torsdag den 9. april 2015

Ting jeg ikke forstår på en torsdag VIII


Efter lang tids vinterdvale er solen nu igen begyndt at varme mine hjerneceller så meget, at et minimum af tankevirksomhed ind i mellem finder sted ...

Der er endda lidt kapacitet til overs til almindelig undren. For eksempel over:

* Hvorfor vi skal have to sygesikringsbeviser? Hvis det gule ikke dur i udlandet, hvorfor kan det blå så ikke bare du i Danmark? Jeg ved godt, at der vist nok er nogle tekniske teknikaliteter, der gør det helt umuligt, men det virker altså temmelig tåbeligt.

* Og hvorfor er der ovenikøbet udløbsdato på det blå sygesikringskort? Og hvorfor får man så ikke bare automatisk et nyt? Gemalen sad forleden og fedtede med sit og fandt pludselig ud af, at det var udløbet. Det var Donnaens og mit også. Faktisk var alle kortene udløbet allerede inden, vi var i Rom ...

* Hvorfor væggene til toiletterne i Verdensfirmaet ikke er bare lidt tykkere? Det er helt bogstaveligt skide-irriterende.

* Hvordan det er muligt at glemme og siden gå forbi en åben opvaskemaskine fyldt med makrel i tomat-snavsede tallerkener? Bonusoplysning: Midter-familien spiser ikke makrel i tomat.

* Hvorfor blinklysene på andre folks biler tilsyneladende ofte er i stykker eller bare virker meget dårligt? Jeg synes generelt, det er smart at blinke, før man skifter ind i en svingbane, og ikke når man først er der, for så giver det jo lige som sig selv, at man nok gerne vil dreje. Men jeg bliver decideret irriteret - på grænsen til hysterisk arrig - når jeg holder pænt og venter på, at folk skal køre forbi, og de så drejer af lige før mig. Grrr altså!

* Hvordan jeg skal komme i gang med at cykle igen, når jeg for det første slet ikke har lyst, for det andet absolut ikke er i form, og Liv for det tredje netop har mindet mig om, hvor øm man bliver bag i? Iøvrigt ønsker jeg mig en ny cykel i stedet for min gamle havelåge. Men kan cykel-tossen, som jeg er gift med, forstå det? Nix, det kan han overhovedet ikke!


Og så kan jeg ikke heller forstå, at vejret vil være bekendt først at blive godt her efter påske, men sådan er vejret jo og især i april, så det behøver jeg nok slet ikke at forstå.

Forårstegn.

17 kommentarer:

overleveren sagde ...

Sygesikringsmysteriet deler jeg til fulde, men er sikker på at der findes gode grunde i systemerne til dén sære løsning.

Blinklyset tror jeg er trafikanternes lille oprør.. der er ingen der skal blande sig i hvor de skal hen, de skide anarkister...

Verdensfirmaets toiletforhold vil jeg undlade at kloge mig på.

Makrellerne er vel svømmet derhen i deres tomatsovs - eller sådan noget...

Cyklen skal du bare lade stå indtil du får en anden. Basta. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Grund ja, men lige frem GOD grund? Oprør er okay, næsten. Sløvsind er ikke. Klogt ikke at kloge ;-) Ja, eller sådan noget. Har jeg også overvejet. Meget :-)

Abildjyden sagde ...

Har kun en kommentar til dine tanker omkring sygesikringsmysteriet.
Yngste har været et år i Rumænien, hvor hun var Erasmusstuderende. Rumænerne har alt i et kort, pas, kørerkort etc. 1 kort til alt offentlig og 1 til banken. Når de kan, undre det mig vi ikke kan.

Fruen i Midten sagde ...

Abildjyde: Hvad?! Nu undrer jeg mig dobbelt.

M.S. sagde ...

ja, nu undre jeg mig ligesom når jeg læser, at andre lande magter opgaven fint. Jeg er med dig ang folks manglende blinken når de skal dreje. især i rundkørsler.... Du skal indlede en magtkamp nu med hensyn til at få en ny cykel. Og du skal nok vinde:)

Ellen sagde ...

Gode betragtninger og ditto spørgsmål.
Især den med sygesikringsbeviserne - det er for bureaukratisk en løsning.
Mht. til toiletterne: Sådan var det også på min arbejdsplads, inden man byggede nyt domicil. Fem kabiner ved siden af hinanden - med åben top og bund. Jeg HADEDE at bruge de toiletter!
Du skal slet ikke spørge, om du skal have en ny cykel - du skal bare købe en ny cykel, hvis det er det du har brug for!

Liv (pladstilverden) sagde ...

Jeg kan ikke anbefale at cykle Midterfrue. Tsk tsk ... tænk at du blot kan få tanken. Næ. Tag du bilen du.

Det med toiletterne. Argh! Adwr! Øv! (men når nu du kører bil til arb, kan du vel bare køre hjem og forrette din nødtørft, eller?).

Kisser sagde ...

En kommentar fra en tidligere kollega:
Danmark skal altid opfinde alle systemer selv i stedet for at kigge ud i verdenen, hvor der findes smarte løsninger!!
Nok derfor vi har 2 sygesikringsbeviser???

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, især rundkørsler. Det er til at blive tosset over! Jeg må prøve at vinde kampen :-)

Ellen: Ja, hvis de kan i Rumænien, burde de da for filan også kunne i DK. Den slags toiletter kan gå langs motorvejene, men er en rigtig dårlig løsning alle andre steder. Gid det var så nemt. Gode cykler er jo dyre, så der skal helst være konsensus :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det der cykling er lidt overvurderet, er det ikke? Det gør jeg også, foreløbig. Det er ikke min nødtørft, der er problemet, men hvad mine stakkels ører udsættes for ...

Kisser: Det har din kollega vist sørgeligt meget ret i. Tænk bare på de elektroniske patientjournaler, hvor hver enkel region (eller var det amterne?) ville opfinde deres egen. Vi danskere er simpelthen så kloge, at vi sommetider taber hovedet.

Birgitte B sagde ...

Jeg er også mega irriteret over andre bilister, som ikke bruger blinklyset... Belastende!

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Jamen, det ER altså også bare SÅ irriterende :-)

Lene sagde ...

Konsensus og konsensus, mon ikke gemalen har brugt flere penge på cykler end fruen i midten? :-)

Sygesikringer får mig til at tænke på om vores blå sygesikringsbevis er udløbet, tak :-)

Pia sagde ...

Der er meget at undre sig over, og jeg har ikke nogen kloge svar.
Det er vel et par måneder siden, jeg selv erfarede at der var udløbsdato på det blå sygesikringskort. Der bevirkede at en stor del af min omgangskreds, først nægtede at tro på det, og siden fik travlt med at bestille nyt. Flere havde endda været ude at rejse med deres ugyldige kort.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Selvfølgelig har gemalen brugt cirka en milliard på sine cykler. Sådan er det jo - og kan ikke sammenlignes - siger han ;-) Ja, det må du hellere tjekke, selv tak :-)

Pia: Så er det ikke kun os, det kommer som en overraskelse for. Donnaen og jeg var også i Italien med udløbne kort, og det er ikke helt rart at tænke på. Måske 'nogen' burde sætte gang i en lille oplysningskampagne desangående?

Annemor sagde ...

Ad ikkebruk av blinklys: Vedkommende synes du ikke har noe med hvor han eller hun skal. Og han eller hun vet jo, så da så :)
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Det kan godt være, men jeg hvis han ikke viser af, skal jeg jo vente, til jeg selv kan se det. Og det er irriterende! Klem tilbage :-)