mandag den 20. april 2015

Afvist


Det skulle have været så godt.

Men hvad der skulle have været begyndelsen på et godt forhold til min nye bank, er kommet lidt skidt fra start. For nu at formulere det diplomatisk.

Faktisk blev jeg lørdag aften ikke bare sur, men top-arrig med lyst til at slå på sagesløse.

Heldigvis var nærmeste sagesløse både imødekommende, forstående og hjælpsomme, og gemen vold blev undgået.

**

For snart længe siden blev jeg så grundigt træt af min nu x-bank, at jeg besluttede at skifte. Til den som Gemalen bruger. Hvilket ikke burde være så svært. For i og med Gemalen allerede er kunde, slap jeg for en masse dikkedarer omkring budget og løn og god økonomisk opførsel.

Egentlig skulle jeg bare fortælle sød bank-dame, hvad jeg ville have af konti og plastic-kort og så lige aflevere en oversigt over de konti, der skulle flyttes, og så ville det hele køre af sig selv.

I løbet af få dage modtog jeg da også først dankort og siden pin-kode. Og jeg skyndte mig at aktivere dankortet.

Men så skete der ikke mere.

På telefonisk forespørgsel fik jeg af flink bank-dame at vide, at jeg skulle gå på netbanken og underskrive en række aftaler, og så ville det hele køre af sig selv.

Som sagt så gjort.

Men så skete der ikke mere.

Jeg havde stadig x-bank, og når jeg loggede på den nye kunne jeg se en tom konto, men ikke den, mit nye dankort var tilknyttet.

Flink bank-dame medgav, at der da vist ikke var sket så meget. Hun ville rykke x-bank for ekspedition af overførsel. Og så ville hun sparke til sin chef, som skulle sende mig papirer til underskrift på kontoen, hvortil mit dankort var knyttet. Når der var tale om mulighed for kredit var det ikke nok at underskrive elektronisk.

I fredags kunne jeg underskrive digital anmodning om overførsel af konti fra min nu x-bank. Men papirerne til underskrift var ikke dukket op.

Jeg underskrev den digitale anmodning, men var lidt betænkelig ved tanken om at sige farvel til x-bank og dermed mine betalingskort uden at have erstatning parat. At Gemalen snart skal udenlands i flere dage medbringende ikke bare sin mountainbike, men også sine betalingskort, gjorde ikke sagen bedre.

Det fortalte jeg flink bank-dame, som sagde, at hun var ret sikker på, at papirerne lå hjemme i min postkasse, og jeg skulle ikke bekymre mig om, at mit dankort ville blive spærret, før det nye kunne bruges. Skulle det alligevel - på trods - gå helt galt, måtte jeg jo bare henvende mig i banken, så de kunne hjælpe mig.

Godt så.

Troede jeg.

For lørdag aften stod jeg ved kassen i føtex, med tre-fire personer bag mig og et dankort, der ikke længere virkede ...

Afvist!

Afvist!

Nu skete der det forbløffende og helt igennem glædelige, at damen bag mig i køen tilbød at betale for mine varer, hvis jeg bare lovede at gå direkte hjem og overføre pengene til hende.

Hvor tit sker den slags lige?

Selvfølgelig blev jeg super-glad over at blive vist så meget tillid fra en fremmed, men desværre var jeg nødt til at sige nej tak til det ellers så venlige tilbud. For når min - nu i sandhed - x-bank, havde lukket mine konti, Gemalen ikke var hjemme, og Donnaen endnu ikke har webbank, kunne jeg slet ikke overføre penge til den søde, søde dame.

I stedet måtte jeg parkere mine indkøb i føtex' kiosk og køre hjem og hente økonomisk forstærkning fra Donnaen.

Havde hun ikke været hjemme, havde jeg været på den, og så nyttede flink bank-dames ord om, at jeg bare kunne ringe til banken ikke så meget.

Det gik jeg så og skumlede over resten af weekenden, og var derfor løbet næsten tør for galde, da jeg kunne ringe til flink bank-dame her mandag formiddag.

- Det lyder da ikke så godt, sagde flink bank-dame. Vil det sige, at vi skal skynde os at få bestilt et nyt dankort til dig?

- Nej, det har jeg fået, men kontoen bagved er jo ikke oprettet, for jeg har først sendt papirerne i går. Har du forresten fået dem?

- Næh, det har jeg ikke. Posten har ellers lige været her. Men brug du bare dit nye dankort alligevel, sagde flink bank-dame.

- Jamen, hvordan kan jeg det, når kontoen ikke er oprettet?

- Den ligger inde bagved. Du kan bare ikke se den endnu, forklarede flink bank-dame.

- Der står vel ingen penge på den. Skal jeg så betale ågerrenter for overtræk?

- Nej, det skal du i hvert fald ikke, sagde flink bank-dame. Vi får nok papirerne i morgen, og så kommer der orden i tingene, og i mellemtiden bruger du bare dankortet. Uden at det skal koste dig noget.

Godt så.

Håber jeg.

For jeg har ikke afprøvet mit nye dankort endnu. Og det bliver med garanti med en vis bæven, første gang jeg stikker kortet i en automat. Det kommer heller ikke til at ske uden kontanter i reserve til hvis nu.

Bortset fra at det hele nok ender med at flaske sig, synes jeg, at flink bank-dame godt allerede fredag kunne have givet mig den mulighed at bruge dankort fra ikke helt færdig-oprettet konto.

Det ville altså have sparet mig for en del bøvl.



17 kommentarer:

Ellen sagde ...

Grrrr. Sådan en gang slendrian kan også få mig helt op i det røde felt.
Jeg skiftede bank for 12-15 år siden, men jeg husker det godt nok som aldeles smertefrit og fra den ene dag til den anden helt uden problemer - jeg er ret sikker på, at jeg ville have husket det, hvis der havde været et eller andet i vejen.
Håber dine fortrædeligheder er overstået nu og du kan handle uden pinlige episoder.
Flink dame i supermarkedet, i øvrigt. Det tror jeg ikke, jeg ville have tilbudt nogen, men du ligner selvfølgelig heller ikke ligefrem en svindler :-)

M.S. sagde ...

argh... sikke da træls. Håber det er på plads meget snart. Vi overvejer at skifte bank af flere grunde meeeeen tror lige det bliver ved overvejelserne lidt endnu. Sikke en sød dame i Føtex. Dejligt at høre, der er sådanne mennesker:)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Mon ikke det går aldeles gnidningsfrit de allerfleste gange? Det håber jeg også. Næh, men derfor kunne jeg jo godt være det ;-) Gemalen betalte for et par år siden benzin (200 kr tror jeg) for en helt tilforladeligt udseende dame, der aldrig betalte tilbage. Så meget for den tillid.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, virkelig træls. Meget, meget sød. Ja, man bliver helt glad (hvis man ikke i forvejen er alt for sur), når man oplever den slags :-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Og derfor er jeg loyal over for min bankdame. Er komplet ligeglad med logo på kortet, bare det er min 'Lone' der styrer mine konti. Har derfor flyttet bank de 3 gange hun har skiftet job siden 1995.

Og sikke en sød dame i Føtex. Fedt at møde venlighed og hjælpsomhed. Jeg har også flere gange betalt (mindre beløb) for folk, og stukket en ung dreng 200 kr til en taxa, da han kom for sent til bussen og var ked.

Vi vader ikke i penge (tænk hvor ville det også se mærkeligt ud) men vi kan godt afse lidt hist og her. Har aldrig bedt om at de skulle betale retur eller noget - måske er jeg bare for nem?! :)

Inge sagde ...

Ihhh altså.. jeg var også røget helt op i det røde felt. Hvis ikke en bank kan finde ud af noget så almindeligt som et bankskifte, hvad kan de så heller ikke finde ud af.. GRrrrrrr... Jeg synes du udviser en engels tålmodighed, uanset hvor sød den søde bankdame er.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Hvis man har sådan en 'Lone', og hun iøvrigt vælger at arbejde i en bank med fornuftige gebyrer mm, så er det jo også indlysende at holde fast i hende. Ja, meget sød dame. Du er ikke nem, bare rigtig, rigtig flink :-D Der er forskel på 'lige at stikke' fremmede et mindre beløb for at hjælpe dem ud af en knibe (kunne selv jeg finde på) og så at blive antastet af fremmede, der lover guld og grønne skove, mod at man hjælper dem. Det første er en venlig gave, mens det andet er en aftale. Og aftaler skal holdes.

Inge: Det er nemlig ret bekymrende, hvad de så heller ikke kan finde ud af. Havde det ikke været lørdag aften, men inden for bankens åbningstid, tror jeg også, at jeg var kørt sporenstregs hen til filialen og havde slået på flink bank-dame eller hendes chef eller bare nogen ;-)

monica sagde ...

åh nej... kender godt den med at stå i kassekø med et kort som ikke virker. Og med en kassedame som virket som hun på sadistisk vis NØD at afvise mig samtidig med hun gav mig elevatorblikket, så jeg var lige så lille som en myrebaby da jeg gik derfra, uden varer... og det fordi banken havde valgt at spærre mit kort, da det var et såkaldt gammelt dankort uden visa - og jeg jo havde et andet - UDEN at give mig besked !!! Uh, kan mærke ophidselsen atter brede sig bare ved tanken, og dette er år tilbage... Kan huske jeg havde det helt traumatisk efterfølgende når den samme kassedame sad i kassen. Hun var en heks altså...
Så jeg føler med dig - og håber det er iorden nu...

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Uh, din stakkel :-( Jeg har heldigvis ikke traumer (af den grund), for selv om jeg er sådan en, der en gang i mellem parkerer dankortet i baglommen og så tager ud og handler i de 'forkerte' bukser, så er der aldrig en eneste kassedame, der har givet mig elevatorblikket af den grund. Men sommetider kan man jo alligevel godt mærke varmen fra de bagvedståendes blikke i nakken ;-) Tak, det nye dankort virker. Jeg vovede forsøget i en selvbetjeningskasse (så lidt skade har jeg nok alligevel taget - og med reservekontanter i baghånden til hvis nu) :-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

@Midterfruen
Er SÅ enig med dig. En aftale er en aftale - til hver en tid. Og ja, aftaler skal overholdes. Benzindamen var ikke ok.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Godt, så bliver vi nødt til at nøjes med at diskutere bil-nationaliteter ;-)

Stegemüller sagde ...

Hold da op en gang bøvl for at flytte bank og kort. Det må da kunne klares langt mere elegant.

Men damen i køen var da helt fantastisk. Tænk jeg tror ikke, jeg selv ville tilbyde den slags; så meget ville jeg ikke stole på mine medmennesker - og det er vist ikke særlig venligt af mig...

Laika sagde ...

Øj det ville godt nok også give mig rynker i panden. Vi krydser fingre for at flink bankdame får ret mht. ågerrenterne :)

Livsglimt sagde ...

Damen i køen havde måske set filmen "Giv det videre". Det er en rigtig god film :-)

Pia sagde ...

Jeg ville være blevet noget så fløjtende arrig ;-) Jeg har skiftet bank et par gange i mit liv, første gang, var før dankortets opfindelse. Sidste gang var for 2 år siden, og der sørgede jeg at kontiene var oprettet, og overførte selv nogle penge, hvis det skulle gå galt. Der hjælper selvfølgelig ikke meget på et spærret dankort, men jeg forhørte mig i den nye bank, om jeg ikke havde lov til at have mere end en bank, og det kunne de jo ikke nægte mig. nogle gange er der ikke så tosset at gå med både livrem og seler. Jeg vil ikke betale ågerrenter, bare fordi min gamle bank ikke vil give slip på mine små spareskillinger, og jeg ved det er sådan det forhilder sig.
Godt det virker for dig nu.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Jeg er overbevist om, at bankskift kan gøres helt smertefrit, hvis altså bare bankerne gider ... Ja, ret fantastisk dame. Det var nemlig et pænt stort (synes jeg) beløb, jeg havde handlet for. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg havde tilbudt lån i den størrelsesorden.

Laika: Ja tak, kryds endelig fingre, for historien er - til min store overraskelse slet ikke slut endnu.

Fruen i Midten sagde ...

Livsglimt: Kender slet ikke den film. Det er vist en fejl :-)

Pia: Man skal åbenbart gøre som dig. Det burde altså bare ikke være nødvendigt. Dankortet virker heldigvis. Men det gør overførslen stadig ikke :-(