mandag den 13. april 2015

Himalaya eller Himmelbjerget


Gemalen og Donnaen var helt enige; nu rablede det i alvorlig grad for Fruen.

På forårets hidtil varmeste dag, hvor folk gik rundt uden jakker, og tanken om neglelak på tæer i sandaler slet ikke var fjern, kom Fruen hjem med nye, store støvler.

- Mor, hvorfor har du købt vinterstøvler? lød det lettere bebrejdende fra Donnaen.

- Det er ikke vinterstøvler. Det er..

- De ser da ellers meget varme ud, kommenterede Gemalen med lettere himmelvendte øjne.

- Jamen..

Og så forsøgte jeg ellers at forklare de måbende familiemedlemmer, at det ikke var vinter-, men vandrestøvler, jeg havde investeret i. Primært til luftning af Kamelen, men også til alt muligt andet.

Da jeg i efteråret fik konstateret slidgigt i den ene fod, fandt jeg de mest solide støvler frem, jeg havde, og da jeg lige havde vænnet mig til at gå i dem, gik det egentlig meget godt.

Men så begyndte jeg at få våde tæer, og efter en ekstra våd tur, måtte jeg konstatere, at det ikke var så sært, for sålen var ved at forlade støvlen, og det var et mindre mirakel, at jeg ikke var skvattet alene af den grund. Så ud med dem.

Samtidig var de billige termostøvler fra Rostock, der havde været et udmærket supplement på de koldeste dage, blevet alt for varme. Så væk med dem.

Tilbage var så pludselig kun gummirøjserne, der er udmærkede til kortere ture, og de gamle løbesko, der ikke længere var udmærkede til noget som helst.

Noget måtte gøres.

Samtidig var der dumpet en lillebitte sjat penge ind på kontoen med kærlig hilsen fra Skat, og de måtte jo straks omsættes. Mente jeg.

Så mig afsted til lokal outdoor grejbiks.

Sådan en butik, jeg normalt aldrig ville finde på at bevæge mit meget lidt spejder-agtige mig ind i. Sådan en butik, hvor ekspedienterne er i gang med at slå telt op midt på gulvet. Sådan en butik, hvor de øvrige kunder er mænd i bukser med store, udvendige lommer og aflynelige bukseben. Sådan en butik, hvor man forventes at vide noget om valg af vandrestøvler i forhold til terræn og vægten af ens rygsæk.

Kort sagt var jeg temmelig meget på udebane.

Efter lidt formålsløs vandren rundt kommer venlig ungersvend mig til undsætning. Jeg forklarer ham problematikken og bliver straks hevet hen for at prøve nogle almindeligt dyre vandrestøvler. De bider imidlertid i hælen, men så er der jo også de her virkeligt lækre støvler, som han faktisk selv har givet til sin egen mor, så hun havde noget ordentligt fodtøj og ikke skulle nøjes med gummistøvler, når hun var ude at lufte familiens hund ...

Hvor heldigt var det ikke? Lige præcis min problemstilling - det fremgik dog ikke, om hans mor også led af slidgigt. Altså noget, jeg kunne forholde mig til i stedet for trekkingture i Nepal.

Lækre støvler kom i to forskellige udgaver, og selvfølgelig var det de dyreste, der passede bedst. Men alligevel ikke helt godt, hvorefter venlig ungersvend forklarer mig nødvendigheden af de helt rigtige sokker. Ikke bare sådan nogle almindelige bomuldsokker, men de helt rigtige sokker af uld. Som man simpelthen ikke kunne undvære, når man først havde prøvet dem. Sagde han og trak op i buksebenene, så jeg kunne beundre hans helt rigtige sokker.

Helt rigtige sokker føltes virkelig både rigtige og behagelige, så sådan nogle måtte jeg selvfølgelig have. Og et ekstra par i en lidt tyndere udgave ville helt bestemt også være en god ide.

Nu mente jeg, at jeg var dækket godt ind, men det viste sig, at jeg selvfølgelig også skulle have helt nødvendig voks til vedligehold af støvlerne. En særlig fin bivoks, så ren, at man kan bruge den som læbepomade i en snæver vending. Og det er jo meget godt at vide, hvis man skulle løbe tør for netop det en dag ude i ødemarken.

Herefter var der kun tilbage at blive meldt ind i butikkens kundeklub og at betale en million milliard, før jeg kunne tage hjem.

Aftenen blev brugt på at fedte støvler ind, mens jeg fantaserede om vandreture i eksotiske omgivelser.

Himalaya eller Himmelbjerget - here I come!


20 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Aldrig gå ned på udstyr :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Nemlig! ;-)

Ellen sagde ...

Hehe - og husk lige tandbørsten :-D

M.S. sagde ...

ha ha ha altså du beskriver det så levende:) Det er altid så underholdende. Jeg fik helt lyst til at købe vandrestøvler. Glæder mig til at høre om de lever op til det de skal:)

Birgitte B sagde ...

Altså det lyder som mig i en sportsbutik *fnis
Aldrig gå ned på udstyr!

Pia sagde ...

Det er en stor videnskab at købe fodtøj. Nåhh ja og alt muligt andet grej, tøj og tilbehør, hvis man går i specialbutikker. Da jeg startede i branchen for 12 år siden, fattede jeg nada. En sko måtte være en sko, og en jakke en jakke, men nej.. så enkelt er det ikke.
Tillykke med de nye støvler. Vandrestøvler kræver lidt tilvænning (synes jeg) men det er godt fodtøj og pengene værd.

Lene sagde ...

Fortæl familien at du nu har støvler i mange år, med mindre Kamelen kaster sin kærlighed på dem ;-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Hahahahaha. Skulle næsten tro at ekspedienten kom fra Randers. Apropos vores seneste møbel-køb og sportstøj køb for kr. 1950,- hvor vi slet ikke skulle have haft noget som helst (Konklusion: dygtige sælgere i Randers og nu også i lokal vildtmandsbutik).

Synes nu det er rigtig smart at man på en glohed dag med sprunkne læber, bare lige kan gnide dem en tur over skosnuden og så er alt poleret igen.

Lone sagde ...

Det lyder nøjagtig som den ungersvend, jeg bliver betjent af i http://www.naturligvis.com/ på Gl. Kongevej :-)

Jeg er meget tilfreds med mine Salomon - hverdags- og vandrestøvler, som jeg blev anbefalet for 4 år siden. Mit andet par er ved at blive slidt op og ser, at de nu er på tilbud, så et nyt par skal indkøbes.

Jeg håber, du er blevet godt vejledt, så du har fået de helt rigtige støvler. Det er super vigtigt med godt fodtøj til traveturene med vores hunde.

monica sagde ...

HAHA!! er det ikke herligt - thumbs up for sådanne troværdige, salgsivrige og charmerende ungersvende ! Jeg havde faldet i, lige akkurat som dig!

Inge sagde ...

Hehe.. det er ikke tilladt at gå ned på udstyr, og det gør du så heller ikke.. :-)
Tillykke med de nye undersåter..:-)

A + K = ♥ sagde ...

Sådan - kyndig vejledning og lækre sokker, så er man good to go!

- Anne

Susanne sagde ...

De ser gode ud, og mon ikke også, at du kommer til at holde af dem? Jeg kører min indre film om telt på gulvet og løften op i bukseben. Det er slet ikke så tosset :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, andet behøver jeg vel ikke at huske? Tandbørste og vandrestøvler, så er man vel nogenlunde dækket ind ;-)

Mette: Tak. Indtil videre fungerer de fint :-)

Birgitte: Åh ja, jeg kan også komme til kort i en sportsbutik. Dét må man nemlig ikke ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Sådan er det jo nok med mange ting, så snart man ikke bare skal have det helt almindelige og gennemsnitlige. Ja, de kræver lidt tilvænning, men det går nu rigtig fint, synes jeg. Og det er i hvert fald bedre end at gå og kompensere og blive øm i både knæ og hofte. Tak :-)

Lene: Præcis, og det har jeg også gjort. Kamelen rører ikke vores fodtøj. ..Skrev hun skråsikkert, men det plejer hun ikke, og selv om de sikkert dufter godt og lækkert af læder, har hun ikke interesseret sig for dem :-)

Liv: Dygtige sælgere findes overalt (og det gør dårlige også...). Det er nemlig så smart; hvis bare støvlerne er nypudsede, så kan man spare oppakningsplads til læbepomaden ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Haha, måske har de været på samme outdoor-sælger-kursus :-) Dejligt, at du er glad for dine støvler. Om mine er de helt rigtige, ved jeg nok ikke helt endnu, men de virker rigtigt gode :-)

Monica: Jo, de er ikke til at stå for, de der entusiastiske ungersvende :-)

Inge: Nej, ikke umiddelbart, men jeg er allerede begyndt at overveje, om der skal indkøbes flere (tusse-dyre) sokker! Tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Anne: Nemlig, sokkerne var lige prikken over i'et :-)

Susanne: Jeg tror bestemt, at de ER gode, så jo dem skal jeg nok blive glad for. Det var faktisk også ret sjovt IRL :-)

Laika sagde ...

Tillykke med de nye støvler. Og så er det jo heller ikke manglende støvler der skal forhindre dig i at tage på trekking til Nepal... hvis du engang skulle få lyst til det. Det må da være dejligt at vide :-D

Laika sagde ...

Tillykke med de nye støvler. Og så er det jo heller ikke manglende støvler der skal forhindre dig i at tage på trekking til Nepal... hvis du engang skulle få lyst til det. Det må da være dejligt at vide :-D

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Det er helt sikkert virkelig rart at vide, tænk, hvis man måtte blive hjeme alene pga. mangel på vandrestøvler! ;-)