mandag den 13. august 2012

I brædderne


Stakkels, stakkels mig!

Jeg er gået helt i brædderne.

Er øm over det hele, har firkantede knæ, tendens til vabler i hænderne og splinter på oversiden af begge fødder.

Vi har en stor, dejlig terrasse.

Lige nu er den kun stor. Meget s-t-o-r. For den er af træ, og nu skal den males, inden sommeren forsvinder helt.

Det er et ned-på-knæ-projekt, og da Gemalens ryg er for sart til den slags strabadser, er det Fruens fornøjelse. Helt alene.

Jeg gik i gang lørdag. Først måtte der dog købes maling i den nærmeste gør-det-selv-biks. Jeg kunne ikke finde den maling, jeg bruget sidste år, men det gjorde ikke det store, for den kostede det blå ned fra himlen. I stedet fandt jeg noget, der kun kostede det hvide ud af øjnene.

- Sidste år bla-bla, men kan jeg så bruge det her i stedet? spurgte jeg ekspedienten.

- Ja ja, svarede han uinteresseret.

- Så vil jeg gerne have maghoni, sagde jeg og pegede på maleprøven på væggen.

- Det kan man ikke få, sagde ekspedienten.

- ??

- Man kan få klar, lærk, teak eller ibenholt, kundgjorde ekspedienten.

- Godt så. Teak. Og en pensel. Terpentin har jeg, meddelte jeg.

- Du skal skylle i vand, sagde ekspedienten.

- Der står terpentin på spanden, fremførte jeg.

- Nå, sagde ekspedienten ligegyldigt.

Således opløftet over en unik kundeoplevelse, drog jeg hjem og gik i gang.

Og malede og malede.

Og betragtede stolt mit værk. Bare for at konstatere, at det altså ikke så ud af ret meget. Ikke desto mindre havde jeg da brugt godt en halv spand maling, så noget måtte der trods alt være sket.

Søndag var jeg nødt til at rense for alger først. Gemalen havde, inden han gik i gang med noget andet, sagt, at det var meget nemt med sæbevand. Jeg er så ikke helt enig ... Græsplænen skulle også slåes. Hvilket var en fin anledning til at få kroppen rettet ud. Men så gik tiden jo med det, og det blev midt eftermidag, før jeg fandt penslen frem igen.

Godt det samme. For gys, hvor var jeg øm, da jeg kom ned på alle fire igen. Men det gik jo. Så jeg malede og malede, mens familien blev bedt om at sørge for aftensmad.  De klarede at hente sushi ...

Så gad jeg heller ikke mere, og Gemalen kunne få lov at pille splinter ud af mine tæer. Jeg har faktisk rimeligt pæne tæer, men Gemalen blev alligevel træt af operationen, og jeg har måttet love ham at male videre iført fodtøj.

Idag er det heldigvis mandag, så jeg har siddet helt stille på min pind hele dagen og kunne kun nå at male et par timer, hvilket helt sikkert også var nogenlunde det, jeg kunne holde til.

Og så fremdeles til jeg en dag er færdig.

Hvorefter jeg kan kaste mig over vinduer og døre ...

Det positive er, at jeg kan se, hvor langt jeg er kommet ...

23 kommentarer:

Anonym sagde ...

Smiler, og tænker , du har da den fedeste humor, ❤
Godt du kan se hvor langt du er nået, smiler igen , for tænk hvis du uden du opdagede det begyndte forfra......

Pia sagde ...

Jeg er vældig glad for at vores udendørs terrasse består af fliser, jeg synes jeg har malerarbejde nok alligevel :-)

Stegemüller sagde ...

Hvor er det dejligt, at du kan se, hvor du er kommet til! Det er et kæmpearbejde du er gået i gang med, og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med projektet. Jeg tror, din man har ret i, at den resterende del af projektet skal gennemføres med fodtøj, hvis du skal være i stand til at gå eftersommeren i møde på bare nogenlunde normal vis.

Rejen sagde ...

hehe, kan lige sig dig for mig, men det er sikkert hårdt arbejde og når jeg får en terrasse så skal det være fliser. Sikke en fantatisk betjening du fik, det er da lige så man får lyst til at komme igen!!!!..;-D

Mia Folkmann sagde ...

Åh, jeg føler med dig. Jeg skal også i gang med malerspand og rulle... lidt mere nådigt, fordi det sker i oprejst stilling, men til gengæld er der en del kvadratmeter.

Må jeg i øvrigt anbefale linoliemaling til træ? Det bruger jeg til de gamle bjælker i Hollymount, og det er lækkert at male med, dufter dejligt og strækker laaaangt... ;-)

Ellen sagde ...

Åh altså, din stakkel.
Vi har også træterrasse, men af trykimprægneret træ, så den kan nøjes med en højtryksspuling hvert andet eller tredje år - tager alle alger, og den bliver næsten som ny. Det der maleri gad jeg godt nok overhovedet ikke. Næste år lægger vi en ny træterrasse, mest fordi den skal udvides, men så har den også holdt i 22 år. Fliser gider vi nemlig ikke - alt for koldt og hårdt.

Han må give dig en god gang fodmassage, din mand ... kan man ikke godt forlange det, synes du?

Madame sagde ...

Men flot bliver det, kan jeg se :-) Nu priser jeg mig lykkelig over min fliseterrasse ...
Ja, det er hårdt at holde hus og have, men alternativet er ikke til at bære - enten at lade det hele passe sig selv eller at bo i lejlighed.
Din historie får mig til at tænke på en tidligere nabo til os, der fik hele haven belagt med fliser ;O)

Johanne sagde ...

Tja ... dit gode humør ser da i hvert fald ikke ud til at have taget skade :-) Vi har også sådan en terrasse nede bagerst i haven, og den bliver som regel malet i foråret. Der er man som regel lidt mere "ivrig". Men det er da aldrig det, man holder mest af at lave!
Godt du kan se, hvor du er kommet til - og fortsat god arbejdslyst til dig. Jeg sender dig gode arbejds-energier herfra.

Fruen i Midten sagde ...

Fru Ipsen: Nej, det ville ikke være til at bære, hvis jeg uforvarende kom til at starte forfra med maleriet ;-)

Pia: Malerarbejde kan man hurtigt få mere end rigeligt af. Heldigvis har vi hverken trægavle eller udhæng, 'kun' vinduer og døre :-)

Stegemüller: Det er altid rart at have meget tydeligt bevis for sine anstrengelser, og det har jeg heldigvis her :-) Jeg tror projektet er større rent mentalt end i virkeligheden. Nu er jeg allerede halvvejs, tror jeg. Igår malede jeg iført mao-sko - klar forbedring :-)

Reje: Ja, med sådan en betjening har man virkelig lyst til at komme igen ;-)

Mia: Åh, skal du også male?! Er det her eller der? Linolie, det må med i overvejelserne - næste år - tak for tippet :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Don't mention the højtryksrenser!! Gemalen højtryksrensede hele terassen sidste forår. Dårlig ide. Det er derfor, jeg får splinter i tæer og vriste, når jeg maler. Det er dog ikke nær så slemt i år som sidste år, så til næste år er splinterne sikkert stort set væk. Fliser giver et andet indtryk, og man skal gøre mere med planter og krukker for at nå samme hygge-niveau, synes jeg :-)

Johanne: Det er måske galgenhumor? ;-D Jeg ville ønske, jeg havde malet i foråret, men var det nogensinde vejr til det?? Tak for de gode energier, dem vil jeg tage med mig hjem i eftermiddag og så lige give den 'et nøk' til :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Hov, jeg kom til at springe dig over i farten! Tak, tror også, det bliver flot. Til sidst.Næh, jeg vil jo helst heller ikke bytte. I så fald ville jeg i hvert fald skulle have en stor altan/tagterrasse :-)

Annemor sagde ...

Det lyder da deilig med slik en interessert betjening???
Litt av et prosjekt, jeg har skudt ut malingen til neste år. Da kan det hende at jeg ser hva jeg gjør.
Lykke til med ikkeflisete tær :-)
Mormorklem

Mormorfarmor Inger sagde ...

Det er ihvertfall positivt at du kan se hvor langt du har kommet! Men det høres ikke godt ut med dine tær... og knær!
Lykke til med videre terasseprosjekt og ha en nydelig dag ☼

Kirsten sagde ...

Og HVAD laver Gemalen så mens du pukler, må man bare lige spørge?????

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Engageret betjening er altid dejligt ;-)Jeg havde også lyst til at udskyde mit maleprojekt, meen ... Fik ikke flere splinter i, da jeg tog mao-sko på. Klem tilbage :-)

Mormor Inger: Det er skønt, at kunne se, at det pynter, efterhånden som man kommer fremad. Knæene bliver nok sig selv, når jeg holder op med at kravle rundt på dem, og de sidste splinter kommer nok ud af sig selv. Tak, og god dag til dig også :-)

Kirsten: Det har jeg også funderet lidt over ;-) Lørdag var der jo cykelløb. Så derfor. Søndag havde Gemalen gang i mange forskellige oprydningsprojekter og var bla en tur på genbrugsstationen. Han kunne trods alt ikke flade helt ud, mens jeg moslede rundt ...

Susanne sagde ...

Man løber vidst aldrig tør for opgaver. Her er ingen terrasse, der skal males. Men næste sommer skal hele huset have en tur. Det vil jeg glemme ALT om lidt endnu.

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Det er jo det 'skønne' ved at have hus og have. Man løber aldrig ALDRIG tør for opgaver. Et næste-år-projekt ville jeg også glemme ALT om lige nu :-)

Lavendel sagde ...

Føj et hadejob...men pænt og skøøønt, når det er overstået!

Fruen i Midten sagde ...

Lavendel: Velkommen forbi :-) Ja, et hadejob, men jeg bliver voldsomt tilfreds med mig selv, når jeg er færdig. Og nu er jeg mere end halvvejs :-)

Anonym sagde ...

Tror at jeg - i tilfælde af sådan en opgave - kunne blive ganske meget som Georg Gearløs. Der må altså være en nemmere måde at gøre det på :-)

Men kan jo godt se at hvis det skal gøres ordentligt og rigtigt - så foregår det med pensel.

Føler med dig...

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja hehe, det kunne være smart med en Georg Gearløs-himstregims, men jeg kan ikke finde på den :-( Male med rulle duer ikke. Lang stang til pensel er bare heller ikke godt nok, for jeg kan ikke styre penslen på den måde. Sig endelig til, hvis du en dag opfinder den helt rigtige løsning. - Og tak for medfølelse :-)

Østfronten sagde ...

Kæmpe malerrulle, så man kan tage 2 eller 3 brædder ad gangen? God vind med det. Mon Donnaen kunne lokkes til at hjælpe - mod en eller anden form for bestikkelse?

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Udmærket forslag, duer bare ikke, for der er sprækker mellem brædderne, så jeg ville hælde flere liter maling ned i undertaget (terrassen ligger oven på carporten) på den måde. Donnaen er en donna og ikke til hårdt fysisk arbejde ;-)Jeg kunne måske få hende i sving, hvis hun fik lov til at tømme sin yndlings-tøjbutik, men det har jeg altså ikke råd til. - Men tak for support :-)