tirsdag den 28. august 2012

Have-anarki


Først var vi på ferie.

Så malede jeg terrasse.

Imens levede haven sit eget liv ...

Det har udviklet sig til noget, der minder om anarki.

Græsset er dog blevet slået et par gange, så da jeg slog det igen igår, var det kun temmelig besværligt, men ikke helt umuligt, hvis jeg kun tog cirka en halv banebredde ad gangen. Det tog så bare dobbelt så lang tid som det burde. Og bagefter tog det syv lange og syv brede at rive ...

Så jeg nåede ikke andet. Men mens jeg marcherede frem og tilbage og rundt og rundt kunne jeg jo betragte mit blomsterbed og konstatere, at valmuerne er færdige med at blomstre. Alle sammen. Det var ellers længe sådan, at enkelte blomstrende valmuer rundt omkring umuliggjorde ophivning af alle de forlængst afblomstrede. Fordi de var viklet ind i hinanden. Men nu kan den undskyldning ikke bruges mere.

Rækken med lavendler hænger, men der er stadig bier, så her behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed. Endnu. Storkenæbbene er fine. Til gengæld har de misforstået, hvor store de skal være, så de har bredt sig på alle leder. Og ind over - ja, hvad var det nu, der skulle stå der? - asters, tror jeg nok. Det halve af trappen er også dækket. Det ser faktisk meget pænt ud, men er lidt besværligt, når man skal færdes der. Men så kan man jo gå udenom, som jeg pointerede over for Gemalen, da han var på en af sine sjældne inspektionsrunder i haven.

Lupinerne er ved at være færdige, men bliver dog ved at overraske med enkelte blomster rundt omkring. Overraskende er også, hvordan de muterer. Eller hvad man nu kalder det, de gør. Oprindeligt satte jeg tre lupiner; en mørkeblå, en stærkt pink og en sart gul. Det er flere år siden, og nu har jeg 314 lupiner. Eller der omkring. Det er i sig selv ikke overraskende, for jeg vidste jo godt, at de ville sprede sig voldsomt, hvis de fik lov. Og det har de fået. Jeg har flest lyserøde, mange blå og næsten ingen gule. Det må sige et eller andet om, at nogle farver bare er forsynet med mere robust arvemateriale end andre. Det sjove er dog, at de pink er ikke bare pink. Der er både helt mørke og sart lyserøde. Og de blå er ikke bare blå som de oprindelige, nogle er lysere, og andre er tofarvede blå og gule. Hvordan går det lige til?

Et andet sted er det begrænset med udbredelsen af noget som helst. Bortset fra ukrudt selvfølgelig. Her havde jeg ellers sået sommerblomster. Nogle søde blå nogen, som jeg har glemt navnet på. De kom pænt op. Så blev halvdelen ædt, mens den anden halvdel voksede op og blev til - ikke rigtigt noget. Altså ikke nogen udpræget succes. Større, men dog alligvel ret begrænset succes har jeg haft med en pose 'lyserød blomsterblanding', som gav hele to fine lyserøde blomster ...

Nu er det ikke alle blomster, der opfører sig lige afvigende. Enkelte stauder står pænt, gror pænt, breder sig kun begrænset og har mange blomster. Det er dem fra i år og sidste år. Måske har de bare ikke forstået spillereglerne i min have endnu?


Nogle af de artige ...

 
 
 

19 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder som et have-anarki, der minder meget om mit :-) Dagen efter de fine valmuer var sprunget ud, fik regnen dem ned med nakken, og der nede på jorden ligger de stadig. Og hvad sneglene ikke har spist af er ikke værd at fortælle om, men naboens hortensiaer står flot :-)

Johanne sagde ...

Åh, hvor jeg dog knus-elsker din have. Sådan skal en have være, og ikke som alt det smukke, der altid bliver vist på bloggene rundt omkring. Vi har jo også andet at lave end at ligge der med rumpen i vejret hele tiden. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Altid rart at vide, at man ikke er alene - 'men naboens hortensiaer står flot' hahaha fantastisk :-D

Johanne: Tusind tak skal du ha'. Jeg har ikke noget imod fine haver, men det er vel også okay med lidt 'rummelighed' ;-D

Stegemüller sagde ...

Det lyder til, at du har en rigtig dejlig have, hvor tilfældighederne får lov at råde. Jeg forestiller mig, at det er sådan lidt Søren Ryge-agtigt. Og så kan jeg godt lide, at du fik to (!) lyserøde blomster ud af en hel pose frø :-)

Rejen sagde ...

Det lyder som en skøn have, elsker lupiner, men vi nøjes nok med et rosenbed (lige ind til jeg får listet et staudebed ind med masser af blomster)..;-D

mig & ipsen sagde ...

smildet... der have anarki , tror jeg hersker i mange haver,jeg bliver altid så trist på denne tid af året, syntes altid haven ser utrøstelig slidt ud...

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tilfældighederne får i høj grad at råde, men der er langt til Søre Ryge-agtige tilstande. Måske kan det komme. Ja, det var ret mageløst med HELE TO blomster, ikk? ;-)

Reje: Njah, 'skøn' er den altså ikke. Endnu. Der er ikke så meget i den, men der kommer lidt mere for hvert år, så engang ... God fornøjelse med 'listeriet' :-)

Fru Ipsen: Måske, men der er altså også mange pilne haver. Min have er bare upasset, jeg synes såmænd ikke den ser slidt ud. Men men, jeg skal have flere sentblomstrende stauder. De er så dejlige, når de står og lyser i efterårssolen :-)

Inge sagde ...

Jeg er dybt imponeret over din flid ude.. Holder gemalen så øje med alle cykelløb på tv.. :-)
Totalt haveanarki.. Det er et begreb jeg kender meget til, her er der ingen styring af noget som helst.. ikke engang ukrudtet.. :-)
I Sverige er det for første gang i to år lykkes os, at få fældet en god bid af græs, småbuske, hindbær og brombærkrat på noget af grunden. Der kunne sikkert blive fint, hvis vi var rigtige havemennesker.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: He he, der er jo rigtig mange cykelløb at holde øje med, men igår var Gemalen såmænd bare ude at cykle selv. Det gør ikke så meget, at han ikke kommer ret meget i haven, for jeg bliver altid så nervøs, når han nærmer sig iført et eller andet haveredskab og en målbevist mine ;-)

Altså i Sverige er det jo plat umuligt at holde trit med noget som helst, så der er man da nødt til at indføre have-anarki fra dag et. Og så eventuelt gå lidt i krig med en buskrydder en gang i mellem :-)

Annette sagde ...

Haha, jeg tror bestemt, at du/I har en ualmindelig vidunderlig have ☺. Skøn beretning fra hverdagslivet som haveejer.

PS. Selv om jeg ikke længere er haveejer, så kan det altså også godt se lidt broget ud på terrassen af og til. Især når man som os, er omgivet af terrasser, hvis ejer m/k´er er ældre damer, der går og smånusser om blomsterne hver dag og op til flere gange om dagen ☺.

Annemor sagde ...

Tror planter gjør som jeg vil jeg, tross all din "oppdragelse".
Lykke til i have arbeidet :-)
Ha en vakker dag :-)
Mormor

Kirsten sagde ...

Lupiner er måske lidt ligesom mennesker. Hvis man sætter flere forskellige farver sammen, så finder de selv på at reproducere sig til helt nye kombinationer :-)

Fruen i Midten sagde ...

Annette: Tak, men jeg synes nu absolut, der er plads til forbedringer. Åh ja, at have ældre havenussende damer som naboer kan godt føles lidt belastende ;-)

Mormor: Planter er lidt lige som uartige børn. De gør som de vil, hvis de kan komme afsted med det ;-) Tak - og god koncertaften til dig!

Kirsten: Virkelig?? Det er i hvert fald en vældig god forklaring på hvad, der sker i min have :-)

NonnasBlog sagde ...

Jeg synes godt nok, at du er flittig :-)! Hvis din have er anarki, så ved jeg ikke, hvad vi skal kalde vores. Det er ren (vildnis) natur. Græsset bliver slået, hække klippet, så de ikke forstyrrer udsigten, men derudover sker der ikke så meget, og kun når 3 ting falder sammen: Vejr, lyst og tid!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Velkommen forbi :-)

Hmm, det er vist kommet til at se mere flittigt ud på skrift end det er i virkeligheden ;-) - Men tak. Natur er da fint, hvis man vil det - og kan, for en alt for 'naturlig' have kan godt springe lidt i øjnene på en ellers meget velfriseret parcelhusvej. Heldigvis bor vi på en koteletgrund, så haven kan ikke ses fra vejen :-)

Ellen sagde ...

Det lyder som en have, man 'tager på' og som er skøn at opholde sig i.
Når man også arbejder, nytter det ikke noget at man føler, man er nødt til at bruge al sin fritid med rumpen i vejret.

Det med lupinerne: mon det har noget at gøre med forædling? Jeg har vist fortalt om mine chili af egne frø, men hvor børnene overHOvedet ikke lignede moderplanten. Jeg har læst et eller andet sted, at sådan er det bare, og man skal helst købe sine frø, hvis man vil være sikker på udkommet.
Nu gør det jo intet, at lupiner bliver mangfoldige i farverne, men måske betyder det noget med visse andre ting? Mest grønsager, nok.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Måske bliver det en gang en have, man tager på. Den er stadig alt for ung og ufærdig. Men kommer tid kommer ro. Håber jeg. Lupiner må gerne være forskellige. Jo flere jo bedre :-)Hvordan kan de professionelle frøproducenter vide, hvad de sælger, hvis man ikke selv kan være sikker på, at børn af egne frø kommer til at ligne moderplanten??

Pia sagde ...

Det lyder lidt lige som her, hvor jeg næsten nåede at få styr på hele haven inden vi drog på ferie. Siden har jeg ikke været derude.Jeg har kun nået at høste afgrøderne. I denne tid er det malerarbejdet vi bliver nød til at kaste os over. Det går nok som det plejer, at jeg klipper alt det visne ned til foråret, selvom jeg ikke har opgivet håbet endnu. Det kunne være rart at prøve at nå det inden vinteren - bare en enkelt gang i livet :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, hvis man bare kunne slippe for at male, så ville verden - eller i hvert fald haven - se anderledes ud :-) Jeg ved ikke, hvor meget jeg når at klippe ned, men heldigvis er da nogle af stauderne og valmuerne, der er så dekorative, at de uden problemer kan få lov at stå vinteren over.