det er i hvert fald helt klart en hjælp, hvis man som syg/indlagt er heldig at have ressourcestærke pårørende, for ind i mellem bliver der løbet for stærkt, givet for få beskeder og talt hen over hovedet på den indlagte.

Lene: Det der med ulæselige, håndskrevne recepter er heldigvis en sagablot med nutidens apoteker-server, hvor lægen bare taster direkte til serveren, som apotekeren så henter sine oplysninger fra. Stort fremskridt :-)

Dorthe Ivalo: Ja, det er en meget møjsommelig affære at stave/google sig igennem :-/

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jeg vil altså også kunne forstå, hvad tømreren siger, hvis han skal sælge mig en en ny renovering eller en kvist ;-)

Nej altså, fagsprog er naturligvis nødvendigt. Men sidder man efterfølgende og prøver at samle løse ender op efter en indlæggelse, så er patientjournalen slet ikke den hjælp, jeg havde forventet, den ville være. Man kan så få den gennemgået af en læge, javel, men hvad så hvis alle de svar, man får, giver anledning til nye spørgsmål (når man efterfølgende har tænkt sig om)? Og hvad med de spørgsmål, man slet ikke formår at stille?
Jo, jeg tror efterhånden, at jeg forstår det meste, men nogle passager er fortsat fuldstændigt uforståelige :-/
Og helt tryg er jeg nok mest, når jeg selv forstår, hvad der sker omkring mig ...